Plejehjemmenes medicinsvind ender på Christiansborg

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Problemet med medicin, der er forsvundet fra flere plejehjem, bliver nu taget videre til Christiansborg.

Løsningen på, at stærk medicin forsvinder fra landets plejehjem bliver i første omgang nogle gode råd, som sendes rundt til kommunerne.

Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Folketingets Sundhedsudvalg, skriver TV2 Østjylland.

- I tillæg til de eksisterende vejledninger har jeg bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at udarbejde et kortfattet materiale med gode råd for undgåelse af medicinsvind, som man i hjemmeplejen og på bosteder kan støtte sig op imod, skriver ministeren ifølge TV2 Østjylland.

Materialet skulle være klar i løbet af oktober eller november.

TV2 Østjylland afdækkede i august, at der i løbet af et år var forsvundet medicin fra plejehjem i mindst 38 kommuner i Danmark. Nederst kan du se tallene for Syd- og Sønderjylland.

Ofte har der været tale om eksempelvis opioider. Og i 18 kommuner har det ført til én eller flere politianmeldelser.

På baggrund af TV2 Østjyllands afsløringer rejste sundhedsordfører for SF, Kirsten Normann Andersen, flere spørgsmål om medicinsvind for sundhedsministeren.

Og Kirsten Normann Andersen vil ikke afvise, at mere kan være på vej.

- Jeg har tænkt mig at tage spørgsmålene videre i forhandlinger, siger Kirsten Norman Andersen, der henviser til, at regeringen onsdag præsenterede dens udspil til en kommende sundhedsreform, og at Folketingets øvrige partier snart bliver indbudt til forhandlinger om en endelig aftale.

I udspillet lægger regeringen blandt andet op til at gentænke opgavefordelingen mellem eksempelvis kommuner og regioner.

Herunder kan du se, hvor meget medicin, der er forsvundet fra de syd- og sønderjyske plejehjem.

21-årig i kritisk tilstand efter fald fra femmetervippe

Fredericia Svømmehal. Arkivfoto.
Udgivet

En ung mand er i kritisk tilstand, efter at han faldt og ramte gulvet fra en femmetervippe i Fredericia.

21-årig i kritisk tilstand efter fald fra femmetervippe

En 21-årig mand er i kritisk tilstand efter en ulykke i Fredericia Svømmehal søndag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Morten Jessen.

Manden skulle til at springe fra femmetervippen, da han pludselig fortrød.

- Han får grebet fat i vippen. Det resulterer i, at han falder ned på gulvet, lyder det fra vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 14.47.

Vagtchefen siger, at der var livreddere til stede, som påbegyndte førstehjælp på den 21-årige.

Manden er fløjet til Odense Universitetshospital.

Hans pårørende er underrettet.

Svømmehallen blev lukket umiddelbart efter ulykken.

Overværede man det, kan man få adgang til krisehjælp via svømmehallens hjemmeside.

Gæster, der overværede faldulykken, kan blive tilbudt krisehjælp, fremgår det af svømmehallens hjemmeside.

Men det har ingen endnu gjort, oplyser kultur- og idrætschef i Fredericia Kommune, Kasper Findahl, til TV 2.

VB taber bundbrag og er på vej mod dårligste superligastart i historien

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet / Opdateret

- Det bliver bare værre og værre, siger VB-spiller Lundrim Hetemi.

Det blev ikke til en sejr for Vejle Boldklub over Sønderjyske, der søndag mødtes i et bundbrag mellem holdene, der ligger henholdsvis sidst og næstsidst i superligaen.

Kampen endte 2 – 1 på Haderslev Stadion med en sen scoring af Sønderjyske dybt inde i overtiden.

  • 1-0: Lirim Qamili (27')

  • 1-1: Yeni Atito N'Gbakoto (74')

  • 2-1: Marc Dal Hende (97')

Det betyder, at det er niende nederlag for VB i træk i denne sæson.

Dermed tangerer de nu deres egen rekord fra sæsonen 2006/2007 med dårligste superligastart.

Det var ellers en skæbnekamp for VB i det, der kaldes en ”sekspointskamp”, da en sejr for hvert hold både ville betyde, at de ville sætte afstand til modstanderen, men samtidig afholde modstanderen fra at få et point.

VB's fanformand, Brian Jørgensen, er selvsagt ikke en glad mand oven på kampen, og han mener, nederlaget skal tilskrives dommeren.

- Jeg brokker mig sjældent over dommeren, men det gør jeg i dag. Han dømmer ikke ens i forhold til de to hold. Det er, som det er, siger fanformanden.

"Det bliver bare værre og værre"

TV 2 Sport har talt med Vejles Lundrim Hetemi, som naturligvis er voldsomt skuffet over kampens udfald:

- Jeg forstår det ikke. Det er utroligt. Den der portion held er bare ikke med os. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, siger han til TV 2 Sport og fortsætter:

- Det bliver bare værre og værre. Og det sætter sig i os. Vi spiller ikke en særlig god første halvleg, men i anden halvleg viser vi, hvad vi kan som fodboldspillere. Men ja ... jeg forstår det ikke.

Tror du stadig på projektet i forhold til overlevelse?

- Så længe, det er muligt, tror jeg stadig på det, siger han til TV 2 Sport.

Ritzaus referat af kampen

Sønderjyske indtog inden opgøret 11.-pladsen, men kravler med sejren op på otte point og går forbi Lyngby, der senere søndag møder AGF på udebane.

Det var ellers Vejle, der først var tæt på et åbningsmål efter et lille kvarter i Haderslev. Angriberen Anders K. Jacobsen blev spillet frit igennem, men hans afslutning sad lige på Jakob Busk i Sønderjyske-målet.

Derfra overtog Sønderjyske kampen, og Vejle blev langsomt trykket længere tilbage på egen banehalvdel.

Værterne kom frem til flere fine muligheder, uden det dog for alvor blev farligt.

Det gjorde det dog efter et sønderjysk hjørnespark efter en lille halv time. Hjemmeholdets Lirim Qamili steg flot til vejrs og headede hjemmeholdet i front.

Scoringen ændrede ikke på kampbilledet. Det var stadig Sønderjyske, der sad på opgøret, mens Vejle-spillerne hang med hovederne.

Det var dog ikke en kamp med mange af de helt store målchancer. Qamili var et aktiv for hjemmeholdet og kom frem til flere fine forsøg, men en udbygning af føringen var ikke tæt på.

I stedet formåede Vejle langsomt at arbejde sig tilbage i opgøret.

20 minutter før tid var gæsterne første gang tæt på, og få minutter senere kom udligningen.

Den indskiftede angriber Yeni N'Gbakoto viste god kvalitet, da han hårdt presset headede bolden i kassen til 1-1 efter et østjysk indlæg.

Gæsterne formåede dog ikke at holde momentum efter udligningen, og Sønderjyske genfandt i stedet overtaget og pressede på for sejren.

Dybt inde i tillægstiden var der gevinst for hjemmeholdet, da et indlæg sejlede over til Marc Dal Hende, der gjorde det onde ved østjyderne.

Kilde: Ritzau

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com