Partier udenfor regering imod afskaffelse af 10. klasse
Muligheden for at gå i 10. klasse i kommunen eller på en efterskole giver et åndehul for skoletrætte unge, som de ikke kan få, hvis 10. klasse afskaffes. Sådan lyder det fra en række partier uden for regeringen.
Reaktionen kommer, efter at flere medier erfarer, at Reformkommissionen anbefaler at afskaffe 10. klasse, som vi kender den. Som supplement skal der oprettes en ny toårig ungdomsuddannelse, hpx.
Danmarksdemokraterne, SF og Radikale Venstre er imod forslaget.
Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, er trist over forslaget, hvis det virkelig er det, som Reformkommissionen vil komme med onsdag.