Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nedrevet køreledning aflyser tog på strækning

Et væltet træ har ødelagt en køreledning på togstrækningen mellem Vejle og Hedensted. Derfor kører der ingen toge på strækningen.

Det skriver DSB på deres hjemmeside.

Opdatering: tidligst klokken 12 forventer, DSB at toge igen kan køre på strækningen.

Dog vil togbusser køre fra Vejle og Hedensted Station.

På Vejle Station holder togbusserne på Danmarksgade, modsat forhallen. På Hedensted Station er det Vestlige plads foran stationen, at togbusserne holder.

Foto: Ole Møller, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgere i Nordborg hænger på omstridte parkeringsbøder

Tre borgere fra Østerlundkvarteret i Nordborg skal betale de p-afgifter, de har fået i april måned. Hvis de ikke betaler, ryger de i fogedretten.

Betal ved kasse et, er svaret til tre borgere, der i april fik en p-afgift, i folkemunde en parkeringsbøde. Borgerne gik til politikerne, fordi de følte sig uretfærdigt behandlet, eftersom de mente, at de med god ret havde parkeret i området i mange år uden problemer.

Politikerne i Teknik-, By- og Boligudvalget i Sønderborg Kommune reagerede hurtigt, og gav borgerne ret. De fik ret på den måde, at udvalget besluttede at ændre skiltningen på stedet, så det nu bliver lovligt at parkere der.

Men de tre uheldige, der har fået en regning, skal altså hoste op med pengene, selvom det herefterdags bliver lovligt.

P-Syd, der uddeler afgifterne, skriver i dag til TV SYD:

- De allerede skrevne afgifter eftergives ikke, da pålægningen af afgifterne har været efter vejledning fra vejmyndigheden (kommunen. red) og har været i overensstemmelse med gældende lovgivning på tidspunktet for udstedelsen.

Det er beredskabschef Allan Dalager Clausen, der også er chef for P-Syd. P-Syd er et fælleskommunalt selskab, der administrerer parkeringer i tre kommuner, Sønderborg, Aabenraa og Tønder.

Beredskabschefen fortæller også, at det ikke har været risikofrit at parkere i Østerlundkvarteret, som borgerne mener.  Der er uddelt 13 afgifter siden 2021 i området, og det ikke medregnet de tre aktuelle, som de berørte har gjort indsigelser i mod.

Men P-Syd vil altså se penge.

- Alle, der fastholder indsigelserne, videresendes til fogedretten til afgørelse, skriver Allan Dalager Clausen fredag i en mail til TV SYD.

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu kan dansk mindretal give deres børn danske navne

Fra næste år kan det danske mindretal døbe og navngive børn efter samme regler som i Danmark.

En ny navnelov er nemlig blevet endeligt godkendt i Forbundsrådet i Berlin fredag, og den tilgodeser blandt andet mindretalsdanskere i Tyskland.

Det skriver Flensborg Avis

Fra 1. maj 2025 bliver det blandt andet muligt at benytte de danske bogstaver æ, ø, og å, som man hidtil har skullet søge om at bruge.

Det har den betydning, at tyske statsborgere først skal navngive børn med tyske bogstaver. Derefter skal man søge om at ændre navnet til den danske stavemåde.

Derfor skal barnet først hedde Sören for senere at kunne hedde Søren. 

Men det bliver altså ændret fra næste år, hvor danskere i Tyskland får flere friheder, når de skal navngive deres børn, skriver avisen. 

Foto: Vejdirektoratet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kø fra Fredericia mod Middelfart

Grundet vejarbejde på Den Nye Lillebæltsbro er der kø på E20 mellem Fredericia og Ny Lillebæltsbro.

Det oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside

Forvent forlænget rejsetid på mellem 30-60 minutter. Køen forventes overstået først på aftenen.

Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Togbusser mellem Tinglev og Flensborg

Grundet sporarbejde bliver der indsat togbusser i stedet for tog mellem Tinglev og Flensburg.

Det gør sig gældende fra fredag aften omkring klokken 21.45 til sent søndag aften. 

Det skriver DSB på sin hjemmeside

Sådan kører togene:

  • InterCity-togene mellem Fredericia og Flensburg vil i hele perioden kun køre mellem Fredericia og Tinglev, men togene kører til normal tid inden for denne strækning

  • EuroCity-togene mellem København H og Hamburg vil lørdag den 18. maj samt søndag den 19. maj kun køre mellem København H og Tinglev samt mellem Flensburg og Hamburg . På disse dage kører togene fra København H en time tidligere end sædvanligt, mens afgangstiderne fra Tinglev mod København H kører en time senere end normalt. Togene ankommer og kører fra Hamburg Hbf til tiden


    Kilde: DSB

Foto: Pressefotos.dk
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet efterforsker voldtægt på et toilet

Torsdag aften blev en ung pige udsat for en voldtægt på et toilet bag parkeringshuset i Danmarksgade i Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Offeret er en pige under 15 år, og voldtægten skal være sket omkring klokken 21.

En 16-årig dreng blev anholdt af politiet klokken 22.29 og sigtet for voldtægten. Efter endt afhøring blev han løsladt, men han er fortsat sigtet.

Politiet skriver videre, at efterforskningen af sagen fortsætter.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politi fandt opioider under ransagning - mand sigtet

Syd- og Sønderjyllands Politi ransagede torsdag en adresse i Esbjerg, hvor der blev fundet euforiserende stoffer.

Det skete, efter at en patrulje havde observeret aktivitet omkring en adresse, hvor to personer udviste mistænkelig adfærd, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Personerne blev visiteret, og da de havde euforiserende stoffer på sig, blev adressen ransaget.

Flere end 1500 piller

I den forbindelse oplyser politiet, at man har fundet flere end 1500 piller i form af benzodiazepiner, opioider og ulovlige lægemidler.

En 44-årig mand er nu sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og lægemiddelloven.

- Vi er meget tilfredse med at have fået sigtet en af de personer, der sælger blandt andet opioider til stor skade for blandt andet unge mennesker i Esbjerg. Vi tager bekæmpelsen af opioider meget alvorligt og gør, hvad vi kan for at bekæmpe salget af de ulovlige stoffer, siger politikommissær Frederik Aalborg Nielsen.

Der blev også fundet ulovlige cigaretter ved ransagningen, oplyser politiet.

Foto: Kolding Kommune
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nye skilte sætter spot på værdifulde bytræer

I en ny kampagne fortæller Kolding Kommune om bytræernes positive effekter.

Og fortællingen foregår bogstaveligt talt på træernes stamme. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kolding Kommune.

De færreste tænker nok over, hvor vigtige træerne er for den bynære biodiversitet

Jørn Chemnitz, formand for udvalget Natur, Miljø og Klima

Bytræer i Kolding, Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov er nemlig blevet forsynet med farvestrålende skilte, hvor man kan læse om træets sort og alder og hvor højt, det er.

Stor nytteværdi

Men skiltet oplyser også om træets nytteværdier. For træer kan både binde CO2, producere ilt og absorbere vand. 

Og samtidig tilbyder de skygge og fungerer som spisekammer for både dyr og insekter, ligesom de er bolig for et væld af forskellige fugle-, dyre- insekt- og svampearter.

- De fleste er enige om, at træer er smukke, men de færreste tænker nok over, hvor vigtige træerne er for den bynære biodiversitet. Det er også et vigtigt parameter for de træarter, som vi planter i dag. Fx har vi plantet tretorn i Jernbanegade, som er et robust træ og samtidig bivenligt, fortæller formand for udvalget Natur, Miljø og Klima, Jørn Chemnitz.

I alt er 170 kommunale bytræer udvalgt til kampagnen inden for bygrænsen i de fire byer, og de repræsenterer forskellige sorter, størrelser og alder på træerne.

Billedet øverst er sammensat af to forskellige fotos. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Naturen er knastør - pas på med ild

Efter dage med sol, vind og tørvejr er fugten for længst fordampet, og der er knastørt i naturen.

I beredskabet er vi desværre allerede begyndt at køre til opgaver med naturbrande

Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber

Hvis du har tænkt dig at grille pølser eller brande ukrudt af, skal det derfor ske med største forsigtighed, lyder advarslen fra Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

- Sol, tørvejr og en del vind har på ret kort tid gjort naturen tør rundt om i landet. Og i beredskabet er vi desværre allerede begyndt at køre til opgaver med naturbrande. Vi håber derfor, at alle vil være ekstra opmærksomme, når de færdes i naturen, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Ekstra opmærksomhed

Med et brandfareindeks på ”høj” mange steder opfordrer Danske Beredskaber derfor til ekstra opmærksomhed, så brande kan undgås.

Når brandfareinddekset er i den kategori, kan naturbrande nemlig antændes selv med mindre gløder eller flammer. Og det sker ofte ved uforsigtighed i almindelige hverdagssituationer. 

- Det er stadig de ’gamle travere’, der skaber udfordringerne. Det er henkastede cigaretskod, hvor en tilbageværende glød efter noget tid får fat i den tørre vegetation. Og så er det havefolket, der fx gerne vil svitse ukrudtet i indkørslen med ukrudtsbrænderen, men kommer for tæt på træplankeværket eller cykelskuret, siger Bjarne Nigaard.

Pas på med ukrudtsbrænderen, hvis du skal lave havearbejde i pinsen. Foto: Scanpix 2017

Sluk aske og gløder

Derfor kommer han med en venlig henstilling til de mange danskere, som ser frem til at grille i den kommende forlængede weekend.

- Hvis man regner med at finde grillen frem i pinsen, så husk lige at holde afstand til den tørre vegetation, og husk at få aske og gløder ordentligt slukket bagefter, lyder det.

Foto: Socialdemokratiet i Haderslev
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommune får ny socialdemokratisk borgmesterkandidat

Ved en urafstemning har Socialdemokratiets medlemmer i Haderslev Kommune valgt en ny borgmesterkandidat.

60 procent af stemmerne gik til Marie Skødt, der dermed fik flere stemmer end partiets nuværende gruppeformand, Henrik Rønnow.

Det skriver partiets afdeling i Haderslev i en pressemeddelelse. 

Marie Skødt er til daglig ansat som lektor på Institut for Sundhed ved UC Syd. Men nu skal de politiske arbejdshandsker for alvor på frem mod kommunalvalget i 2025.

- Jeg er meget glad for valget. Medlemmernes tillid er meget værdifuld, og det er første skridt til også at få opbakning fra vælgerne på valgdagen og et godt samarbejde med partnere både i og udenfor byrådssalen, siger Marie Skødt, der har været en del af kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune siden 2017. 

Hun har i begge valgperioder været udvalgsformand, i denne valgperiode for Ungeudvalget.

Den nye borgmesterkandidat bor i Vojens sammen med sin ægtefælle og parrets to børn.

Henrik Rønnow oplyser, at han trækker sig som socialdemokratisk gruppeformand næste gang gruppen mødes, som konsekvens af nederlaget til Marie Skødt. 

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com