Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nedrevet køreledning aflyser tog på strækning

Et væltet træ har ødelagt en køreledning på togstrækningen mellem Vejle og Hedensted. Derfor kører der ingen toge på strækningen.

Det skriver DSB på deres hjemmeside.

Opdatering: tidligst klokken 12 forventer, DSB at toge igen kan køre på strækningen.

Dog vil togbusser køre fra Vejle og Hedensted Station.

På Vejle Station holder togbusserne på Danmarksgade, modsat forhallen. På Hedensted Station er det Vestlige plads foran stationen, at togbusserne holder.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der mangler milliarder til hospitalsudstyr

Hverdagen på de danske hospitaler er præget af nedslidte skannere og forædlet udstyr.

For at opretholde det nuværende niveau af hospitalsudstyr, mangler der ifølge Danske Regioner 1,1 milliarder kroner til vedligeholdelse i 2025. 

Det skriver Jyllands-Posten. 

Tirsdag mødes Danske Regioner med regeringen til økonomiforhandlinger, hvor budskabet blandt andet vil lyde, at de seneste års rammer for økonomien har medført et stort efterslæb på medicinsk udstyr. 

Det fortæller Regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S) til Jyllands-Posten. 

- Med nyt udstyr kan vi tilbyde borgerne bedre og mere skånsomme behandlinger. Der er risiko for, at vi sakker bagud, og vi kan ikke blive ved med at tilbyde sundhedsydelser i verdensklasse, hvis vi ikke også fornyer det nødvendige udstyr til behandlingerne, siger han til avisen.

Foto: Ole Møller, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Småøer både mister og får nye beboere

Det går både op og ned for indbyggertallene på de syd- og sønderjyske småøer. Tre ud af fem øer har de sidste år oplevet et fald i faste beboere.

I tabellen nedenfor kan du se helt præcis hvor mange beboere, der er på de forskellige øer.

Småøer i Syd- og Sønderjylland 2020 2024
Barsø 15 10
Årø 144 151
Mandø 38 34
Hjarnø 113 115
Endelave 155 150

Særligt på Barsø er de nervøse for det faldende indbyggertal. De frygter, at faldet kommer til at gå ud over den vigtige færgedrift.

Du kan læse meget mere om Barsø og dens beboere i artiklen nedenunder.

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Brand i beboelsesejendom

Opdateret klokken 21:05 med nye oplysninger i sagen.

Der er i øjeblikket brand i et parcelhus på Søndre Kirkevej i Juelsminde.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Her opfordrer de også beboerne til at lukke døre og vinduer samt at undgå røgen.

Sydøstjyllands Brandvæsen modtog anmeldelsen omkring klokken 18 og er tilstede ved branden med ni mand og tre køretøjer.

- Vi har lige fået en kran frem, som skal hjælpe os med at løfte tagbeklædningen, så vi kan efterslukke branden. Vi kan ikke bevæge os ind i huset, så alt slukningsarbejdet foregår udefra, fortæller Kristoffer Baungaard, der er indsatsleder, hos Sydøstjyllands Brandvæsen til TV SYD.

Der er ingen tilskadekomne, og der er heller ingen risiko for, at branden spreder sig. 

Indsatslederen var i talende stund ikke klar over, hvad der har startet branden.

Slukningsarbejdet kommer til at tage nogle timer endnu. Kristoffer Baungaard regner med at branden er helt slukket enten sidst på aften eller først på natten.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politi sender dykkere i vandet ved Esbjerg

Hvis du er ude for at nyde det gode vejr omkring Esbjerg Brygge, skal du ikke blive nervøs, hvis du støder på både politi og dykkere.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mandag morgen klokken 06.24 modtog politiet en anmeldelse om en mand, som opførte sig mistænkeligt i området omkring Esbjerg Brygge. 

Den 46-årige mand blev efterfølgende anholdt for spiritus kørsel. Efterforskningen peger på, at manden inden anholdelsen har kastet en genstand i vandet.

Det er den genstand, som politiet i samarbejde med Forsvaret nu forsøger at finde. Genstanden udgør ikke nogen form for risiko for borgerne i området.

- Vi ved, at der i det gode vejr er mange mennesker i området, som rummer både strand og vandaktiviteter. Vi fortæller derfor på forhånd, at vi vil være til stede, og at der ikke er grund til utryghed. Vi vil bare gerne vide, hvad der eventuelt er blevet kastet i vandet, siger Søren Rønnov, der er vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det forventes at dykkerne vil være på stedet nogle timer endnu.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

60-årig mand meldt savnet

Opdatering: Den savnede er nu fundet i god behold.

En 60-årig mand med senhjerneskade meldes savnet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X her til aften.

Manden forlod bostedet Birkevangen i Bramming omkring klokken 16.30. Han er ikke trafiksikker og er generelt ikke i stand til at tage vare på sig selv.

Han beskrives af politiet som cirka 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har tyndt hvidt hår og er iført t-shirt og cowboyshorts.

Har du oplysninger i sagen, bedes du kontakte politiet ved at ringe 114.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dagens kongelige løb lakker mod enden

Hundredvis af kilometer senere nærmere årets Royal Run sig sin afslutning i Fredericia. Både de kongelig og flere tusinde deltagere har efterhånden krydset mållinjen.

Og selvom der var rigeligt med løbesko på de tre ruter, var der altså nogen, som løb lidt hurtigere end andre.

Ifølge Fredericia Dagblad og den officielle hjemmeside Sportstiming.dk var nedenstående deltagere de hurtigste til at gennemføre de tre ruter.

One Mile

1. Theis Møller, 5.39 min.

2. Mikkel Klausen, 5.45 min.

3. Lucas Majgaard, 6.35 min.

5 km

1. Nicolai Noah Grønnemose, 17.18 min.

2. Claus Venø, 17.24 min.

3. Alexander Oxlund Hoppe, 17.27 min.

10 km

1. Patrick Hougaard, 34.18 min.

2. Ellis Oron–Lexner, 34.35 min.

3. Jonas Ejlertsen, 35.16 min. 

Kunne du tænke dig at videre endnu mere om den store løbefest i fæstningsbyen, kan du læse mere om dagen nedenfor.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com