Play

Så er den gal igen: Politiker mener, han udsættes for hetz

Foto: TV2 Østjylland
Af Kathrine Emilie Kristensen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Michael Nedersøe har på blot to dage fået ødelagt 32 valgplakater og et stort banner - han mener det er en politisk hetz.

- Det er et angreb mod demokratiet.

Sådan lyder det mandag fra politiker Michael Nedesøe fra Dansk Folkeparti.

Lørdag hængte han sine valgplakater op til Europaparlamentsvalget, søndag kunne TV2 Østjylland fortælle, at 16 af dem allerede var ødelagt.

Mandag er den så gal igen.

Denne gang er både 16 plakater og et stort banner blevet ødelagt.

- De er både blevet smadret, der er nogen, der har tegnet hagekors, og der er tegnet 'Hitler-skæg' på. Så det er mere organiseret den her gang, fortæller Michael Nedersøe mandag til TV2 Østjylland. 

Her er der både tegnet skæg på Michael Nedersøe og skrevet 'klamme luder'. Foto: TV2 Østjylland

Klokken 9 mandag morgen begyndte beskederne at vælte ind med folk, der havde set, at hans plakater endnu en gang havde været udsat for hærværk.

Michael Nedersøe havde et stort banner på tre gange to meter stående ved en støtte. Det er også ødelagt.

- Der er blevet skåret i det. Så man har både haft tusch og kniv med og alt muligt, siger han. 

Der er skåret i Michael Nedersøes banner. Foto: TV2 Østjylland

Michael Nedersøe er ærgerlig over, at hans valgplakater ikke kan være i fred.

- Det er pisseirriterende. Jeg er på valg, og det er nu en gang sådan, når man har et demokrati, at man skal gøre opmærksom på sig selv. Her har vi at gøre med nogle mennesker, der forsøger at frarøve mig at gøre opmærksom på mit kandidatur, siger han.

Michael Nedersøe mener, at de to dages hærværk i alt har kostet ham 1900-2200 kroner - og han kan ikke bare erstatte det ødelagte.

- Vi har nogle budgetter. Jeg kan ikke bare trylle penge op til nye plakater og bannere, slet ikke under valgkampen, hvor det også skal være muligt at få det trykt. Så det er vildt frustrerende, siger han.

Der er tegnet hagekors på nogle af Micahel Nedersøes plakater. Foto: TV2 Østjylland

'Politisk hetz'

Han har anmeldt hærværket til politiet.

- Jeg er godt klar over, politiet har mange vigtige opgaver, men jeg synes, det er en vigtig opgave at anmelde politisk motiveret hærværk, siger han.

Han er nemlig sikker på, hærværket er rettet mod ham på grund af sine politiske holdninger.

- Der, hvor mine bannere er blevet skåret op, hænger også plakater fra Moderaterne og Venstre, men de er ikke blevet rørt. Det er en politisk motiveret hetz, siger han. 

Flere plakater er revet ned. Foto: TV2 Østjylland

Michael Nedersøe giver dog ikke meget for gerningspersonernes måde at kommunikere utilfredsheden med ham på.

- Jeg har en politik, jeg står på mål for. Den er der nogle, der ikke er enige i, og fred være med det, men så tag debatten med mig i stedet for at gøre sig til hærværksmand. Det, synes jeg, er for usselt, siger han.

Han frygter nu, at resten af valgperioden vil fortsætte på samme måde.

- Vi er to dage inde i plakatopsætningen, og jeg har allerede ad to omgange fået smadret i alt 32 plakater og ét banner. Altså to dage inde!, siger han. 

Marcus stadig ikke fundet - nu begynder ny eftersøgning

18-årige Marcus fra Horsens er ikke set siden onsdag. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Udgivet

Flere dages eftersøgning i både Herning og Horsens har endnu ikke givet noget resultat.

Den 18-årige Marcus fra Horsens er stadig forsvundet, og bekymringen for hans tilstand stiger.

Onsdag forsvandt han fra Regionshospitalet Gødstrup i Herning, hvor han var indlagt.

Lørdag rykkede organisationen Missing People deres eftersøgning fra Herning-området til Horsens, men uden resultat. Derfor leder man videre søndag fra klokken 10, hvor frivillige kan møde op ved Vesthallen på Fussingsvej i Horsens.

Risiko for selvskade

Politiet står også på bar bund i sagen. Da Marcus ikke har sin mobiltelefon med sig, er det ikke muligt at spore ham. Det gør eftersøgningen ekstra vanskelig.

Desuden er der stigende bekymring for den 18-åriges fysiske tilstand.

- Vi ved, at han gav udtryk for, at han ville gøre skade på sig selv, inden han forlod hospitalet. Vi er bekymrede for ham, og vi vil meget gerne høre fra borgere, der kan have set ham, udtalte vagtchef ved Midt- og Vestjyllands politikommissær Simon Stage i en pressemeddelelse tidligere på ugen.

Har du set denne 'mystiske' fartkontrolvogn, så undrer du dig måske?

Den nye vogn fra Sund og Bælt kontrollerer vejafgift på lastbiler landet over. Denne vogn er set på Fyn. Foto: Sund & Bælt
Udgivet

Måske har du set kameraer, der ligner kendt fartkontroludstyr, men så alligevel ikke er det, når du kører eksempelvis på motorvej E45 ved Vejle? Det ér kameraer, men de kontrollerer ikke din fart, hvis du kører i en personbil.

Fra 1. januar i år skal der betales en anderledes beregnet vejafgift af lastbiler i Danmark. Afgiften, som man skal betale per kørt kilometer, vil være afhængig af vægten af lastbilen, dens CO2-udledning, og om der køres i miljøzoner.

Derfor er der i Syd- og Sønderjylland placeret to af seks faste kontrolpunkter med kameraer ved blandt andet Vejle og Kliplev. Derudover kan du på din rute rundt i Danmark også opleve 275 mobile kontrolenheder, som flyttes rundt hele tiden.

Den nye vogn fra Sund og Bælt kontrollerer vejafgift på lastbiler landet over. Denne vogn er set på Fyn. Foto: Sund & Bælt

- Den nye kilometerbaserede vejafgift er for lastbiler på 12 ton og derover, og den erstatter den tidligere vejbenyttelsesafgift fra 1. januar 2025. Afgiften er beregnet ud fra vægt, CO2-udledning og antal kørte kilometer, fortæller Katrine Hauge Vej-Hansen, der er chef for vejafgifter hos Sund & Bælt, der har overtaget administrationen af vejafgifter.

De kameraer, du muligvis har fået øje på, kontrollerer lastbilers gøren og laden, så de kan betale vejafgift efter den nye måde at udregne den på.

Disse køretøjer skal IKKE betale vejafgift

  • Køretøjer, der tilhører forsvaret, det statslige redningsberedskab, politiet og vejvæsenerne.

  • Køretøjer indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og kun anvendes ved udrykning.

  • Køretøjer som tilhører og kun anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

  • Lastbiler der kun bruges af køreskoler til skole- og øvelseskørsel.

  • Lastbiler som er registreret med et tivoli eller cirkus som ejer/bruger og kun bruges til transport af virksomhedens materiel og ikke til godstransport.

  • Veteranlastbiler, hvis de ikke kører med gods.

Kilde: Sund & Bælt

Vejene er inddelt i segmenter, og man betaler kun én gang per 24 timer for at have passeret et segment.

- Håndhævelse af vejafgiftsordningen er baseret på digital kontrol, og der eksisterer ikke et korps af kontrollanter, der udfører en fysisk kontrol, forklarer Katrine Hauge Vej-Hansen.

Hvorfor overtager Sund & Bælt?

- Hvad er begrundelsen for, at Sund & Bælt har fået opgaven med at inddrive afgifterne.

Den nye vogn fra Sund og Bælt kontrollerer vejafgift på lastbiler landet over. Denne vogn er set på Fyn. Foto: Sund & Bælt

- Sund & Bælt er ved lov tildelt opgaven med at implementere og drifte vejafgiftsordningen. Sund & Bælt har stor erfaring med betalingsløsninger fra Storebæltsbroens betalingsanlæg og et godt samarbejde med myndigheder om digital kontrol og bøder i for eksempel de danske miljøzoner. Det er derfor muligt at bygge videre på den anvendte teknologi og eksisterende driftsfunktioner herunder kundeservice, siger Katrine Hauge Vej-Hansen.

Send et tip | tvSyd

Kort over vejafgifter

Ifølge Sund & Bælt vil lastbiler på 12 ton og derover betale afgift for at køre på størstedelen af statsvejnettet og dele af det kommunale vejnet, som er cirka 10.900 kilometer. Det vurderes at dække over cirka 75 procent af det samlede antal kørte kilometer med lastbiler.

På kortet kan du se, hvor der er vejafgifter:

Kort over vejafgifter Foto: Sund & Bælt

Bøder for overtrædelse

Både danske og udenlandske lastbiler får automatisk aflæst deres nummerplade. Nummerpladen bliver sammenlignet med data for betaling for at sikre, at lastbilen har betalt for ruten via satellitbaseret køretøjsudstyr eller en vejafgiftsbillet. Er der ikke betalt korrekt vejafgift, vil Færdselsstyrelsen udstede en bøde på 4.500 kroner

Hvis bøden ikke bliver betalt, overdrages sagen til politiet.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com