Næsten halvdelen af Danmarks parallelsamfund ligger i Syd- og Sønderjylland

Foto: Lasse Lund Hansen/TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

På Indenrigs- og boligministeriets liste over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder er der ikke sket meget siden sidste år.

Fire ud af ti parallelsamfund ligger i Syd- og Sønderjylland.

Det viser den årlige liste over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder, som hvert år 1. december bliver udgivet af Indenrigs- og boligministeriet.

Det drejer sig om følgende fire boligområder:

  • Nørager/Søstjernevej, Sønderborg

  • Stengårdsvej, Esbjerg

  • Sundparken, Horsens

  • Skovvejen/Skovparken, Kolding

Det selvom antallet af belastede områder ellers bliver ved med at falde i Danmark, men altså ikke her i landsdelen.

Foto: Lasse Lund Hansen/TV SYD

De fire områder lå også på parallelsamfundslisten 1. december 2021, og kommunerne har derfor ikke formået at vende udviklingen i områderne.

Her finder man stadig nogle af landets mest belastede boligområder, hvor mere end halvdelen af beboerne har ikke-vestlig baggrund, og hvor mange blandt andet står uden for arbejdsmarkedet.

Faktisk er listen i Syd- og Sønderjylland stort set uændret i forhold til 2021. Eneste ændring er, at Møllevangen i Vejle nu er betegnet som forebyggelsesområde.

Fra parallelsamfund til omdannelsesområde

Fordi de fire områder har været parallelsamfund (der tidligere havde betegnelsen "hårde ghetto-områder) i fem år, kvalificerer de sig samtidig til at være et "omdannelsesområde".

Et parallelsamfund opstår, når området opfylder mindst to af fire socioøkonomiske kriterier samtidig med, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

I alle fire boligområder er andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund langt over 50 procent, og flere end 60 procent af beboerne har kun en grunduddannelse.

Når et område er et omdannelsesområde, er det samtidigt omfattet af en udviklingsplan og skal leve op til krav om at reducere andelen af almennyttige familieboliger i området.

Sådan defineres et boligområde som udsat, parallel eller omdannelsesområde

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende socioøkonomiske kriterier er opfyldt:

  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.

  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samtidig overstiger 50 procent.

Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, defineres i lovgivningen som et omdannelsesområde

Kilde: Transport- og Boligministeriet

Nyt område på forebyggelseslisten

Siden 2020 har Bolig- og indenrigsministeriet opereret med en ny kategori af boligområder, som kaldes 'forebyggelsesområder'.

Her havner et boligområde, hvis der blandt andet bor mindst 30 procent med ikke-vestlig baggrund. Det er områder, hvor kommunerne skal være opmærksomme på, at de ikke ender på en af de andre lister.

Her er der siden 2021 kommet et nyt boligområde på listen, nemlig Møllevangen i Vejle.

Belastede boligområder i Syd- og Sønderjylland

Omdannelsesområder:

(Hed tidligere 'hårde ghettoområder')

  • Nørager/Søstjernevej, Sønderborg 

  • Stengårdsvej, Esbjerg

  • Sundparken, Horsens

  • Skovvejen/Skovparken, Kolding

Parallelsamfundsområder:

(Hed tidligere 'ghettoområder')

  • Nørager/Søstjernevej, Sønderborg 

  • Stengårdsvej, Esbjerg 

  • Sundparken, Horsens 

  • Skovvejen/Skovparken, Kolding 

Udsatte boligområder:

(Har ikke ændret navn)

  • Nørager/Søstjernevej, Sønderborg 

  • Stengårdsvej, Esbjerg

  • Sundparken, Horsens

  • Skovvejen/Skovparken, Kolding

  • Præstebakken/Syrenparken, Esbjerg

  • Hedelundgårdparken, Esbjerg

Forebyggelsesområder:

(Seneste kategori: Lever op til to af fire socioøkonomiske kriterier og har minimum 30 procent ikke-vestlige beboere.)

  • Kløvermarken/Hvedemarken mv., Sønderborg

  • Korskærparken, Fredericia

  • Sønderbro, Horsens

  • Munkebo, Kolding

  • Finlandsparken, Vejle

  • Løget By, Vejle

  • Vestbyen, Vejle

  • Møllevangen, Vejle (Ny)

Kilde: Transport- og Boligministeriet

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com