Når alarmen går, sender vagtcentralen naboværnet for at være sikker på, at brandbilen kommer frem

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere frivillige brandværn har store problemer med at stille hold, når alarmen går. Det får brandcheferne til at tage alternative midler i brug.

Det piner brandkaptajn Jørgen Jacobsen og hans bror, Bo Jacobsen.

De er fjerde generation frivillige ved Hørup Frivillige Brandværn, men kan ikke længere garantere, at det snart 90 år gamle frivillige brandværn kan stille hold og køre til brand eller andre redningsopgaver, når alarmen går.

- Vi har måttet smide håndklædet i ringen, siger Bo Jacobsen nøgternt.

Hver anden uge må stationen stå over og lade naboværnet køre, når alarmen går i dagtimerne.

- Vi mangler en holdleder hver anden uge i dagtimerne. Vi har to som arbejder i dagtimerne og en, der arbejder på skiftehold, så han kan kun komme til brand i dagtimerne hver anden uge. Og uden holdleder kan vi ikke bemande en bil korrekt, siger Jørgen Jacobsen.

Han holder en pause og fortsætter:

- Men hvis vi kan stille hold, så kører vi naturligvis!

Jeg bliver helt ked af det, fordi jeg tænker, om det så betyder, at Sønderborg nu vil lukke os, fordi vi ikke har kunnet overholde vores slukningsaftale

Maria Holst, holdleder og røgdykker, Egernsund Frivillige Brandværn

Skal nå ud til borgerne i tide

Hørup er bare en af flere stationer, der har problemer med at stille hold.

I Rinkenæs har det frivillige brandværn meddelt, at de også har brug for hjælp fra nabobrandværnet i dagtimerne, og i Egernsund fortæller holdleder Maria Holst, at Egernsund Frivillige Brandværn for første gang nogensinde har oplevet ikke at kunne stille hold i dagtimerne.

- Jeg bliver helt ked af det, fordi jeg tænker, om det så betyder, at Sønderborg nu vil lukke os, fordi vi ikke har kunnet overholde vores slukningsaftale, siger hun.

Jeg synes, vi er nødt til at overholde loven, og derfor har jeg bedt brandkaptajnerne om at være ærlige og sige til, hvis de på forhånd ved, at de ikke kan stille hold, så vi kan sikre, at vi kommer afsted ud til borgerne i tide

Allan Dalager, beredskabschef, Sønderborg Brand & Redning

Frygten for hvad ”Sønderborg” vil gøre, har de frivillige brandværn, fordi Sønderborg Kommunes nye beredskabschef, Allan Dalager, lægger vægt på, at brandværnene overholder loven om, at brandbiler skal forlade garagen senest fem minutter efter, at brandværnet er alarmeret.

Allan Dalager er beredskabschef i Sønderborg Kommune, hvor to frivillige brandværn får hjælp fra andre brandværn, fordi de har svært ved at stille hold i dagtimerne, når folk er på arbejde. Foto: Pia Thordsen

- Jeg synes, vi er nødt til at overholde loven, og derfor har jeg bedt brandkaptajnerne om at være ærlige og sige til, hvis de på forhånd ved, at de ikke kan stille hold, så vi kan sikre, at vi kommer afsted ud til borgerne i tide. Det handler i sidste ende om, at borgerne får den hjælp, de skal have, siger Allan Dalager.

Når det brænder, kører to udrykningstog

Hos Brand & Redning Sønderjylland har flere frivillige brandværn samme udfordring.

Her håndterer man problemet ved, at vagtcentralen, som ligger i Nordjylland, sender to brandværn af sted samtidig, når alarmen går.

Det gør vi for at være sikre på, at der kommer mindst én brandbil frem. Nogle gange betyder det, at der ankommer to brandværn til en mindre brand

Holger Andersen, beredskabschef, Brand & Redning Sønderjylland

Når det brænder i Holbøl Frivillige brandværns område, så sender vagtcentralen Kliplev afsted samtidig med Holbøl.

Det samme gælder i Hoptrup, hvor Løjt kører samtidig med Hoptrup.

Rødekro eller Agerskov kaldes samtidig med Hellevad.

Løgumkloster springer til, når det brænder i Bredebro, og hvis alarmen går på Rømø, så rykker Skærbæk ud samtidig med det lokale brandværn.

Holger Andersen, beredskabsdirektør ved Brand & Redning Sønderjylland, må sende nabobrandværnet sammen med fem af kommunens 28 frivillige brandstationer. Foto: Pia Thordsen

- Det gør vi for at være sikre på, at der kommer mindst én brandbil frem. Nogle gange betyder det, at der ankommer to brandværn til en mindre brand, men det accepterer vi, siger beredskabsdirektør ved Brand & Redning Sønderjylland, Holger Andersen.

Ingen arbejdspladser - intet mandskab 

Det er både mangel på uddannet mandskab i dagtimerne og kravet om, at førsteudrykningen skal afgå indenfor fem minutter, der gør det svært at stille hold.

Så mange brandmænd skal der til for at brandværnene kan stille hold

Det er kommunerne, der fastsætter reglerne for, hvor mange brandfolk, der skal være ombord på brandbilerne, når de forlader garagen.

I både Sønderborg Brand & Redning og Brand & Redning Sønderjylland er reglerne følgende ved bygningsbrande:

Autosprøjten som typisk rykker først ud skal bemandes med

  • En chauffør med stort kørekort

  • En holdleder

  • To røgdykkere

Den medfølgende tankvogn skal bemandes med:

  • To røgdykkere

Som udgangspunkt skal hele holdet – holdleder plus fem mand rykke ud.

Hos Brand & Redning Sønderjylland kan indsatslederen efter individuel vurdering sende færre brandfolk afsted – for eksempel til mindre brande i det fri.

- Vores problem er, at der stort set ikke er nogen arbejdspladser i Hørup længere. Folk arbejder på Danfoss og mange andre steder - i Sønderborg eller Aabenraa - så de er som regel kun i stand til at rykke ud i aften- og nattetimerne, forklarer brandkaptajn Jørgen Jacobsen.

Det betyder, at mange af dem, der er hjemme i dagtimerne, enten er oppe i alderen - eller helt unge.

Brandtøjet står parat - men der er ikke altid nogen til at springe i det, når alarmen lyder. Foto: Pia Thordsen

Som vi beskrev på tvsyd.dk i går, så er arbejdspladser dog ingen garanti for, at frivillige får lov til at smide, hvad de har i hænderne og forlade arbejdspladsen for at løbe til brand. 

Anbefaling: drop de fem minutter

Reglen om, at første brandbil skal rykke ud af garagen inden der er gået fem minutter, overtrædes gang på gang af både frivillige- og deltidsbrandværn.

I 2014 anbefalede redningsberedskabets strukturkommission, at fem minutters-afgangskravet helt skulle fjernes, fordi det er vigtigere, hvornår en brandbil ankommer på skadestedet, end hvornår den kører ud af garagen.

Reglen er der jo af en grund, men den måtte gerne være for eksempel seks eller syv minutter. Jeg har måttet give afslag til en ansøger, som man målte til at bo fem et halvt minut fra brandstationen

Jørgen Jacobsen, brandkaptajn, Hørup Frivillige Brandværn

Politikerne valgte dog at bevare reglen.

Og den regel plager de frivillige brandværn – af flere grunde.

En grund er, at det ser dårligt ud, når brandværnene ikke kan holde loven. En anden er, at reglen gør det vanskeligere at rekruttere nye frivillige.

39 frivillige brandværn i Sønderjylland søger lige nu frivillige brandfolk.

Der er helt specifikke krav til, hvor mange mand der skal være på brandbilen - og hvilke uddannelser de skal have, inden den får lov til at afgå.

Regel står i vejen for rekruttering

I Hørup vil Jørgen Jacobsen ikke gå så langt, at han forlanger reglen fjernet helt.

- Reglen er der jo af en grund, men den måtte gerne være for eksempel seks eller syv minutter. Jeg har måttet give afslag til en ansøger, som man målte til at bo fem et halvt minut fra brandstationen – i fuld trafik i dagtimerne, siger Jørgen Jacobsen og slår opgivende ud med armene.

Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, er enig.

- Reglen betyder, at man reelt kan slå ring rundt om en brandstation med en passer, og så er det indenfor den cirkel, man kan rekruttere, siger han.

Lillebæltsbroen åben igen - var helt spærret i vestlig retning

Arkivfoto Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Udgivet / Opdateret

Trafikken var i en periode helt spærret for trafik i vestlig retning efter et uheld. Ingen er kommet til skade.

Den Ny Lillebæltsbro er nu igen åben for trafik i vestlig retning efter at have været helt spærret i vestlig retning fra Fyn mod Jylland.

Det oplyser Fyns Politi på X.

Der er klokken 19.20 stadig kødannelse på grund af det uheld, der i en kort periode spærrede trafikken helt, og Vejdirektoratet oplyser, at man skal forvente kødannelse.

Spærringen skyldtes et uheld, hvor et større køretøj væltede med en anhænger.

Fyns Politi oplyser på X, at ingen er kommet til skade ved uheldet.

- Vi har præventivt sat hastighedsbegrænsningen på broen ned til 80 kilometer i timen for at undgå kiggekø. Trafikken glider pænt i retning mod Fyn, oplyser vagthavende ved Vejdirektoratet, Linda Davidsen, til TV SYD.

Vejdirektoratet har tidligere advaret om, at der lørdag aften er kraftig blæst på broen.

Blæsten forventes at aftage i løbet af aftenen.

Nyt kæmpebyggeri kan koste Hans dyrt - uønskede solceller kan blive redningen

Hans Graversen fra Ølgod vil blive en af de nærmeste naboer til det planlagte datacenter. Foto: Grafik: Lasse Hansen Bundgaard
M
Udgivet

I Ølgod kan Hans Graversen og en række borgere se frem til at få et 174 hektar datacenter som ny nabo. Potentielt bygges der også vindmøller og solceller - det håber de ikke, men det er eneste vej til erstatning for tabt ejendomsværdi.

Lidt nord for Ølgod kan omkring 20 borgere se frem til en ny fyldig nabo.

Her er der nemlig konkrete planer om, at et nyt datacenter og op mod fire væksthuse skal opføres. Det vil fylde i omegnen af 174 hektar, og datacentret stikke omkring 25 meter i vejret.

- Dengang vi fik at vide, at der skulle være datacenter derude, der blev vi noget chokerede og forskrækkede over, hvad der ville komme til at ske, fortæller Hans Graversen, der bor omkring 250 meter fra byggeområdet.

Rune Jacobsen og Hans Graversen viser området, hvor datacentret, væksthusene og potentielt VE-anlæggene skal bygges. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hans Graversen er en del af en borgergruppe bestående af 12 af personer, der har i sigte at få de nye naboer.

Gruppen vil gerne blive klogere på kommunens planer, for de savner viden om, hvor og hvad der skal bygges på den store grund.

Det er atnorth og WA3ERM, der skal residere i henholdsvis datacenter og væksthuse. De har også planer om at finde en samarbejdspartner, der kan bygge vindmøller og/eller solceller, såkaldte VE-anlæg (red. vedvarende energi) men det er ikke garanteret.

- Der skal sandsynligvis introduceres VE-anlæg, og det er der ikke noget overblik over, hvordan kommer til at se ud eller hvor skal ligge. Der har vi brug for afklaring og derfor søger vi dialogen, fortæller Rune Jacobsen, der også bor nær byggeområdet.

Rune Jacobsen, der vil komme til at bo nær datacentret, håber på afklaring omkring planerne snarest Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Borgergruppen er egentlig meget tilfredse med den hidtidige dialog med kommunen, der også har vedtaget, at der vil blive stillet en lokalsamfundskonsulent til rådighed, som kan afklare komplicerede spørgsmål.

Men det ændrer ikke på, at spørgsmålet om VE-anlæg nager.

- Hvis vi ender med at kigge mod nord, syd, øst og vest og ser solceller, så skal vi væk. Så kan vi ikke se os selv blive boende. Så håber vi, at de kommer så tæt på, at vi bliver opkøbt, det ville være bedste scenarie, fortæller Hans Graversen.

Eksempel på et datacenter fra atNorth Foto: Varde Kommune / atnorth
Eksempel på væksthus, som der skal bygges i Ølgod. Foto: Varde Kommune / atnorth

Netop spørgsmålet om, hvorvidt borgerne bør håbe på, at der kommer VE-anlæg i forlængelse af datacentret, er en særlig størrelse.

Datacentre indgår nemlig ikke i ordningen om værditabserstatning. Bygges der ikke VE-anlæg, så har de ikke umiddelbart udsigt til kompensation for deres ejendommes værditab, lyder det fra Preben Friis Hauge (V), formand for plan- og teknikudvalget i kommunen.

Heller ikke Taksationssekretariatet, der 'behandler klagesager fra parter berørt af ekspropriation i bred forstand' og er med til at fastsætte erstatninger i forbindelse med sådanne, kan kompensere for byggeri af datacentre.

- Taksations- og Overtaksationskommissionerne har ikke til dato behandlet sager, der handler om kompensationer i forbindelse med opførsel af datacentre.

- Hvis kommissionerne potentielt skal behandle sådanne sager, kræver det, at der bliver skabt lovhjemmel. Uden lovhjemmel, vil kommissionerne ikke kunne behandle sagerne, siger sekretariatschef Line Toftbjerg Laursen.

Sådan er planerne for datacentret og væksthusene

I ideoplægget til byggeriet fremgår det, at planerne består i at bygge et sektorkoblet anlæg med datacenter og væksthuse, på et areal på cirka 174 hektar, ved Krageris nord for Ølgod.

Et sektorkoblet anlæg er et, hvor to erhvervsbyggerier kan drage nytte af hinanden - her væksthusene anvende varmen fra datacentret.

Datacentret ventes at blive 140.000 kvadratmeter stort og på sit højeste 25 meter højt. I forlængelse af det, skal der bygges forskellige administrationsbygninger.

For at fremtidssikre, at området kan udbygges senere, ønskes der mulighed for at kunne bygge datacenterbygninger på i alt 250.000 kvadratmeter.

Derudover skal der bygges tre væksthuse med mulighed for yderligere én, hvor der skal dyrkes grøntsager. De ventes at være omkring 100.000 kvadratmeter per vækstdrivhus.

Ifølge Preben Friis Hauge (V), vil der blive dyrket tomater og agurker heri, og i en mængde der svarer til 25% af Danmarks produktion af disse.

For at dække det store energiforbrug i datacentret, skriver projektmagerne, at de undersøger muligheden for lokal elproduktion, omend det ikke er en nødvendighed. Her er solceller en mulighed der afsøges, ligesom vindmøller også er det.

Ifølge Preben Friis Hauge vil der ansættes op mod 500 mennesker fordelt på de to erhvervsbyggerier.

Kilde: Ideoplæg: Planlægning for område til et sektorkoblet anlæg ved Krageris (Varde Kommune)

Allerede nu mærkes det kommende datacenter på ejendommenes salgbarhed.

Zanne Munk, der bor i området, har haft sit hus til salg, men ejendomsmægleren har trukket sig, da denne ikke tror på, at et salg længere er muligt. Samme svar har hun fået fra en anden ejendomsmægler, hun henvendte sig til, fortæller hun.

Formand vil undersøge ny ordning

At borgerne har udsigt til at få et stort datacenter som nabo og ikke kan kompenseres uden VE-anlæg, mener man hos Landdistrikternes Fællesråd bør undersøges nærmere.

- Når der er tale om så massivt et industrianlæg, der kan sammenlignes med store VE-anlæg, så kunne man landspolitisk godt arbejde i retning af en værditabsordning, så man kompenseres, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der udtaler sig på et generelt plan, da han ikke er inde i sagen.

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd.

Derfor vil han tage snakken om kompensation ved byggeri af store datacentre op på et højere politisk plan.

- Vi vil gerne gå videre med det, med henblik på at få afdækket og fundet ud af, om der skal mere til på kompensationsfronten. På den måde risikerer man ikke en situation, hvor borgere står tilbage med markant forringede ejendomspriser, hvis der kommer så mastodontisk et anlæg, siger formanden.

Den politiske proces

Ifølge Preben Friis-Hauge (V), formand for plan- og teknikudvalget i Varde Kommune, er processen lige nu der, hvor byrådet har godkendt, at man må opstarte lokal- og kommunalplansarbejdet, som er grundlaget for senere at kunne give byggetilladelse.

Til marts vil plan- og teknikudvalget tage stilling til, om dette projekt planlægningsmæssigt prioriteres til igangsætning, blandt øvrige planprojekter. Hvis det prioriteres af udvalget, så afgør forvaltningen selv, hvornår man starter. Fra start vil det som minimum tage i omegnen af 12 måneder, vurderer formanden, men understreger, at det kan tage længere, når det er så stort et projekt.

- Det er min vurdering, at vi i hvert fald er fremme ved medio 2026 før vi har et plangrundlag. Der skal plangrundlag på plads før vi kan give byggetilladelse, siger Preben Friis-Hauge, som et forsigtigt bud.

At man er nået dertil, hvor man skal igangsætte planprocesserne for datacentret og væksthusene betyder efter alt at dømme, at en byggetilladelse, på baggrund af en godkendt lokalplan, vil blive realitet.

- Jeg har ikke været med til at igangsætte planprocesser i Varde Kommune, som ikke efterfølgende er blevet til noget, og jeg har siddet i byrådet i 25 år, siger formanden.

Resulterer processen i en godkendt lokalplan, så vil der altså kunne gives byggetilladelse til atNorth og WA3ERM, såfremt de indsender en byggeansøgning.

Steffen Damsgaard forstår omvendt godt, at der er positive sider ved et sådant byggeri, og at man i kommunerne skal forsøge at tiltrække nye arbejdspladser til.

Derfor vil ikke ethvert erhvervsbyggeri kunne tilføjes til en kompensationsordning.

- I takt med, at visse typer industrianlæg kommer og kan medføre store gener, som her, så giver det god mening, at man får det indbefattet i lovgivningen. Men vi skal heller ikke forvente, at ethvert lille industriområde skal kunne kompenseres, fortæller Damsgaard, der også understreger, at det er svært at afgrænse, hvornår et byggeri er stort nok til at indgå i ordningen.

Ender det med blot at være datacentret der bygges, er budskabet og håbet fra plan- og teknikudvalgets formand, Preben Friis Hauge (V), at atnorth finder en løsning med de nærmeste borgere.

- Gør man intet fra projektmagers side for de nærmeste naboer, så kan der jo også komme voldsomme indsigelser i kommende høringsprocesser og ved udarbejdelse af lokalplanen siger han.

Om atnorth er indstillet på at kompensere de nærmeste beboere fremstår uklart, da eneste skriftlige svar TV SYD har fået lyder:

- Spørgsmål om potentielle fremtidige projekter i områderne omkring datacentret er bedst besvaret af kommunen, fremgår det i en mail fra firmaets presseafdeling.

Positiv borgergruppe

Mens fremtiden er uvis og svarene ubesvaret, holder man i borgergruppen humøret højt.

- I gruppen støtter vi hinanden. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke skulle blive fortvivlede over situationen, vi nyder hver dag, vi har, så længe vi har det, fortæller Hans Graversen.

Fra januar tilknyttes den uvildige lokalsamfundskonsulent gruppen, og de ser frem til, at denne kan hjælpe, ligesom de håber, at den gode dialog med kommunen fortsætter.

- Fra det politiske niveau lytter de, og der er en interesse i dialogen. Det er en god start, vi er jo tidligt i projektet og der kan ske meget endnu, lyder det fra Rune Jacobsen.

Der er i forbindelse med planerne lavet aftaler med otte husejere nær Krageris-området om opkøb af deres ejendomme.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com