Murstensgaranti på boligkøb i yderområder: Her er reaktionerne fra regionale folketingsmedlemmer

Regeringen foreslår at indføre en model med statsgaranti på realkreditbelåningen mellem 60 og 80 procent af boligens værdi i postnumre med lave kvadratmeterpriser. Foto: Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Staten vil gøre det nemmere at låne penge i yderområderne ved at garantere en fjerdedel af realkreditlånet.

Fuglekvidder, afstand til bilos, hovedvejen og stress. 

For mange lyder det som oplagte krav, når der skal købes hus. Men som det ser ude lige nu, kan det være svært at låne penge i banken, hvis drømmehuset ligger ude på landet. 

Derfor har regeringen i dag offentliggjort en ny model, der skal gøre det nemmere at få et realkreditlån i yderområderne med en statsgaranti på de sidste 60 til 80 procent af boligens værdi. 

Det gælder kun i postnumre, hvor kvadratmeterprisen er under 8.000 kroner. Man har endnu ikke fastlagt, hvilke postnumre, det drejer sig om.

Det er grundlæggende urimeligt, hvis det er dit postnummer, som afgør, om du kan låne til drømmeboligen eller starte ny virksomhed op.

Simon Kollerup

En balanceret løsning

Det betyder helt konkret, at staten vil garantere den yderste fjerdedel af et realkreditlån. Det svarer til 20 procent af boligens lån. I tilfælde af at realkreditinstitutterne ikke tilbyder lån på baggrund af stor usikkerhed om ejendommens værdi, skal modellen bruges.

- Det er grundlæggende urimeligt, hvis det er dit postnummer, som afgør, om du kan låne til drømmeboligen eller starte ny virksomhed op. I mange år har vi hørt, at affolkningen i yderområderne var en definitiv trend, og at der ikke kunne gøres noget. Sådan forholder det sig ikke. Vi skal sikre bedre muligheder i landdistrikterne og på den måde skabe et Danmark i balance, udtaler den socialdemokratiske erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Men der er ikke ligefrem politisk begejstring for forslaget fra de borgerlige partier.

Venstre: Frygter et "statsstempel"

Anni Matthiesen, Venstre, fra Grindsted, der er medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer, mener, at det giver bedre mening at arbejde ud fra de eksisterende muligheder og forbedre dem. Hun er bekymret for, at kvaliteten af nybyggede boliger vil falde i områderne, fordi man vil gøre alt for at holde sig under 8.000 kr. pr. kvadratmeter. 

- Vores bekymringer går på, om man på en eller anden måde får "statsstemplet" de mennesker, der får den her hjælp, som regeringen foreslår. Systemet skal kunne håndtere hele landet, lyder det fra Anni Matthiesen.

Hvis man indfører det, så vil man lade vær med at bygge de steder.

Anni Matthiesen (V), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer

Hun tilføjer, at man risikerer at sætte nogle områder helt i stå.

- Hvis man som ungt menneske vil bygge et hus eller renovere et, så må renoveringen ikke komme over 8.000 kroner pr. kvadratmeter, så skal man hele tiden tænke i, om man ville kunne få det ud af det igen. Hvis man indfører det, så vil man lade vær med at bygge de steder, siger hun.

Regeringens udspil

  • En statsgaranti på realkreditbelåningen mellem 60 og 80 procent af boligens værdi i postnumre med lave kvadratmeterpriser, det vil sige under 8.000 kr. 

  • Modellen skal bruges i de tilfælde, hvor realkreditinstitutterne ikke tilbyder belåning på grund af for stor usikkerhed om ejendommens værdi i udvalgte områder. 

  • For borgerne i landdistrikterne skal modellen kort sagt give dem bedre adgang til lån, ligesom den skal mindske institutternes risiko for tab i de pågældende ejendomme.

  • En sådan model for realkreditlån til private boliger er ikke set før i Danmark. 

Kilde: Erhvervsministeriet

Konservative: Et sympatisk forslag

Niels Flemming Hansen ,Konservative, fra Vejle, der er næstformand i Udvalget for Landdistrikter og Øer, mener ikke, at der er en sammenhæng mellem de boliger, der er svære at få solgt, og postnummeret.

- Det er et fint, sympatisk forslag, og nu må vi se, hvad de kalder til forhandlinger med, men jeg er rimelig kold. Ud fra et finansielt og erhvervsmæssigt udgangspunkt har jeg svært ved at se, hvordan det kan hænge sammen uden at påvirke markedet, siger han.

Han understreger, at problemets omfang er ukendt.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

SF: Stoppe affolkningen i landområderne

I den anden side af folketingssalen er SF overordnet set ganske begejstrede for regeringens forslag om at indføre en statsgaranti, siger Karina Lorentzen (SF). 

Hun siger, at det er forståeligt, at banker og realkreditinstitutter kun giver lån til købere, som er i stand til at tilbagebetale lånet. Men understreger også, at det er problematisk, at der er sorte pletter indenfor landdistrikternes postnumre, fordi det skaber utryghed. 

- I kølvandet på coronakrisen og den efterfølgende økonomiske krise, er det vigtigere end nogensinde før, at vi finder en løsning. Det er nøglen til at stoppe affolkningen i landområderne og skabe tryghed om, at du kan omsætte dit hus. Folk skal ikke tvinges over i mærkelige lånekonstruktioner til en høj rente hos Udenombanken for at kunne lykkes. Det skaber ulighed på boligmarkedet, og derfor må staten træde til, siger Karina Lorentzen valgt i Sydjyllands Storkreds.

Glæde hos landdistrikterne

Udspillet får stor ros med på vejen af Landdistrikternes Fællesråds formand Steffen Damsgaard, som kan genkende problematikken om, at det enten er svært eller helt umuligt at få et realkreditlån, når man kommer væk fra de større byer.

- Flere virksomheder og erhvervsdrivende i landdistrikterne har en oplevelse af, at det er svært at skaffe den nødvendige kapital og optage lån. Det er en væsentlig vækstbarriere, som regeringen nu politisk tager hånd om. Jeg vil gerne rose, at regeringen én-til-én har lyttet til vores forslag om nedsættelse af lånegrænsen i Vækstfonden, siger Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse. 

Modellen skal nu drøftes med den finansielle sektor.

Mand med demens dømt til psykiatrisk afdeling - Må ikke danne presedens, mener politiker

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den tiltalte. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

En 74-årig mand med demens er kendt skyldig i at have kostet en 99-årig kvinde livet sidste år. Det betyder, at han skal være på en psykiatrisk afdeling.

Den 9. december sidste år forvildede en 74-årig mand sig ind i en 99-årig kvindes lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge boede.

Kvinden bad ham gå, men han blev vred og skubbede hende omkuld, da han troede, han var i sin egen lejlighed. Det resulterede i, at kvinden brækkede hoften og næsen, fik en skulder af led og blev opereret samme aften, men døde næste morgen.

Den 74-årige mand blev den 29. oktober kendt skyldig i, at han var årsagen til den 99-åriges død. Men allerede inden, manden havde fået sin dom, lød det fra fagfolk, at det var en dybt forfærdelig og dårlig ide, at den 74-årige risikerede at ende på en psykiatrisk afdeling.

Det er dog blevet til virkelighed, efter familien til den 75-årige onsdag den 20. november fik besked om, at den psykiatriske afdeling, hvor manden allerede har tilbragt 11 måneder, forsat skal være rammen for hans fremtid.

Det vækker frustration hos hans familie. De har i et opråb til politikerne i Region Syddanmark og udvalgte politikere på Christiansborg skrevet:

"Han sidder i sin stol alle vågne timer, på sin upersonlige hospitalsstue. Hans medpatienter er akut indlagte psykiatriske patienter, han hverken kan eller må omgås. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt han har. Personalet siger til os, at de ikke har tid, og at vi må forstå, de er en akut psykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation."

For farlig til til plejehjem

29. oktober afgjorde Retten i Kolding, at den 75-årige mand skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have ham i kommunalt regi. Udfordringen er dog, at en psykiatrisk afdeling er begrænset i, hvad den kan tilbyde af demenspleje.

- Vi gør alt, hvad vi kan for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være på en psykiatrisk afdeling. Det gør vi fordi, at det er rigtig vigtigt, at omgivelserne er kendte, at der er noget for ens tidligere liv, og man kan relatere til noget genkendeligt. Man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, man kan leve og bo, fortæller Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark.

Ifølge Mette Bossen Linnet (V), der er psykiatri- og socialudvalgsformand i Region Syddanmark, så passer reglerne på en psykiatrisk afdeling dårligt til en med demens.

- På en psykiatrisk afdeling er der mange forskellige mennesker, der er psykisk syge, og som har noget psykisk, som de kæmper med. Og de er der, mens det er allerværst, fordi der er et akut psykiatrisk hospital. Det vil sige, at for at kunne passe på både patienter og medarbejdere, så er der nogle ret strikse rammer til, hvad man kan have og ikke kan have af personlige ejendele, løse genstande med mere, som kan være til skade for andre patienter, fordi der er nogen, der kan blive udadreagerende, fortæller hun.

Hun tror dog ikke, at der er meget at gøre i sagen med den 75-årige. Hun håber dog ikke, at sagen danner præcedens. Hun håber derimod, at sundhedsvæsenet i fremtiden kan gøre mere for demensramte, som der i fremtiden kommer flere af.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er noget, som vi i sundhedsklyngerne, som jeg også sidder i, har været meget optaget af. Men det er også noget, der kommer til at fylde i sundhedsrådene. (Red. Sundhedsråd er en del af regeringens nye sundhedsreform) Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her ikke bliver præcedens, men at man får et bedre tilbud, fortæller Mette Bossen Linnet (V)

Fortsat risiko for isglatte veje

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Natten bød på -10,4 graders frost i Billund. Der er derfor også risiko for glatte veje i regionen.

Trods udsigt til en varmere weekend advarer Vejdirektoratet fortsat om risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, og derfor skal man køre forsigtigt og køre efter forholdene.

Det oplyser Andreas Ipsen, der er vagthavende hos Vejdirektoratet til TV 2 Vejret.

I hele Syd- og Sønderjylland er vejtemperaturen også under frysepunktet. Koldeste er det ved Vejle, hvor temperaturen er -8 grader og varmest ved Sønderborg og Rømø, hvor den er -1 grad.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com