Foto: Culinary Institute
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mulighed for eftertragtet stjerne til restaurant i Vejle

I aften uddeler Michelin-guiden årets stjerner til de bedste restauranter i Norden.

Hvis alt går vel, kan der ifølge TV2s madekspert, Svend Rasmussen, blive tildelt flere stjerner til Syd- og Sønderjylland. 

Han peger på Treetop på Munkebjerg Hotel i Vejle som en restaurant, der har potentiale for at modtage en ny stjerne under aftenens uddeling. 

- Det er fremragende, efter Bjarke Jeppesen er blevet køkkenchef, og Andreas Kobs Laursen er blevet restaurantchef. Det er meget skarpt og på Michelin-niveau. Det er mere spørgsmålet, om anmelderne har nået at være forbi, mens den duo har haft ansvaret, siger han. 

Hvad er en Michelin-stjerne?

  • Stjernerne tildeles restauranter, der tilbyder fremragende madlavning. Der tages højde for fem universelle kriterier:

    Ingrediensernes kvalitet
    Smagens harmoni
    Beherskelsen af ​​teknikker
    Kokkens personlighed som udtrykt gennem deres køkken
    Konsistens både på tværs af hele menuen og over tid

    Forskellen på 1, 2 og 3 Michelin-stjerner:

  • Én Michelin-stjerne tildeles restauranter, der bruger råvarer af topkvalitet, hvor retter med distinkt smag er tilberedt til en konsekvent høj standard.

  • To Michelin-stjerner tildeles, når kokkens personlighed og talent er tydeligt i deres ekspertudviklede retter; deres mad er raffineret og inspireret.

  • Tre Michelin-stjerner er vores højeste pris, givet for den superlative madlavning af kokke på toppen af ​​deres fag; deres madlavning er ophøjet til en kunstform, og nogle af deres retter er bestemt til at blive klassikere.

Kilde: MICHELIN-guiden

Restaurant Lyst, der har til huse i Fjordenhus i Vejle, fik tilbage i 2021 sin første Michelin-stjerne. Her er der ifølge Svend Rasmussen en teoretisk mulighed for, at de i aften får stjerne nummer to. 

- Den anden stjerne er den sværeste. Nu har man bevist, at man er på det niveau, og så skal man vise mere. Restaurant Lyst er et godt bud. Det er en totaloplevelse at sidde ved fjorden i de omgivelser, og det løfter oplevelsen til et andet niveau, siger han. 

I Syd- og Sønderjylland fordelte guidens stjerner sig således i 2023: 

Én Michelin-stjerne:

- Grand Royal by MeMu, Vejle 

- Restaurant Lyst, Vejle 

- Syttende, Sønderborg

- Ti Trin Ned, Fredericia

To Michelin-stjerner:

- Henne Kirkeby Kro, Henne

Grand Royal by MeMu er sidenhen lukket, men Svend Rasmussen har en klar forventning om, at alle restauranter - som minimum - fastholder deres stjerner efter aftenens uddeling. 

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Ejer af politiemblemer efterlyses

På politistationen i Sønderborg fik man for nylig indleveret en mappe med militær- og politiemblemer.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Ifølge politiet havde en borger købt mappen af en person forleden, men efterfølgende fik køberen mistanke om, at mappen kunne være stjålet.

Derfor valgte køberen at indlevere mappen på den lokale politistation.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi vil man gerne i kontakt med ejeren af mappen, så er det din, kan den afhentes på politistationen i Sønderborg.

- Måske spørger vi dig, hvordan mappen ser ud udenpå, skriver politiet på X.

Foto: Arkiv

Ung mand i koma efter trafikulykke med elløbehjul

En 19-årig mand er i koma efter en trafikulykke i Fredericia natten til tirsdag.

Det oplyser politikommissær Emil Jensen fra Patruljecenter Syd til Fredericia Dagblad.

Den unge mand kom kørende på et elløbehjul, da han blev ramt af en bil. En 27-årig mand sad bag rattet.

Det er uklart, hvordan ulykken nærmere skete, og en bilinspektør har været tilkaldt for at undersøge stedet nærmere.

Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

22 bilister fik klip i kørekortet ved fartkontrol

Der blev i alt givet 22 klip i kørekortet, da politiet tirsdag var til stede med fotovognen i Allerup og i Lindknud.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

På baggrund af en borgerhenvendelse var politiet taget til et beboelsesområde på Sønderbyvej i Allerup ved Tjæreborg med fotovognen. 35 bilister blev blitzet på strækningen, hvor hastighedsbegrænsning lyder på 60 kilometer i timen.

Af de 35 bilister fik 18 af dem et klip i kørekortet, mens to fik betingede frakendelser. Den højest målte hastighed var ifølge politiet 92 kilometer i timen.

Det var også en henvendelse fra utrygge borgere, som samme dag havde fået politiet til at sende en fotovogn forbi Okslundvej i Lindknud. Ifølge politiet kørte over en tredjedel af de målte køretøjer for stærkt. 26 biler blev blitzet - heraf fik fire bilister et klip i kørekortet, mens en bilist, som kørte 94 kilometer i timen fik en betinget frakendelse af kørekortet.

Foto: Presse-fotos.dk

Næs afspærret flere steder

Strækningen fra Trelde Næs og Trelde Skov til Fredericia er plaget af jordskred ved kysten. Derfor er flere steder på strækningen spærret.

Særligt kyststrækningen ved løvskovområdet er særlig udsat.

Der er opsat adskillige skilte, flere steder er der afspærret og der opfordres til forsigtighed omkring de usikre skrænter.

Flere steder i landet er der sket skred, men Trelde Næs og Trelde Skov er særligt udsat. Foto: Presse-fotos.dk

Miljøministeriet skriver på dets hjemmeside, at træerne falder i vandet med de forskellige skred, men med forsigtighed kan man dog stadig bevæge sig ud på gåture i området.

Foto: AC Horsens

AC Horsens forstærker truppen med svensker

20-årige Adam Herdonsson har skrevet under på en kontrakt med AC Horsens, der løber frem til sommeren 2028.

Den svenske spiller er købt fri af Östers IF og har første træningsdag onsdag den 3. juli.

- Adam er en god, ung og alsidig spiller med et stort potentiale. Han passer godt ind i vores ambitioner om udvikling og performance, siger Esben Hansen, sportsdirektør i AC Horsens.

Han kan spille højre back og på den centrale midtbane.

- Jeg er en holdspiller, der først og fremmest vil hjælpe klubben med at rykke op, hvor den hører hjemme, siger Adam Herdonsson.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com