Meteorolog om weekendvejr: - Det er jo crazy

Af Lærke Halkjær
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Der kan være risiko for lokale oversvømmelser og akvaplanning i den kommende weekend.

Weekendens vejr er ikke meget at råbe hurra for, hvis man håber på tørt sommervejr.

Der venter nemlig endnu en weekend med store nedbørsmængder på programmet, hvor der lokalt kan falde op til en måneds regn.

Det er ekstremt sommervejr, vi ser lige nu

Peter Tanev, meteorolog TV 2 Vejret

- Den ene weekend er det tornadoer og skybrud, og weekenden efter venter en måneds regn — det er jo crazy, siger TV 2 Vejrets meteorolog Peter Tanev.

Som prognoserne ser ud lige nu, er der lørdag risiko for kraftig regn og skybrud.

- Det er ekstremt sommervejr, vi ser lige nu, hvor det ene uvejr efter det andet rammer Danmark, siger Peter Tanev.

Danmark som endestation

Hen over torsdag og fredag vil to lavtryk vandre over Europa, hvor de suger energi til sig fra den sydeuropæiske varme.

I weekenden slår de to regnvejr sig sammen og kulminerer over det danske land.

Danmark ender dermed som Europas endestation for lavtrykkene.

Påvirker hele weekenden

Allerede fredag eftermiddag lader prognoserne de første tordenbyger brygge over den sydlige del af landet.

Lørdag kommer selve fronten op, som bliver hængende og bringer langvarig regn over Danmark.

Det er særligt lørdag, at prognoser viser risiko for kraftig regn og skybrud. Det kan give problemer med lokale oversvømmelser, for eksempel akvaplaning.

Det kombinerede lavtryk flytter sig fra øst mod vest hen over weekenden, hvor det søndag sender endnu en omgang regnvejr over landet. Her ser det dog ud til, at regnvejret mister pusten en smule.

Prognose for akkumuleret nedbørsmængde efter weekendens regnvejr. Foto: TV 2 Vejret

Op til en måneds regn

Weekendens uvejr kan sætte en stopper for flere planlagte udendørsarrangementer, og samlet kan der falde op mod 60 millimeter regn, men lokalt kan der falde mere.

Nogle vejrmodeller viser, at der lokalt kan falde op til 100 millimeter regn.

- Det er vildt sommervejr, når nogle af modellerne lokalt taler om 100 millimeter regn i weekenden, siger Peter Tanev.

Normalt falder der 65,8 millimeter nedbør i juli måned. Dette er ifølge klimanormalen fra 1991 til 2020.

Hvor og hvor meget nedbør, der præcis falder, afhænger at lavtrykkenes endelige bane og udvikling.

Det er derfor usikkert at sige endnu, hvor i landet der kan falde mest regn.- Det er jo crazy, siger Tanev om nyt uvejr på vej.

Politi beder offentligheden om hjælp efter skyderi

Foto: Local Eyes
Udgivet

Politiet leder efter to maskerede mænd, som forsvandt efter en skudepisode i Kolding midtby.

Dagen igennem har både kampklædt politi og kriminalteknikere undersøgt det område, hvor en mand blev ramt af skud i benet omkring klokken 10.30 onsdag formiddag.

Fem-seks timer senere, da naboerne begyndte at komme hjem fra arbejde, var politiet stadig talstærkt til stede. Det fortæller Anya Palm, som bor i et af de huse, der ligger tæt på gerningsstedet.

- Den gade jeg bor i, var spærret af i begge ender, da jeg kom hjem omkring klokken 16, og det vrimlede med politi i noget, der ligner kampuniformer og kriminalteknikere iklædt blå heldragter, fortæller hun.

Ifølge Anya Palm er flere naboer blevet afhørt af politiet.

 Efterlyser to personer

I en pressemeddelelse oplyser Sydøstjyllands Politi, at der straks efter skudepisoden blev iværksat en efterforskning ”for at få et billede af hændelsesforløbet og finde frem til gerningsmændene.”

Politiet efterlyser to personer:

Signalement mistænkt A

• Iført sort jakke/trøje med lyst mærke på venstre bryst samt højre skulderblad.
• Sorte handsker, blålige jeans med slidmærker på lår og knæ samt sorte sko.
• Cyklede fra stedet på en sort dame-elcykel med kurv foran.
• Efter at være cyklet ad Vejrupsgade og Østergårdsvej cyklede han videre mod syd gennem kirkegården, inden han senere kørte ad Ottosgade og Grønnegade.

Mistænkt A fanget på overvågningskamera Foto: Overvågningskamera, leveret af Sydøstjyllands Politi
Mistænkt A fanget på overvågningskamera Foto: Overvågningskamera, leveret af Sydøstjyllands Politi

Signalement Mistænkt B

• Sort kasket, sort jakke med hætte, sorte handsker, mørke bukser, hvide sko med sorte områder på sålen på siden ved vristen og hælen.
• Cyklede fra stedet på en sort herre-elcykel.
• Efter at være cyklet ad Vejrupsgade og Østergårdsvej cyklede han mod vest ad Tøndervej.

Mistænkt B fanget på overvågningskamera Foto: Overvågningskamera, leveret af Sydøstjyllands Politi
Mistænkt B fanget på overvågningskamera Foto: Overvågningskamera, leveret af Sydøstjyllands Politi

- Politiets efterforskning peger på, at de to mænd har befundet sig i området omkring Vejrupsgade og Østergårdsvej i timerne op til skudepisoden. Umiddelbart efter skudepisoden forlod de to mistænkte gerningsstedet i Vejrupsgade i Kolding. Overvågningsbilleder viser, at de to personer var maskerede og forsvandt ad Østergårdsvej, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kørte de mistænkte fra Vejrupsgade omkring klokken 10.30 – umiddelbart efter skudepisoden. De kørte mod syd ad Østergårdsvej, inden de delte sig op på Tøndervej.

Nu beder politiet folk, der har oplysninger, der kan have interesse for sagen, om at henvende sig til politiet på 114

To formodede betalingskort-bedragere anholdt efter tip fra borgere

Foto: Nikolai Linares/Nikolailinares/Ritzau Scanpix
Udgivet

Politiet advarer offentligheden og roser to opmærksomme borgere, som anmeldte personer med mistænkelig opførsel. Det har ført til to anholdelser.

Det er ros værd, når borgere er ekstraordinært opmærksomme.

Og det er ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi tilfældet i hele to næsten identiske sager om ”kontaktbedrageri” på samme dag.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor de samtidig roser to borgere, hvis hurtige reaktioner har ført til anholdelse og sigtelse af to formodede gerningspersoner.

I det ene tilfælde blev en ældre borger franarret sit hævekort og kode af en person, som udgav sig for at være fra banken.

Da den formodede svindler forsøgte at hæve penge ved en hæveautomat i Gråsten – iført kasket og halsedisse, der dækkede helt op til øjnene - anmeldte en borger, der så den mistænkelige opførsel, omgående sagen til politiet.

SÅDAN SIKRER DU DIG SELV MOD SVINDEL

Svindel har mange former i dag.Vi har samlet gode råd, så du kan sikre dig selv mod svindel – både i telefonen, på nettet og ved personligt fremmøde.

LÆG PÅ

En bank vil aldrig ringe og bede om din PIN-kode. Er du i tvivl, så læg på og ring dem op selv. Brug myndighedernes eller bankens hovednummer.

KLIK IKKE PÅ LINKET

Tjek altid, om linket og kilden er sikker, før du trykker. Fx på tjekpånettet.dk eller trustpilot.dk.

VÆR OPMÆRKSOM

Lad ikke din tillid blive misbrugt - vær lige så kritisk, når du er online, som du er i virkeligheden.

STOP OP

Tag dig god tid, inden du klikker, betaler eller deler personlige oplysninger.

OPBEVAR MED OMTANKE

Sørg for at have unikke koder til alt. Brug kodehusker/passwordmanager til hjælp.

MitID ER KUN DIT

Del det ikke med andre, heller ikke SKAT, politiet eller banken.

BRUG STÆRKE OG UNIKKE KODEORD

Det må kun bruges ét sted, skal være mindst 12 tegn, store og små bogstaver, og tal skal indgå.

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi

Samme dag skræmte en anden borger samme formodede svindler væk ved at råbe, at politiet var på vej, hvorefter gerningspersonen stak af.

I dette tilfælde var en ældre borger forsøgt franarret hævekort og kode.

Politiets efterforskning af de to sager har efterfølgende ført til anholdelse af to formodede gerningsmænd, som nu er afhørt og sigtet i sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at sagen bliver sendt videre til anklagemyndigheden, når den er færdig-efterforsket.

- Der skal fra politiet lyde en stor ros til begge snarrådige borgere for overskud og resolut handling”, siger politikommissær Christian Lehmann efter anholdelserne.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com