To formodede betalingskort-bedragere anholdt efter tip fra borgere

Foto: Nikolai Linares/Nikolailinares/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet advarer offentligheden og roser to opmærksomme borgere, som anmeldte personer med mistænkelig opførsel. Det har ført til to anholdelser.

Det er ros værd, når borgere er ekstraordinært opmærksomme.

Og det er ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi tilfældet i hele to næsten identiske sager om ”kontaktbedrageri” på samme dag.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor de samtidig roser to borgere, hvis hurtige reaktioner har ført til anholdelse og sigtelse af to formodede gerningspersoner.

I det ene tilfælde blev en ældre borger franarret sit hævekort og kode af en person, som udgav sig for at være fra banken.

Da den formodede svindler forsøgte at hæve penge ved en hæveautomat i Gråsten – iført kasket og halsedisse, der dækkede helt op til øjnene - anmeldte en borger, der så den mistænkelige opførsel, omgående sagen til politiet.

SÅDAN SIKRER DU DIG SELV MOD SVINDEL

Svindel har mange former i dag.Vi har samlet gode råd, så du kan sikre dig selv mod svindel – både i telefonen, på nettet og ved personligt fremmøde.

LÆG PÅ

En bank vil aldrig ringe og bede om din PIN-kode. Er du i tvivl, så læg på og ring dem op selv. Brug myndighedernes eller bankens hovednummer.

KLIK IKKE PÅ LINKET

Tjek altid, om linket og kilden er sikker, før du trykker. Fx på tjekpånettet.dk eller trustpilot.dk.

VÆR OPMÆRKSOM

Lad ikke din tillid blive misbrugt - vær lige så kritisk, når du er online, som du er i virkeligheden.

STOP OP

Tag dig god tid, inden du klikker, betaler eller deler personlige oplysninger.

OPBEVAR MED OMTANKE

Sørg for at have unikke koder til alt. Brug kodehusker/passwordmanager til hjælp.

MitID ER KUN DIT

Del det ikke med andre, heller ikke SKAT, politiet eller banken.

BRUG STÆRKE OG UNIKKE KODEORD

Det må kun bruges ét sted, skal være mindst 12 tegn, store og små bogstaver, og tal skal indgå.

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi

Samme dag skræmte en anden borger samme formodede svindler væk ved at råbe, at politiet var på vej, hvorefter gerningspersonen stak af.

I dette tilfælde var en ældre borger forsøgt franarret hævekort og kode.

Politiets efterforskning af de to sager har efterfølgende ført til anholdelse af to formodede gerningsmænd, som nu er afhørt og sigtet i sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at sagen bliver sendt videre til anklagemyndigheden, når den er færdig-efterforsket.

- Der skal fra politiet lyde en stor ros til begge snarrådige borgere for overskud og resolut handling”, siger politikommissær Christian Lehmann efter anholdelserne.

Efterskoleelever får professionelt esporthold i ryggen

Ølgod Efterskole har indgået et samarbejde med Mouz, der holder til i Hamborg. Foto: privat
Udgivet

Eleverne i faget esport på Ølgod Efterskole får nu mulighed for professionel coaching, da skolen netop har indgået et samarbejde med esportholdet Mouz i Hamborg.

Mouz, der går for at være en af verdens dygtigste esportfirmaer i Counter-Strike (CS) beliggende i Hamborg, bliver tilknyttet Ølgod Efterskole.

Her skal de hjælpe de unge talenter og skabe bro mellem uddannelse og den professionel esport.

Det bekræfter Jytte Aggeboe, der er forstander på efterskolen, som har tre esporthold med i alt 15 spillere.

- Pædagogisk kan sådan et samarbejde udfordre de unge, der spiller Counter-Strike på højt niveau. Her kan de udover at blive dygtigere til at spille, også skal lære om samarbejde, om at motivere sig selv og andre, og ikke mindst om fordybelse, lyder det fra forstanderen.

15 elever fordelt på tre hold går lige nu på Counter-Strike-linjen. Foto: privat

Det er Mouz, der ifølge Jytte Aggebo, har rakt ud til efterskolen om et samarbejde.

- De tre hold, der spiller hos os, er højtrangerende CS-spillere, og deres lærer her på skolen, Jacob Sommer, har også et godt ry i dén verden, så vi er glade for samarbejdet.

Mouz skriver i en pressemeddelelse på X, at de håber, at nogle af eleverne vil spille sig op til at kunne spille på deres akademihold, som udvikler unge talenter til at spille CS professionelt.

- Det bliver meget spændende, da Mouz har haft nogle af de dygtigste talenthold i verden, så det ser jeg meget frem til, siger Jacob Sommer.

- Vi har allerede her søndag eftermiddag haft besøg af deres talentudvikler fra Hamborg, og meningen er, at Mouz besøger os to gange her i efteråret, og planen er også, at vi skal til Hamborg med eleverne et par gange her i 2024.

Forsøg fjernes fra kemishow indtil årsag til ulykke er fundet

Billedet er taget FØR ulykken under kemishowet lørdag eftermiddag på Tønder Bibliotek. Fotoarkiv. Foto: Privat
Af Ritzau
Udgivet

Det er endnu ikke klart, hvad der fik en kolbe til at eksplodere i hånden på en 22-årig til kemishow i Tønder.

Indtil der er fundet en konkret årsag, til at en kolbe eksploderede under et kemishow på Tønder Bibliotek lørdag, vil forsøget ikke være en del af Aalborg Universitets kemishows.

Det fortæller Kim Lambertsen Larsen, som er institutleder for Institut for Kemi- og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

- Umiddelbart kommer det her forsøg ikke til at indgå i de kommende shows. Vi skal først have styr på, hvad der har været galt. Og så være sikker på, at vi kan håndtere det, før vi tager det med, siger han.

Ulykken skete ifølge Kim Lambertsen Larsen under et forsøg, der kaldes "Ånden i flasken". Her skaber en kemisk reaktion en sky af gas, som under normale omstændigheder vil flyve ud af flasken.

Skader på begge hænder

Men under lørdagens show på Tønder Bibliotek eksploderede flasken i stedet i hånden på en 22-årig mand.

Den 22-årige fik skader på begge hænder og er fortsat indlagt. Også tre børn blev ramt af glasskår og kom lettere til skade.

Det er stadig ikke klart, nøjagtigt hvad der har fået flasken til at eksplodere, fortæller Kim Lambertsen Larsen.

Men formentlig handler det om, at gassen ikke har kunnet kommet ud af kolben og derfor har skabt et tryk, der har fået kolben til at sprænge.

Ud over at undersøge det specifikke forsøg, forventer Kim Lambertsen Larsen også, at alle forsøg i universitets kemishows skal gennemgås.

- Der er flere forsøg, hvor der er noget, der kommer ud af en flaske. Vi kommer til at gennemgå dem for at få afklaret, om der er en skjult risiko i de forsøg, siger han.

Alle universitets retningslinjer er blevet overholdt i forbindelse med forsøget. Derfor vil institutlederen heller ikke udelukke, at retningslinjerne for sikkerhed skal skærpes. Det kan være ting som afstand til publikum, eller at flere forsøg skal udføres bag en skærm.

- Sikkerhed er det vigtigste, når vi holder shows, og den skal være i orden. Man skal ikke føle, at man er i fare, når man er til vores shows. Så har vi ikke gjort vores arbejde godt nok, siger Kim Lambertsen Larsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com