Medarbejdere er sundere og gladere med simple vaner

Som virksomhed står man nogle gange over for udfordringer, når det kommer til medarbejdernes helbred. Særligt kontormedarbejdere oplever ofte spændingssmerter i nakke og ryg, som følge af mange timer foran en skærm i stillesiddende positioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
R
Udgivet

Motion i arbejdstiden giver sundere og gladere medarbejdere, og det kan gøres uden at stjæle deres værdifulde tid, forklarer seniorforsker.

Motion er godt for dig. Den sætning har du sikkert hørt mange gange. Mange mennesker forbinder motion med en fritidsaktivitet, der skal gøres uden for arbejdstiden.

Regelmæssig motion i arbejdstiden giver ikke bare gladere og sundere medarbejdere, det gavner også virksomhederne selv, viser forskning.

- Vi kan se på den forskning, vi har lavet, at medarbejderne bliver bedre til at samarbejde og hjælpe hinanden, samtidig med at de får færre smerter og sygefraværet falder.

Lars L. Andersen, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

I forbindelse med motionsugen, som begynder denne uge, sætter mange skoler og foreninger fokus på at få bevæget kroppen.

Netop motion bør virksomheder dog også sætte mere fokus på, mener professor hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen.

Lars L. Andersen mener, at motion ikke bare gavner de ansatte medarbejdere, men også firmaerne selv. Fotograf: Søren Svendsen

- Som virksomhed vil man gerne have medarbejdere, som er både sunde og glade, og forskningen viser, at man i højere grad kan få det, ved at medarbejderne dyrker motion sammen på arbejdspladsen, fortæller Lars L. Andersen.

Motion reducerer sygefravær

Motion i arbejdstiden er ikke kun til gavn for medarbejderne, men er også en investering for virksomhederne.

- Vi kan se på den forskning, vi har lavet, at medarbejderne bliver bedre til at samarbejde og hjælpe hinanden, samtidig med, at de får færre smerter og sygefraværet falder, forklarer Lars L. Andersen.

Hvad er småøvelser?

  • Betegnelsen småøvelser bruges om korte træningspas, som fx kan være 10 min. elastikøvelser eller øvelser med kropsvægt, hvor musklerne i nakke, skuldre og ryg styrkes. Fælles for øvelserne er, at der ikke er behov for fitnessfaciliteter, omklædning eller efterfølgende bad.

  • Småøvelser i arbejdstiden kan potentielt nedbringe langtidssygefraværet med 13 pct.

  • Korte træningspas for nakke, skuldre og ryg i arbejdstiden kan have stor indvirkning på sygefraværet hos især kontor medarbejdere.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lignende forskning foretaget af SDU viser, at målrettet daglig motion kan øge produktiviteten hos medarbejderne med 10 procent, og reducere korttidssygefravær med 56 procent.

Ledelsen skal støtte en sund kultur

Lars Andersen forklarer, at det er særligt vigtigt, at ledelsen bakker op om, at medarbejderne får dyrket motion i arbejdsdagen og sikrer, at de har muligheden for at skabe en sund kultur i virksomhederne.

 - Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at ledelsen bakker op og gør det klart, at de gerne vil være en arbejdsplads, hvor der er mulighed, plads og tid til at dyrke motion i form af for eksempel småøvelser, hvor alle kan være med, fortæller Lars L. Andersen.

For mange virksomheder vil det være gavnligt, at have en, der tager ansvaret for træningerne og hjælper med, at demonstrere øvelserne.

- For nogle medarbejdere vil det også være vigtigt, at der er en, som tager ansvaret for træningen eller øvelserne. De, der har ansvaret, kan dermed fungere som en træningsambassadør og hjælpe med, at medarbejderne får motioneret i løbet af arbejdsdagen, fortæller han.

'Walk and talks' er allerede blevet populært på mange arbejdspladser. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Lars L. Andersen fortæller, at det også handler om at skabe en kultur med gode og sunde vaner, hvor man kombinere motion med sine pauser, og ikke kun planlagt træningsøvelser.

- Det handler om at gøre det til en vane for medarbejderne at være fysisk aktive og få rørt sig i løbet af arbejdsdagen. Det kan for eksempel være at gå en tur i et rask tempo og holde et møde samtidig, altså en såkaldt 'walk and talk', i stedet for at sidde ned, forklarer han.

Småøvelser kan reducere smerter med op til 40 procent

Som virksomhed står man nogle gange over for udfordringer, når det kommer til medarbejdernes helbred. Særligt kontormedarbejdere oplever ofte spændingssmerter i nakken og ryggen, som følge af mange timer foran en skærm i stillesiddende positioner.

Hvis man tilbyder gratis medlemskab i et fitnesscenter, så vil det typisk være dem, som allerede dyrker regelmæssigt motion, der vil gøre brug af tilbuddet

Lars L. Andersen, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Ifølge Lars L. Andersen kan småøvelser med elastikker, udført blot to minutter om dagen, mindske disse smerter med hele 35-40 procent. For personer med mere fysiske jobs, som for eksempel en sosu-hjælper, er det en god idé at træne musklerne omkring 10-15 minutter om dagen.

Ved at klikke her, kan du finde fem øvelser, som du kan lave helt uden udstyr, og som let kan laves i løbet af en arbejdsdag.

5 gode råd til at komme i gang med træningen

  1. Tydelig opbakning fra ledelsen: De ansatte skal vide, at det er i orden at bruge arbejdstiden på småøvelserne.

  2. Gør det til en fællesaktivitet: Både ledelse og medarbejdere skal deltage, hvis det er muligt.

  3. Få lagt den daglige træning i kalenderen: Find et fast tidspunkt.

  4. Find en trænings-tovholder: På den måde er der en person, der kan hanke op i kollegaerne.

  5. Gør det, selvom du er nybegynder: Din krop skal nok fortælle, hvis du laver øvelserne forkert - og ellers kan I hjælpe hinanden.

    Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Tilbud om gratis medlemskab i fitnesscentre eller forskellige tilbud om at dyrke motion efter arbejdstid er ofte ikke nok, fordi det primært tiltaler de medarbejdere, der i forvejen dyrker motion, fortæller Lars L. Andersen.

- Hvis man tilbyder gratis medlemskab i et fitnesscenter, så vil det typisk være dem, som allerede dyrker regelmæssigt motion, der vil gøre brug af tilbuddet, og ikke dem, hvor det potentielt vil gavne mest. Derfor er det netop vigtigt at dyrke motion i arbejdstiden, da man i højere grad kan få alle medarbejderne med, hvilket også gavner fællesskabet, fortæller han.

Motion behøver ikke at tage tid fra medarbejderne

Selvom det måske kan virke tidskrævende at indføre mere motion i løbet af arbejdsdagen for medarbejderne, handler det også om at skabe sunde vaner, som ikke behøver at stjæles medarbejdernes værdifulde tid.

- Som arbejdsgiver kan det gavne virksomheden selv, uden at det behøver at tage meget arbejdstid væk fra medarbejderen, hvis man får planlagt det rigtigt. Der er flere måder, hvor man kan motionere en time om ugen, uden at man misser en times arbejde, hvis man for eksempel kombinerer det med eksisterende pauser, ved at man går en tur sammen, eller tager trappen i stedet for elevatoren.

Motionsugen varer hele uge 41 og skal være med til at sætte fokus på motion i hele landet. 

Forskere: Miljø i Grindsted udgør ikke uacceptabel risiko for borgere

I årtier blev der udledt spildevand med medicinrester, kemikalier og tungmetaller i blandt andet Grindsted Å. Fotoarkiv. Foto: Christian Kallenbach
Af Ritzau
Udgivet

Ud over vand fra havevandsboringer, å og Engsøen i Grindsted ser forskere ikke uacceptabel risiko for borgere.

Anvendelsen af private havevandsboringer til eksempelvis drikkevand, badevand eller til hjemmedyrkede fødevarer kan give anledning til en "uacceptabel sundhedsrisiko for brugerne" i Grindsted.

Det samme gælder badning og fiskeri i Engsøen i Grindsted.

Sådan lyder det i anbefalingerne til politikerne i Region Syddanmark fra 17 medlemmer i udvidet forskergruppe.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Tidslinje grindstedforureningen

1924: Grindstedværket grundlægges. Værket producerer blandt andet organiske kemikalier og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.

1934: Restprodukter deponeres i en banegrav uden for fabriksgrunden. Deponeringen stopper først i 1962.

1944: Grindsted Vandværk har en formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.

1946: Sportsfiskere klager over forureningen i vandet af Grindsted Å. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.

1956: Grundet lugt af spildevand i Grindsted beslutter Grindstedværket i stedet at deponere spildevand i Kærgård Klitplantage.

1962: Grindstedværket deponerer cirka 80.000 ton flydende og fast affald på byens losseplads. Her er det indtil 1975.

1971: Grindsted Engsø bliver anlagt som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand.

1990'erne: Undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som er lavet på den gamle losseplads, viser, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.

2010: En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden. I 2012 afskærmes depotet med ren jord og sand.

2018: Politikerne i Region Syddanmark beslutter at få undersøgt sygdomsrisikoen i Grindsted.

2020: Her præsenteres sundhedsundersøgelsen, efter at den er blevet udskudt og forsinket. Den konkluderer, at der ikke generelt kan dokumenteres en overhyppighed af sygdomme i Grindsted sammenlignet med 13 udvalgte byer uden større forureningssager.

2021: Region Syddanmark vedtager en tidsplan, som skal sikre en oprensning af forureningen ved Grindsted Å. Den skal efter planen starte i 2025.

* Det kommer frem, at et mindretal bestående af to forskere ikke er enige i forskergruppens konklusion om ikke at gøre yderligere.

2022: Efter kritik af konklusionerne i den oprindelige undersøgelse, anbefaler en udvidet forskergruppe at sætte gang i tre nye.

2024: De første to undersøgelser præsenteres i februar. Her er konklusionen, at der ikke er væsentlige forskelle på, hvor syge borgere i Grindsted bliver i forhold til sammenlignelige byer.

* 15. august fremlægges den tredje undersøgelse, som handler om den nuværende risiko. Den konkluderer, at man ikke kan dokumentere en uacceptabel sundhedsrisiko.

* 7. oktober: Forskergruppe sender anbefalinger til politikere i Region Syddanmark. Her lyder det også, at miljø i Grindsted ikke giver øget sundhedsrisiko.

Medmindre det handler om havevandsboringer til drikkevand, badevand eller hjemmedyrkede fødevarer. Derudover også badning og fiskeri i Engsøen.

* 5. til 25. november: Regionen træffer beslutning om, hvad der videre skal ske.

Kilder: TV SYD, Billund Kommune, Region Syddanmark og Ritzau.

- Der er alene tale om, at sandsynligheden for en sundhedspåvirkning har været øget fra et lavt niveau til et lidt højere niveau.

- Risikoen i Østbyen må forventes at være mindst - også over tid - da forureningsfanen fra Grindstedværket ikke har spredt sig under dette område, skriver forskergruppen.

Tidslinje for den kommende politiske behandling

Den udvidede forskergruppes anbefalinger vil indgå i det materiale, som skal ligge til grund for, at regionsrådet til november kan træffe endelig beslutning om, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Den politiske behandling kommer til at foregå i følgende udvalg:

5. november: Til behandling i regionens sundhedsudvalg

12. november: Til behandling i regionens miljøudvalg

13. november: Til behandling i regionens forretningsudvalg

25. november: Til behandling i regionsrådet

Anbefalingen lyder, at borgerne følger de af kommunen allerede etablerede regler og begrænsninger på disse områder.

Ser man bort fra vand fra havevandsboringer, å og søen, er forskergruppen enige om, at resultaterne fra de tre undersøgelser, der er blevet offentliggjort i løbet af året, ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel risiko for borgerne i Grindsted.

Tre sygdomme i fokus

Om tre-fem år bør Region Syddanmark overveje at opdatere tallene for forekomst af ALS, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft i Grindsted og sammenlignelige byer, anbefaler forskergruppen.

Den har haft øget fokus på disse sygdomme på grund af tilfælde i byen, som borgere har koblet sammen med forureningerne.

Forskerne har dog ikke "bestyrket mistanke" om, at ALS udgør en specifik risiko for borgerne i Grindsted.

Regionsrådet i Region Syddanmark satte i 2022 tre sundhedsundersøgelser i Grindsted i gang.

Spildevand direkte ud i å

De blev bestilt i kølvandet på en bekymring for, at årtiers forurening fra det tidligere Grindstedværket kunne gøre borgerne mere syge.

Værket har blandt andet produceret lægemidler. Og i en årrække blev spildevand ført direkte ud i Grindsted Å.

Undersøgelserne kunne ikke dokumentere, at eksponering af kemikalier fra det tidligere Grindstedværkets forurening udgør en specifik og uacceptabel sundhedsrisko for borgerne i Grindsted i dag.

Sådan lød det i opsamlende konklusion.

I de kommende måneder vil Region Syddanmark træffe beslutning om, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Her tager de forskergruppens anbefalinger med, siger koncerndirektør Kurt Espersen i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com