Lægekonkurs er usædvanlig – men flere kan miste deres læge i fremtiden
Hvordan kan den eneste lægepraksis i en by gå konkurs? Den er sikker på at have butikken fuld af kunder, og den er sikker på at få betaling for sine ydelser. Men nye regler øger risikoen for, at det sker igen, siger eksperter.
- Det er overraskende og kom helt bag på os!
Sådan lød reaktionen fra koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.
Anledningen var nyheden om, at 3.200 borgere i Ølgod og cirka 7.000 borgere i Skjern med ét slag har mistet deres læge, da Dit Lægehus blev erklæret konkurs sammen med et turist-lægehus i Blåvand.
Hvis vi går længere tilbage, så er det ikke noget, der er sket ret tit
Jes Søgaard, professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet
Og det er da også usædvanligt, at man ser lægekonsultationer gå konkurs.
- Det er forholdsvist opsigtsvækkende i den forstand, at hvis vi går længere tilbage, så er det ikke noget, der er sket ret tit, forklarer professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard.
Ifølge Praktiserende Lægers Organisation, PLO, er det tidligere sket, at enkelte lægepraksisser er gået konkurs, men det er aldrig sket på grund af driften.
Med de her nye ejerstrukturer, hvor én læge har mere end 10.000 patienter, så er han afhængig af at kunne tiltrække rigtig mange læger til klinikken
Jes Søgaard, professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet
Dyre læger i yderområder
Jes Søgaard peger på, at de nye regler er indført for at skaffe flere læger til yderområderne.
Men bagsiden af medaljen er, at man ikke bare skal være en god læge – man skal også være god til at drive forretning, hvis man pludselig skal ansætte mange læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, bioanalytikere og andet personale.
- Med de her nye ejerstrukturer, hvor én læge har mere end 10.000 patienter, så er han afhængig af at kunne tiltrække rigtig mange læger til klinikken, og så kan lønomkostningerne hurtigt blive høje, når man opererer i et yderområde, hvor det er svært at trække læger til siger Jes Søgaard.
Svært at skabe underskud
Kjeld Møller Pedersen, professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er enig i, at der er en vis sårbarhed indbygget i den nye model.
Når man har et ydernummer, så skal man være mere end almindeligt dårlig til at drive forretning, hvis man ikke kan få det til at løbe rundt
Kjeld Møller Pedersen, professor i Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet
- Men det er den samme sårbarhed, der altid er for, at man mister overblikket over økonomien, når man driver forretning, siger Kjeld Møller Pedersen.
- Men når man har et ydernummer, så skal man være mere end almindeligt dårlig til at drive forretning, hvis man ikke kan få det til at løbe rundt. Eller selvfølgelig at patienterne ikke kommer, men det er ikke det, der er tilfældet i Ølgod eller Skjern, siger Kjeld Møller Pedersen.
Han mener derfor, at fordelene ved, at læger, som har interesse for at drive forretning, kan bygge en god forretning i yderområderne, hvor der mangler læger, er større end ulemperne ved risikoen for, at man kan gå konkurs.
PLO: Vi skal tilbage til de gode gamle dyder
Ovenpå konkursen hos Dit Lægehus i Ølgod lufter formanden for PLO, Privatpraktiserende Lægers Organisation, også sin bekymring.
Jørgen Skadborg er til daglig praktiserende læge i Billund og mener ikke, det er smart, at en læge breder sig rundt omkring i landet og store områder med flere ydernumre.
- Vi skal tilbage til de gode gamle dyder, hvor den praktiserende læge er bundet til sin klinik. Man ejer sin egen klinik og arbejder i sin egen klinik. Altså der, hvor man føler sig forpligtet over for sine egne patienter og ikke breder sig ud over alt for store områder, mener han.
TV SYD har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Niels Jacob Borup Søndergaard.
