Kommuner vil opleve drastisk fald i unge, viser nye tal

Når studentertiden er ovre, vinker mange unge farvel til yderkommunerne og rejser mod storbyen for at studere. Hvis udviklingen fortsætter, vil det betyde 30 procent færre unge i yderkommunerne i 2045.
Af Søren Schmidt
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Fanø er en af de kommuner, der står til at miste flest unge i fremtiden, og det ærgrer borgmesteren.

Der vil være færre unge mennesker i de danske yderkommuner i fremtiden.

Antallet af unge i alderen 16 til 19 år vil i nogle kommuner falde med helt op til 30 procent frem mod 2045.

Det viser en analyse lavet af SMVdanmark, som er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mens yderkommunerne bliver hårdt ramt, ser det anderledes ud for kommunerne omkring de store byer, Aarhus og København. Her ses nemlig en tilgang af unge i aldersgruppen.

Det er særligt kommuner som Fanø, Skive og Lolland, der ser ud til at blive ramt hårdt af udviklingen, hvor førstnævnte står til en tilbagegang på hele 33,8 procent, mens de to øvrige står til henholdsvis 30,1 og 27,6 procent.

Fremgang ved de store byer

Silkeborg er omvendt den eneste kommune, der ser ud til at få en fremgang på mere end 20 procent. Helt præcis 20,3 procent.

Generelt ser det godt ud i de midt- og østjyske kommuner, heriblandt Horsens med 17,5 procent og Aarhus med 10,4 procent fremgang.

I hovedstadsområdet er det Høje Taastrup, der kan se frem til den største fremgang på 17,1 procent, mens Brøndby og Rødovre begge viser en fremgang på over 14 procent.

Det er dog ikke alle forstadskommunerne til København, der står til en fremgang. Både Gentofte og Frederiksberg viser nemlig en tilbagegang på hele 18 procent.

Frygter lukkede uddannelser og mindre arbejdskraft

SMVdanmark er en interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder i Danmark, og de har fået lavet analysen, fordi de frygter, hvordan faldet i antallet af unge mennesker vil påvirke det lokale erhvervsliv.

Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan

Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark

Det fortæller Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark.

- Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan for, hvordan man skal håndtere, at der lige pludselig er 25-30 procent færre unge i kommunen, lyder det.

Det handler især om, at de erhvervsdrivende er afhængige af, at der er nogle levedygtige lokalmiljøer og uddannelser.

Som udviklingen er nu, vil der opstå en geografisk skævhed i forhold til, hvor arbejdspladserne er placeret, og hvor de unge mennesker søger hen, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

- Unge mennesker er altid rejst til de større byer for at uddanne sig, så hvad er det, der har ændret sig?

- Det, der har ændret sig, er i virkeligheden danskernes fertilitet. Når vi kigger ud i krystalkuglen nu, kan vi med stor sandsynlighed forudsige, hvor mange unge der kommer til at være. Fordi de unge, der skal starte på uddannelserne om 15-16 år, de er født, siger han.

Udenlandske studerende kan hjælpe

Svaret på, hvordan udviklingen skal vendes, er dog ikke helt enkelt. Der er nemlig flere perspektiver i det, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

- Dels handler det om at få mere ud af de unge, der allerede er der. At sørge for, at der er færre, der falder ud og ikke kommer ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Men det handler også om international arbejdskraft, siger han.

Et af forslagene fra SMVdanmark er, at man lokalt samler en række jobopslag og laver et fælles "jobfremstød" i udlandet, så man på den måde kan lokke udenlandsk arbejdskraft til yderkommunerne.

Det kan nemlig være svært som selvstændig erhvervsdrivende med en mindre virksomhed at finde den nødvendige arbejdskraft i udlandet, lyder det.

Det handler ikke blot om international arbejdskraft, men også om at få de internationale studerende til at vælge Danmark.

- Der er et kæmpe potentiale – især på erhvervsuddannelserne, hvor man ikke har tradition for det – men også i forhold til at fastholde dem i Danmark efter endt uddannelse. Her halter det rigtig meget, siger Kasper Munk Rasmussen.

Det kunne man eksempelvis gøre ved at udbyde flere uddannelser på engelsk i områder, hvor de lokale unge ikke kan opfylde behovet for arbejdskraft.

Moderaterne vil ændre kørselsfradrag

Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne, og han har selv haft problemstillingen tæt inde på livet, da han har en fortid som borgmester i Tønder Kommune.

Dengang kunne han hvert år i august se en stor andel af de unge fra hver årgang forsvinde til de store byer for at studere.

- Vi skal gøre det mere attraktivt at blive boende blandt andet ved, at man kan tage en uddannelse i nærheden, og måske også ved at tænke i uddannelsesmiljøer i de halvstore byer, siger han.

Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne

Moderaterne har også et konkret forslag, som ikke handler om at flytte uddannelser til yderkommunerne, men at få de unge til at blive boende og pendle til uddannelserne i de større byer.

- Man kunne for eksempel ligestille det at have et arbejde med det at være studerende, når det gælder kørselsfradrag, siger Henrik Frandsen.

Hvis du kører fra Tønder til Kolding for at arbejde, så får du fuldt kørselsfradrag. Men gør du det samme for at studere, så er der intet fradrag.

Derudover fremhæver ordføreren muligheden for at udbyde uddannelser på engelsk, ligesom SMVdanmark foreslår, men også på eksempelvis tysk.

- Rigtig mange udenlandske studerende synes jo, det er meget attraktivt at læse i Danmark. Dels har vi uddannelser på meget højt niveau, men vi har også det lille ord på to bogstaver: SU. Det kan trække dem til, men det gælder om at få dem til at blive boende, når de er færdige, siger han.

Lokal borgmester træt af føring

Ser man på landkortet over den procentuelle udvikling, så ligger Fanø helt i bund. Det er her, udviklingen ser absolut værst ud.

Det ærgrer borgmester på Fanø, Frank Jensen (R), som dog understreger, at der er tale om beregninger langt ud i fremtiden, og at små udsving påvirker tallene meget et sted som Fanø, der kun har 3400 borgere.

I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045.

- Men når det er sagt, så er det jo en udvikling, vi godt har set komme. Vi er selvfølgelig kede af, at vi fører den konkurrence i negativ forstand. Det er vi trætte af, og vi er godt klar over, at det er et af de vigtigste fokusområder for Fanø Kommune i de næste mange år, siger Frank Jensen.

I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045. Det ærgrer øens borgmester. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Det hele kan ændre sig, hvis blot syv-otte familier netto vælger at flytte til Fanø i løbet af årene, fortæller han. Og det er netop tilflyttere, man satser på.

- På Fanø har det altid været sådan, at de unge flytter væk. Det har de gjort i hundredvis af år, fordi de gerne vil bo i storbyer, have en uddannelse og opleve noget andet. Så det er sådan set sundt nok, at de flytter væk. Vi vil bare rigtig gerne have dem til at komme tilbage igen, siger Frank Jensen.

Ingen nye uddannelser til øen

På Fanø arbejder man derfor ud fra teorien om, at hvis beboerne har haft et godt børne- og ungdomsliv, så er de også mere tilbøjelige til at flytte tilbage igen, når de selv skal have børn.

Derfor fremhæver borgmesteren, at Fanø ifølge ham har en af landets bedste skoler. Derudover har man sidste år fået et ungehus, som de unge selv har indrettet, og de har lige holdt deres første "ungefestival" kun for unge, fortæller han.

Selvom uddannelser kan gøre en stor forskel, så er det ikke noget, Fanø satser på at få mere af.

- Det er lidt ude af vores hænder. For godt 15 år siden lukkede den daværende regering øens største arbejdsplads, som var en uddannelse for sømænd.

Siden har man ikke fået nogen nye uddannelser til øen, selvom man forsøgte forrige år.

- Det er svært for os at få store uddannelser hertil. De bliver typisk lagt i de store byer, siger Frank Jensen.

I stedet vil man føre kampagner på sociale medier med videoer om, hvor godt livet kan være for unge på øen, og at man kan komme til fastlandet med færgen på kort tid, hvorfor det er muligt at pendle til uddannelser og jobs i andre byer.

- Og så er vi den tryggeste kommune i Danmark – 96 procent føler sig enten ”trygge” eller ”meget trygge”. Det er den højeste andel i landet, så de historier skal vi have fortalt, fortæller borgmesteren.

Han mistede sin far som 4-årig - først 70 år senere lærte han ham at kende

Karl Jørgen Hansen er hele sit liv blevet kaldt 'Kalle', og hører aldrig sit sande navn udover de få situationer, hvor han bruger sit sygesikringsbevis. Foto: privat
Udgivet

Den 5. oktober er det 80-årsdagen for deportationen af de grænsegendarmer, der blev sendt til koncentrationslejre. For Karl Hansen er det en særlig dag.

Mindehøjtideligheden for grænsegendarmerne er blevet afholdt siden 1946. Lørdag afholdes den i Frøslevlejren, hvor mindestenen, der før stod i Kruså, er blevet placeret.

Hele 141 grænsegendarmer blev deporteret den 5. oktober, og derfor betyder dagen meget for mange. Helt særlig er dagen i hvert fald for 84-årige Karl Jørgen Hansen.

Hvad er en grænsegendarm?

Grænsegendarmeriet var et militært korps, som blev oprettet af Frederik VI i 1839. Grænsegendarmerne bevogtede grænsen mod smuglere, grænseoverløbere og flygtninge.

De soldater og officerer, som fra dansk side bevogtede grænsen mellem Danmark og Tyskland under anden verdenskrig, blev kaldt grænsegendarmer.

Kilde: Grænsesti.dk

Han er efterkommer af overgendarm Hans Christian Hansen, der blev deporteret til koncentrationslejren Neuengamme i Hamborg.

Hans Christian Hansen endte med at dø den 19. december, knap tre måneder efter sin ankomst, som følge af de kummerlige forhold, som koncentrationslejrene var kendt for.

Hans Christian Hansen var overgendarm. Her ses han med sin hund foran sit hus i Kegnæs Foto: Privatfoto

Derfor var Karl Jørgen Hansen kun fire år, da hans far døde, og det har betydet, at han ikke har haft en stor relation til hverken sin far eller hans historie.

Men det ændrede sig efter et besøg på Frøslevmuseet. Her fik han hele historien om sin far - fra da han blev placeret i Frøslevlejren til hans død i Neuengamme koncentrationslejr.

- Det var først, da jeg besøgte Frøslevmuseet, at det gik op for mig, at min far blev deporteret på hans fødselsdag, den 5. oktober, fortæller Karl Jørgen Hansen.

Efter besøget på Frøslevmuseet var det som om betydningen af dagen ændrede sig, fordi han nu kendte mere til sin fars historie.

Karl Jørgen Hansens far H.C. Hansen kom først til Frøslevlejren, men blev sidenhen rykket til den tyske koncentrationslejr Neuengamme i Hamborg.

Karl Jørgen Hansen forklarer grådkvalt, at det føles som om, at han er blevet tættere forbundet til sin far.

- Jeg har altid vidst, at han var en god far, selvom jeg ikke har kendt ham. Men efter jeg har deltaget i mindehøjtideligheden de sidste ti år, føler jeg, at jeg er kommet tættere på min far. Hver gang jeg lægger blomsterkransen ved mindestenen får jeg en klump i halsen - og det gør jeg også nu, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.

Karl Jørgen Hansen og hans hustru Inge har deltaget trofast i mindehøjtideligheden de sidste 10 år. Hvert år kommer de med en stor en af familien. Foto: Privatfoto

Uvist hvorfor grænsegendarmerne skulle i lejre

Erling Mario Madsen er driftsleder på Frøslevmuseet. Han forklarer, at man ikke kender den præcise grund til, hvorfor grænsegendarmerne blev placeret i Frøslevlejren og sidenhen i tyske koncentrationslejre.

- Man har aldrig fået en officiel forklaring. Man ved, at tyskerne sendte det danske politi i fangelejre, fordi de var bevæbnede og derfor havde de en større mulighed for at gøre oprør mod tyskerne, fortæller Erling Mario Madsen og tilføjer:

- Man ved som sagt ikke med sikkerhed, hvorfor de danske grænsegendarmer skulle tages til fange, men baggrunden for det er sandsynligvis den samme.

38 ud af 141 grænsegendarmer endte med at dø i de tyske koncentrationslejre.

Et samlingspunkt for familien

Karl Jørgen Hansen og hans hustru Inge Hansen har deltaget troligt i mindehøjtideligheden den 5. oktober de sidste ti år.

Det gør de både for at minde H.C. Hansen på dagen han blev deporteret og for at fejrer hans fødselsdag.

- Det er kommet til at betyde mere for mig, end det har gjort. Måske er det fordi man er blevet ældre, og kommer til at tænke mere over den slags ting, fortæller Karl Jørgen Hansen.

I Kegnæs er der hejst en mindesten til ære for Karl Jørgen Hansens far, overgendarm H.C. Hansen. Foto: Privatfoto

Karl Jørgen og Inge Hansen tager altid til Frøslevlejren med en stor portion af familien.

Begivenheden er blevet et slags samlingspunkt for dem.

I år bliver de elleve familiemedlemmer til mindehøjtideligheden, blandt andet Hans Christian Hansens børnebørn og tipoldebørn.

- H.C. Hansen er min far, mine nevøers farfar og han er sågar et af børnenes tipoldefar. Derfor er det vigtigt for os at komme og mindes ham på dagen han blev deporteret – og ikke mindst på hans fødselsdag, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.

Superligaklubs fund af hundelorte er en af grundene til stort ønske

Sønderjyske Fodbold har sat fire skilte op ved kommunens atletikstadion med opfordring om at holde hunde væk fra superligaholdets træningsbane, der deles med flere skoler og foreninger i området. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

Sønderjyskes træningsfaciliteter er ikke tidssvarende for en professionel fodboldklub ifølge klubbens nuværende og tidligere cheftræner.

- Man ville jo mene, at en superligatræningsbane ikke er der, at ens hund skal skide.

Ordene kommer fra Sønderjyskes cheftræner Thomas Nørgaard.

Han fandt på få uger seks hundelorte på superligaholdets træningsbane i Haderslev. Det kan man vist roligt sige var seks for meget, og derfor har klubben nu sat fire skilte op med opfordring om at holde menneskets firbenede ven væk fra grønsværen.

De små skilte taler ind i en større problematik om holdets nuværende træningsfaciliteter. Bedre forhold har været et ønske længe.

Det har flere af klubbens cheftrænere gennem tiden sukket efter.

- Ny erfaring for mig

Glen Riddersholm begyndte i jobbet som træner i Sønderjyske i 2019. Her havde klubben spillet i Superligaen i 11 år.

Glen Riddersholm blev træner for Sønderjyske i 2019, men blev i 2021 fyret efter to og en halv sæsoner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det var derfor overraskende for ham at opleve et professionelt elitehold i landets mest eksponerede turnering træne under rammer, der gav mindelser til en gammel reklame fra OK-tanken.

- Når jeg gik hjem om dagen, var der spydkastere og kuglestød på den bane, vi skulle bruge, siger han.

Han skulle udover den store aktivitet på banen mellem træningspassene også vænne sig til at blive afbrudt, mens han forberedte sit hold til næste kamp.

- Jeg blev flere gange prikket på skulderen af gymnasielærere, der spurgte, hvornår vi var færdige med træningen, mens jeg instruerede en træningsøvelse. Sådanne eksempler gør jo, at man føler sig henslængt tilbage til breddefodbolden. Det var en ny erfaring for mig, siger han.

CV: Glen Riddersholm

Født: 24. april 1972 i Esbjerg

Træner-CV

2024-nu: Assistenttræner i Norwich

2022-2023: Cheftræner i IFK Norrköping

2021-2022: Assistenttræner i Genk

2019-2021: Cheftræner i Sønderjyske

2018-2019: Sportschef i Vendsyssel FF

2016-2017: Cheftræner i AGF

2011-2015: Cheftræner i FC Midtjylland

2008-2011: Assistenttræner i FC Midtjylland

2006-2008: Landstræner for det danske U16 og U17-landshold

1999-2006: Ungdomstræner i FC Midtjylland

1995-1999: Ungdomstræner i Ikast FS

Syv skader sendte holdet til Kolding

Sønderjyske havde i 2019 en ambition om at blive en fast del af topseks i dansk fodbold. Tankerne kunne ifølge den nuværende Norwich-assistent dog ikke indfries, medmindre bedre baner blev bygget.

- Bane og bold er udover spillerne de vigtigste fysiske faktorer. Hvis ikke banen er god, vil fodbolden være derefter, siger han.

Glen Riddersholm sammen med klubbens tidligere spiller Mads Albæk, som også spillede under ham i FC Midtjylland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det kunne ses på skadeslisten ifølge Glen Riddersholm, at klubben trænede på en ikke optimal bane.

Syv spillere blev i det sene efterår i 2019 ramt af baglårsskader, da banen var blevet for blød at spille på.

For at undgå det året efter rykkede Glen Riddersholm klubbens træning til Kolding på en tidssvarende kunstgræsbane i de kolde måneder, hvor deres egen græsbane ikke kunne bruges.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Glen Riddersholms bekymringer om forholdenes niveau blev også hørt.

Han hørte flere gange, at bedre baner var på vej og så løbende konkrete tegninger på, hvordan de skulle se ud.

Men bedre baner kom der aldrig.

Et godt samarbejde rakte langt

Sønderjyske endte paradoksalt nok med sportslig succes under Glen Riddersholm, da holdet i 2020 vandt sin første og hidtil eneste titel.

Året efter stod de for andet år i træk i en pokalfinale, og Glen Riddersholm elskede også tiden i Sønderjylland, hvor han beskriver fællesskabet som unikt.

Glen Riddersholm i jubel efter pokaltriumfen i 2020. Han har stadig kontakt til de folk, han arbejdede med i sine to og et halve år i klubben. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Succesen var dog mere et udtryk for, at man kunne nå langt med et godt samarbejde. Klubben optimerede blandt andet på andre parametre som fysioterapi og omklædning.

Derudover brugte de kommunalt ansatte, som stod for banepleje, også alle kræfter i forsøget om at give superligaholdet optimale træningsrammer.

- Det var jo ikke sådan, at der blev investeret i det, men det var samarbejde, hvor man hele tiden forsøgte at forbedre sig en lille smule. Det battede ikke på den måde, at vi fik en god bane, men det gav samlet set et bedre arbejdsmiljø. Havde samarbejdet ikke været der, havde det været endnu sværere at navigere i, siger Glen Riddersholm, som forlod Sønderjyske i 2021.

Glen Riddersholm var træner for Sønderjyske mellem 2019 og 2021. Han førte holdet til to pokalfinaler, hvoraf den ene blev vundet i 2020. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Da TV SYD fangede den tidligere Sønderjyske-træner, var han forundret over, at der tre år efter afskeden stadig ikke var sket noget med faciliteterne.

Men nu er der noget på vej.

Byggeri i gang

Sønderjyske annoncerede i maj et nyt fembaneprojekt i samarbejde med Haderslev Kommune og moderklubben Haderslev FK.

Glen Riddersholm var loren omkring nyheden, men denne gang er den god nok.

I slutningen af oktober ventes to nye kunstgræsbaner at være klar til brug. Resten af anlægget ventes at stå klar til foråret, hvor superligaholdet i den forbindelse får to græsbaner, som de lejer af kommunen.

- Det glæder mig meget, fordi Sønderjyske Fodbold og den sønderjyske egn har så meget at byde på. Det har man brug for i dansk fodbold, og derfor glæder det mig at se de dygtige mennesker, der er der i dag, har været med til at genrejse klubben og som forhåbentlig med bedre forhold kan bide sig fast i Superligaen, siger Glen Riddersholm.

Fembaneprojektet i Haderslev

  • Fembaneprojektet, som det kaldes, er et samarbejde mellem Haderslev Kommune og fodboldklubberne Haderslev FK og Sønderjyske Fodbold.

  • To ud af tre baner bliver kunstgræsbaner. Her får Sønderjyske Fodbold førsteret til den ene af de to baner i formiddagstimerne.

  • De sidste tre bliver græsbaner. Sønderjyske Fodbold kommer til at leje to af banerne fast af Haderslev Kommune, mens den sidste ejes af Haderslev FK.

  • Haderslev Kommune har brugt 16 millioner kroner på projektet, mens Haderslev FK har brugt en million kroner. Sønderjyske Fodbold har stået for udgravning af 50.000 kubikmeter, som ifølge klubben har været en 'større millioninvestering'.

  • De første baner ventes at åbne i slutningen oktober, mens resten af anlægget spås til at stå klar i løbet af foråret.

Klubbens nuværende cheftræner ser også frem til at komme på nyt græs, hvor det forhåbentligt ikke bliver nødvendigt at minde om at holde hunden væk fra banen.

- Vi glæder os vanvittigt meget til, at rammerne for alles vedkommende bliver løftet. Det har klubben og de gode folk i Haderslev Idrætscenter brug for, siger Thomas Nørgaard.

Banebyggeriet koster parterne over 17 millioner kroner.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com