Jo større, jo bedre - her er opskriften på kulinarisk succes i Syd- og Sønderjylland
Størrelsen på portionen er afgørende, og allerhelst vil vi have buffet. For syd- og sønderjyderne vil have mest muligt for pengene - og så må hensynet til klimaet vente.
Børges Bøfsandwich har været på menukortet siden 1964 på Løgumkloster Central Hotel.
Som navnet antyder, var det hotellets daværende ejer, som kreerede hotellets bud på den traditionsrige bøfsandwich. En kreation, som i 2020 fik tildelt titlen som ‘Den Brune Legende’ af madanmeldergruppen De Brune Riddere.
Man spiser klart mere pølse i Sydjylland, end man gør andre steder i landet
Caroline Nyvang, madhistoriker hos Det Kgl. Bibliotek
- Børge lærte os at lave den bøfsandwich, og den skulle være pæn og ordentlig - også at se på, selvom det bare er en bøfsandwich, fortæller Susan Norgard Pedersen, som nu ejer Løgumkloster Central Hotel.
Hun forklarer, at Børge ikke havde adgang til burgerboller i 1964, hvilket er årsagen til, at bøfsandwichen på Løgumkloster Central Hotel bliver serveret med to skiver sødmælksfranskbrød.
I TV SYDs programserie ’Jysk for begyndere’ har Torben Chris sat sig for at gøre sin københavnske kammerat Thomas Hartmann en smule mere jysk. I sæsonafslutningen er de to til byfest, nærmere bestemt Aabenraa Ringriderfest.
Reglen er ifølge Torben Chris, at man aldrig må feste på tom mave. Derfor får de to en bøfsandwich og en snak om, hvor særegen den jyske madtradition er.
- Bøfsandwich er at tage alle tingene fra en burger på nær de få sunde ingredienser, siger Torben Chris og konkluderer, at det er en succes, når brødet bare får lov at suge den brune sovs.
Jysk innovation af bøf
Hvert år undersøger Madkulturen, der er en videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, danskernes madvaner.
De har blandt andet undersøgt danskernes foretrukne takeaway.
Bøfsandwichen hører her i kategorien ‘burger’, og mens der i storbyerne er sket en eksplosion af restauranter med kvalitetsburgere på menuen, mener videns- og kommunikationschef hos Madkulturen, Hannibal Hoff, at bøfsandwichen har drevet innovationen i mindre danske byer.
Jydernes foretrukne takeaway
På listen over jydernes foretrukne takeaway ligger pølser på førstepladsen. Det er både i form af hotdogs, medister, pølsehorn og pølser med brød. Generelt er danskere over hele landet glade for at grille, men i Jylland hersker en særlig stor kærlighed til grillpølser. På Fyn og Sjælland ligger pølserne nemlig kun på plads nummer otte.
Et blik på jydernes takeaway viser også, at hver femte bestilling af takeaway i Jylland består af brød med pålæg. Det er særligt i form af sandwiches eller bagels købt på tankstationer, som er markant mere udbredt i Jylland end i resten af landet.
Kilde: Videns- og kommunikationschef hos Madkulturen, Hannibal Hoff
Når det er sagt, er der dog lokale og regionale forskelle at spore. I Nordjylland og Sydjylland spiser man mere kød end andre steder i landet.
Omvendt bruger folk i hovedstadsregionen flere penge på grønt og frugt, og man vælger langt oftere veganske alternativer i de større danske byer.
- Man spiser klart mere pølse i Sydjylland, end man gør andre steder i landet. Man spiser også oftere kål og pommes frites til aftensmad, siger Caroline Nyvang.
Jyder vil ikke snydes
I Jylland og særligt i Syd- og Sønderjylland viser Madkulturens undersøgelser, at flere anstrenger sig for at holde udgifter til mad nede sammenlignet med Sjælland og Fyn.
I Sønderjylland har man været i stand til at holde fast, netop fordi man i en periode skulle kæmpe for at få lov at beholde en dansk identitet
Hannibal Hoff, videns- og kommunikationschef hos Madkulturen
- Der er nok en tendens til, at man i Jylland fokuserer lidt mere på kvantitet end i resten af landet. Det gælder om at få meget mad for pengene og ikke føle, man betaler for meget for for lidt. Det viser sig blandt andet ved, at der er lidt flere restauranter med buffet i Jylland, siger Hannibal Hoff.
Særligt ved det sønderjyske køkken er, at det har udviklet sig under stærk påvirkning af nordtysk madkultur.
Især pølsemageri, sure elementer og sylte stammer sydfra. Det er for eksempel spegepølser, surkål, grønlangkål og syltede rødbeder.
- Efter verdenskrigene bredte sig en stolthed over at være dansk, hvilket også kom til udtryk i vores mad. Det, vi ser som særligt sønderjysk, er derfor egentligt meget det klassisk danske, fortæller Hannibal Hoff og forklarer videre:
- I Sønderjylland har man været i stand til at holde fast, netop fordi man i en periode skulle kæmpe for at få lov at beholde en dansk identitet.
Samme pointe fremhæver madhistoriker Caroline Nyvang.
- Historisk set har sønderjyderne været særligt gode til at holde fast i deres madtraditioner. Muligvis fordi man har haft en bevidsthed om, at den lokale kultur i perioder var truet af det tyske, siger hun.
Blandt særlige sønderjyske retter, der stadig serveres i dag, er blandt andet rugbrødstærten og de mange småkager, der har rødder i det sønderjyske kaffebord fra 1870’erne.