Jagende havørn sender bestanden af omdiskuteret fugl på skrump
I Lillebælt er skarven gået tilbage med 14 procent i løbet af 25 år.
Bestanden af skarver herhjemme er siden 2000 skrumpet med 20 procent.
Det svarer til, at hvert femte ynglepar af skarver er forsvundet på to årtier, skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside.
En af årsagerne er, at den fiskespisende fugl forstyrres af en stigende bestand af havørne.
Det forklarer seniorforsker på Aarhus Universitet Thomas Bregnballe.
- Ørnene jager de store unger og skræmmer de voksne skarver væk fra rederne, så krager og måger kan snuppe æg og små unger, siger han til DOF's hjemmeside.
Havørnen genindvandrede til Danmark i 1995, og siden er bestanden vokset støt til cirka 150 havørnepar.
Fra 1995 til 2022 har de danske ørnepar fået mere end 1500 unger på vingerne.
Det er i samme periode, at skarven har oplevet et markant dyk. Sidste år blev bestanden opgjort til 30.281 par mod 42.000 par tilbage i år 2000.
Tilbagegangen for skarven har været stor i hele landet. I Lillebælt er den gået tilbage med 14 procent.
Skarven er upopulær blandt fiskere, fordi fuglen ofte henter føde i fiskernes garn og ruser.
Der kan gives tilladelse til regulering af skarv, eksempelvis ved at fjerne reder eller skyde fugle.
Sidste år blev 3959 reder fordelt på 13 skarvkolonier således reguleret. Det svarer ifølge DOF til 13,1 procent af bestanden.
Står det til Dansk Ornitologisk Forening, bør reguleringen af skarver i højere grad overlades til naturen selv.
- Hvor det er velbegrundet, kan det være på sin plads at regulere visse steder.
- Men set i lyset af den fortsat voksende havørnebestand, bør man i højere grad lade naturen gå sin gang og lade rovfuglene være med til at bestemme skarvbestandens størrelse, siger biolog Knud Flensted til DOF's hjemmeside.
