Hver femte fremtidsfuldmagt bliver afvist

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hundredetusindevis af danskere har lavet en fremtidsfuldmagt - men flere ender med at få den afvist.

Hver femte fremtidsfuldmagt, Familieretshuset har behandlet siden 2017, er blevet helt eller delvist afvist, fordi de ikke er korrekt oprettet eller strider direkte imod loven.

Og årsagen? 

Det kan blandet andet være manglende rådgivning eller ekspertise, mener Eva Naur, der er lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet. For i takt med, at interessen for at oprette fremtidsfuldmagter er steget, så er mængden af forskellige udbydere også.

En hurtig google-søgning giver stribevis af hjemmesider, der lokker med priser ned til 175 kroner og en oprettelsestid på kun 10 minutter. Nogle af landets store ejendomsmæglere - blandt andet Danbolig - tilbyder også at lave fuldmagterne. Og fælles for flere af de udbydere er, at de ikke nødvendigvis er advokater, men juridiske rådgivere - hvilket ikke er en beskyttet titel.

Har du fået afvist en fremtidsfuldmagt?

Her på TV SYD ser vi nærmere på fremtidsfuldmagter og hvilke konsekvenser, der følger med, hvis ikke man får lavet fuldmagten korrekt. Har du oplevet at få afvist en fuldmagt eller haft andre lignende udfordringer, så vil journalist Caroline Kristensen gerne høre fra dig på cakr@tvsyd.dk.

Og fordi fremtidsfuldmagten først bliver tjekket igennem, når den skal aktiveres - det vil sige, når eksempelvis borgerens demenssygdom er meget fremskeden, så er det ikke længere muligt at lave en ny fuldmagt. 

Derfor kan det være dybt problematisk, hvis ikke man får den rette juridiske rådgivning. 

- Jeg kan ikke dømme, om andre kan give en lige så god rådgivning, som advokater kan. Men det kan være en trussel mod retssikkerheden, hvis den rådgivning man får, kun er orienteret om fremtidsfuldmagter og ikke rådgiver om andre muligheder, siger Eva Naur, der er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

- Det kan let virke som om, at en fremtidsfuldmagt er et spørgsmål om at udfylde nogle felter på et fortrykt dokument. Typisk så skal man regne med, at man får, hvad man betaler for. Hvis man betaler under 500 kroner for et juridisk dokumentet, så er det ikke sikkert, man kan forvente en juridisk ekspertise.

Det kan være en trussel mod retssikkerheden, hvis den rådgivning man får, altid er orienteret på lige præcis ét spørgsmål og ikke rådgiver om andre muligheder.

Eva Naur, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

I et skriftligt svar fra Danbolig lyder det, at deres ansatte har været på en juridisk efteruddannelse, og at det er nyt, at de tilbyder fremtidsfuldmagter som en service. 

'Vi vil bestemt benytte lejligheden til at opfordre til, at man får sin fremtidsfuldmagt udarbejdet hos en udbyder med de nødvendige kompetencer. Der er mange ting, som man skal tænke igennem.' 

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du vælger selv, hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde, og hvem der skal tage beslutningerne for dig.

Fremtidsfuldmagten blev indført i 2017 som et alternativ til værgemål - der stadig kan være et alternativ, hvis der ikke er lavet en fremtidsfuldmagt. Her vælger man dog ikke selv sin værge, og der bliver ført et skarpere tilsyn med værgen og der skal føres regnskab.

Misforstået tryghed  

Hos Ældresagen har de også kunne mærke, at der alene i 2023 blev tinglyst mere end 100.000 fremtidsfuldmagter ved landets dommerkontorer. Men for mange af borgerene kan dokumentet i sig selv være en misforstået tryghed. 

- Nogle af de tilbud der er til at få oprettet en fremtidsfuldmagt udenom en advokat er egentlig mere en blanket man betaler for end en reel juridisk rådgivning. Det er vigtigt at man får en individuel juridisk rådgivning, Naya Juul Petersen, der er jurist ved Ældresagen.

Så mange har lavet fremtidsfuldmagter 
2017 2.436
2018 18.702
2019 29.961
2020 40.467
2021 53.777
2022 75.885
2023 107.050
Kilde: Tinglysningsretten

Og så er der flere borgere, der hviler i, at fremtidsfuldmagten har været forbi en notar. Og at den må være tjekket igennem for fejl og mangler der. 

Men det er en forkert opfattelse. 

- Notarens opgave er hovedsageligt at finde ud af, om man er den, man siger, man er, og om man ser ud til at handle fornuftsmæssigt på den dag, man er hos notaren. Og så gennemgår notaren dokumentet i store træk, for at tjekke om man ved, hvad der står i fuldmagten. Men notaren undersøger ikke, om alle punkter i fuldmagten også holder, siger Eva Naur, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet. 

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 I alt
Ikraftsatte fremtidsfuldmagter  1 53 217 495 712 1217 1667 4362
Afslag på ikraftsættelse 0 30 75 149 246 592 473 1565
Henlagte sager  1 21 64 98 139 302 290 915
I alt  2 104 356 742 1097 2111 2430 6842
Kilde: Familieretshuset. Tal for behandlede fremtidsfuldmagter

Kun topppen  

Konsekvenserne ved at stå med en fejlfuld fremtidsfuldmagt rækker langt ud over de penge, man har tabt.

- Det er klart vanskeligere for pårørende at hjælpe, hvis der ikke ligger en fremtidsfuldmagt. Der må man forvente, at man skal bruge mange enkelt fuldmagter, hvis man skal kunne hjælpe sine pårørende. Og ligesom med fremtidsfuldmagten, så er det også for sent at lave de andre fuldmagter, hvis man først har mistet sin evne til at handle fornuftsmæssigt, siger Eva Naur.

Derfor bliver fuldmagter oftest afvist

Hvis en fremtidsfuldmagt ikke er korrekt oprettet eller lever op til lovgivningen, vil Familieretshuset ind imellem afvise at sætte fremtidsfuldmagten i kraft eller kun sætte dele af fremtidsfuldmagten i kraft, fordi den ikke overholder de lovgivningsmæssige rammer. Det sker oftest, fordi:

  • Det er ikke klart defineret, hvad fuldmagtshaveren må varetage på vegne af fuldmagtsgiver.

  • Hvis fremtidsfuldmagten ikke er oprettet korrekt i tinglysningsregistret.

  • Hvis fuldmagtsgiver har skrevet, at fremtidsfuldmægtige skal have adgang til at bruge dennes MitID, da MitID er personligt, og det er ikke lovligt at give adgang til, at en anden kan bruge det uhindret.

  • Hvis fuldmagtsgiver har tilladt gaver ud over lejlighedsgaver, hvor det ikke er tydeliggjort størrelsen af gaver, og hvem gaver kan gives til.

Kilde: Familieretshuset

Og alternativt skal der indsættes en værge, men det tager ofte væsentligt længere tid at få etableret et værgemål, end det gør at få en fremtidsfuldmagt sat i kraft. Og i den tid er det ikke muligt at tage beslutninger om eksempelvis økonomi, indførsel af hjemmehjælp eller om dit hus skal sælges. Og her er det også Familieretshuset - og ikke dig selv - der beslutter, hvem der skal være værge.

OG når vi ser på tallene, så er der allerede en del af fuldmagterne, der bliver afvist. Og hvor stort problemet bliver i fremtiden? Det er der ikke et direkte svar på. 

- Lige nu bliver der oprettet mange fuldmagter, men der kommer til at gå nogle år før eventuelle udfordringer ved dem som bliver oprettet nu viser sig, siger  Naya Juul Petersen fra Ældresagen

Politiet leder efter gerningsmænd bag kast fra motorvejsbro

Fotoarkiv.
Udgivet

Fredag aften blev et køretøj ramt af en genstand, der blev kastet fra en motorvejsbro ved Snoghøj Landevej ved Fredericia. Politiet har billeder af to unge mænd, der står bag.

Opdatering klokken 19:40: Afspærringen er ophørt, men der er fortsat kø på strækningen, artiklen er tilført interview med vagtchef, Halfdan Kramer, fra Sydøstjyllands Politi.

En bilist fik sig en ordentlig forskrækkelse fredag aften kort før midnat, da vedkommendes bil blev ramt af en ukendt genstand, der blev kastet ned fra en bro over E20-motorvejen ved Fredericia. 

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ingen personer kom ifølge politiet til skade i forbindelse med episoden, men de ser meget alvorligt på hændelsen.

- Man er ikke i tvivl om, at bilen er ramt. Og selvom føreren er uskadt, så er vedkommende meget chokeret, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Karmer, til TV SYD.

Det kan være livsfarligt at kaste ting mod biler, der kører på motorvejen.

I 2016 blev en 33-årig tysk kvinde dræbt og hendes mand alvorligt kvæstet, da en 30 kilo tung betonflise blev kastet ned på motorvejen ved Fyn.

I den forbindelse blev der sat kameraer op på 30 forskellige vejbroer rundt omkring i landet.

Sydøstjyllands Politi har videoovervågning fra fredag aften, der viser to unge mænd, som kaster en genstand fra motorvejsbroen ved Snoghøj, og de opfordrer dem nu til at henvende sig til politiet på 1-1-4.

Lørdag aften klokken 19.30 har endnu igen henvendt sig til politiet.

- Vi har ikke hørt fra borgere, men det regner jeg med, vi gør. Vi har også gode videobilleder af gerningsmændene, så vi skal nok finde dem, siger Halfdan Kramer.

Tip os

Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Afspærring af motorvej

Lørdag aften fra omkring klokken 18 havde Sydøstjyllands Politi spærret E20-motorvejen ved afkørsel 59 for at lede efter spor. Politiet spærrede vejen i 45 minutter.

- Vi har fundet en række genstande, som nu skal undersøges nærmere. Hvorvidt de har noget med sagen at gøre, er for tidligt at sige, siger vagtchefen.

Halfdan Kramer vil ikke udtale sig om, hvilke genstande det drejer sig om.

Omkring klokken 19 blev motorvejen genåbnet.

I forbindelse med lukningen er der opstået kø omkring afkørslen. Den forventes ifølge Vejdirektoratet af aftage i løbet af aftenen.

Det kan være livsfarligt at kaste ting mod biler, der kører på motorvejen.

I 2016 blev en 33-årig tysk kvinde dræbt og hendes mand alvorligt kvæstet, da en 30 kilo tung betonflise blev kastet ned på motorvejen ved Fyn.

I den forbindelse blev der sat kameraer op på 30 forskellige vejbroer rundt omkring i landet.

Forsvarende græskarmester snubler på målstregen

Jens Peder Skønager fra Ribe må, efter fire tidligere sejre, i år nøjes med en andenplads til DM i Kæmpegræskar. Video: Louisa Mortensen
Udgivet

Kæmpegræskar vinder DM og slår nordisk rekord i Tivoli.

Danmarks tungeste græskar er kåret. Et græskar på 1.115 kilo vinder årets DM i Kæmpegræskar i Tivoli lørdag. Vindergræskaret er dyrket af debutanten Peter Holst Olsen fra Næstved.

Græskaret sætter samtidig nordisk rekord som det tungeste græskar målt til dato. Tidligere lød rekorden på 970,4 kilo i den seneste danske og nordiske rekord fra 2020.

Peter Holst Olsen fra Næstved vinder DM i Kæmpegræskar lørdag og slår nordisk rekord med græskar på 1115 kilo Foto: Thomas Laursen/Ritzau Scanpix
Tre lokale avlere deltog i DM i Kæmpegræskar i Tivoli i København. Video: Bax Lindhardt

Det betyder, at den firdobbelte vinder og indehaver af den tidligere nordiske rekord, Jens Peder Skønager fra Ribe, i år blev slået på målstregen med hele 298,8 kilo græskar af den debuterende sjællænder.

- Det ærgrer mig selvfølgelig ikke selv at tage titlen igen i år, lyder det fra Jens Peder Skønager, der ender på en andenplads med et græskar på 816,2 kilo.

- Men det er utrolig velfortjent, at Peter Olsen vinder. Han har lavet ikke bare det tungeste og største græskar, men også et superflot et af slagsen.

Tidligere vindere og rekorder

Verdensrekord:              1.246.93 kilo, Travis Gienger i 2023 fra USA.

Europarekord:                1.226.93 kilo Stefano Cutrupi i 2021 fra Italien.

Nordiskrekord:               1115,8 kilo, Peter Holst Olsen i 2024 fra Næstved

Vindere af DM i Kæmpegræskar i Tivoli

2024:             1115,8 kg      Peter Holst Olsen fra Næstved (Ny rekord)

2023              784.8 kg        Jens Peder Skønager fra Ribe.

2022              868.8 kg        Jens Peder Skønager fra Ribe.

2021              497.6 kg        Henrik Jensen fra Græsted i Nordsjælland.

2020              970.4 kg        Jens Peder Skønager fra Ribe.

2019              446.3 kg        Jens Peder Skønager fra Ribe.

2018              589.4 kg        Lasse Blach fra St. Merløse ved Ringsted

2017              485.4 kg        Jørgen Ø. Jensen, Nr. Nebel fra Varde

2016              342.0 kg        Kim Engrob Bøndergaard fra Spjald

2015              310.6 kg        Kim Engrob Bøndergaard, fra Spjald

2014              276.2 kg        Kim Engrob Bøndergaard fra Spjald

2013              210.2 kg        Nina Tin Rasmussen fra Mørke

2012              451.4 kg        Lasse og Hanne Kolding fra Slagelse

2011              288.2 kg        Ivar Lund fra Astrup ved Hjørring

2010              260.9 kg        Poul Sørensen fra Thy

2009              275.4 kg        Ludvig Ahm Krag fra Uggerby

2008              335 kg           Erik Lund, Hjørring

Kilde: Tivoli

Tager revanche i 2025

Selvom Jens Peder Skønager ikke stod øverst på sejrsskamlen i år, så har han mod på mere og vil være at finde i Tivoli igen til næste år med et kæmpegræskar - om alt går vel.

- Nu skal jeg hjem og se på, hvor jeg kan optimere på min dyrkning. Blandt andet skal jeg sørge for lidt bedre temperaturstyring i drivhuset i det tidlige forår. Der skal nok lidt mere varme til, end der har været i år. Og så skal jeg også hjem og studere gødningsblandinger nærmere. Muligvis skal der mere kalcium i, lyder det fra ripenseren.

Linda Legaard Rosenmay fra Esbjerg, der tog niendepladsen med et græskar på 111 kilo. Foto: Bax Lindhardt
Tage Svendsen fra Vejen blev nummer seks i konkurrencen med et græskar på 311,4 kilo. Foto: Bax Lindhardt

Fra Syd- og Sønderjylland deltog, udover Jens Peder Skønager fra Ribe, også Tage Svendsen fra Vejen, der blev nummer seks i konkurrencen med et græskar på 311,4 kilo, og Linda Legaard Rosenmay fra Esbjerg, der tog sidstepladsen med et græskar på 111 kilo.

En kuriositet fra Samsø

I alt ni græskardyrkere fra hele landet deltog i Danmarksmesterskaberne i år.

En af dem er Merete Knudsen fra Samsø, der havde et græskar med, der vejede 710,0 kg.

Det særlige ved det græskar er, at det er dyrket på friland, og dermed ikke har været beskyttet af et drivhus, som de otte andre deltagende græskar.

Det er 17. gang, at Tivoli i København afholder DM i Kæmpegræskar.

De ni kæmpegræskar ligger i Tivoli frem til den 2. november, hvorefter elefanterne i Købehavns Zoo får glæde af dem. Foto: Bax Lindhardt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com