Hval set i Lillebælt - bare det ikke er en ny Hvalborg
Det er ikke første gang, der er set hvaler i de syddanske farvande - langt fra. Nogle gange ender det galt, og hvalen dør. Men det trækker folk af huse - hver gang.
Hvaler er hyppige gæster i de danske farvande. Den lille tandhval, marsvinet, boltrer sig regelmæssigt i Lillebælt. Men store hvaler er sjældne. De forvilder sig kun undtagelsesvis ind i bælter og fjorde, og det ender ofte galt, og de dør af alderdom eller sygdom. Og det er under stor offentlig interesse.
Og hvor vores seere og læsere er, er TV SYD også.
Således også i juni 2010, hvor en finhval valgte at dø i Vejle Fjord. 40 meter fra stranden. Det er ikke for meget at sige, at det blev sommerens historie, hvis ikke årets.
Den havde da også det hele. Først blev hvalen spottet, siden strandede den ad flere omgange, og man kunne fra første parket på stranden høre dens blåst og følge med i dens dødskamp, hvilket tusinder også gjorde. Men dermed var det ikke slut.
Først blev hvalen parteret på havnen i Vejle også under stor publikumsbevågenhed. Siden blev skelettet kørt til Naturhistorisk Museum i København for at blive renset.
Siden vendte skelettet tilbage til Vejle for at blive udstillet på Vejle Kunstmuseum, og hvalens allersidste rejse gik tilbage til Naturhistorisk Museum, hvor den kan ses i dag.
Det var ikke første og heller ikke sidste gang, at vi, TV SYD og andre medier, forfaldt til at bruge slet skjulte referencer til Shubidua's udødelige sang fra 1976 om hvalen Hvalborg.
Så skal vi frem til 2014, hvor to kaskelothvaler strandede ved Henne Strand. Først strandede den ene og siden den anden.
Hvalerne lå der i dagevis og trak mere end 10.000 nysgerrige til stranden og skabte betydelige trafikale problemer på stedet.
Biologerne måtte prikke hul på hvalerne, så de ikke skulle eksplodere lige op i de mange nysgerrige ansigter.
I 2016 strandede en kaskelothval på Fanø. Et 12 meter langt og 20 ton tungt eksemplar af slagsen. Det trak også hundredevis af tilskuere og fire gummigeder en kilometer ud på stranden, hvor hvalen lå og kunne nås ved lavvande.
Naturstyrelsens folk havde deres hyr med at få den helt ind på stranden, inden højvandet kom og igen dækkede den døde hval.
Man var selv derude, og død hval lugter ilde eller direkte afskyeligt.
Se her, hvordan det lykkedes at få hvalen hevet i land.
Henne i 2016 var den gal igen. En næbhval strandede på Rømø. Næbhvaler er sjældne gæster i danske farvande og på danske strande. Den kan holde vejret i 2 timer og dykke tre kilometer ned. Derfor var der, udover mange nysgerrige gæster, studerende og forskere fra 4 universiteter med, da den blev skåret op på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
Sjælden som den er, så var der igen en næbhval på spil i 2022, denne gang i Kolding Havn. Selvom optakten mindede om Vejle-hvalen i 2010, hvor hvalen først svømmede lidt forvirret rundt og siden døde, så blev det ikke helt det samme tilløbsstykke.
Der var dog pænt fremmøde, da 20 eksperter skar hvalen op på Kolding havn to dage senere. TV SYD kunne så også bidrage med den interessante oplysning, at denne type hval hedder anarnaq på grønlandsk, hvilket betyder så meget som 'den der giver dårlig mave'.
Og inden I farer til tastaturet, så er dette ikke en opremsning af alle hvalstranding de seneste år, men en oversigt over de mest spektakulære.
