Nye boligskatteregler

De nye boligskatteregler har været heftigt diskuteret i det foregangene år, og fra 2024 træder den nye lovgivning på plads.

Lovgivningen er i udgangspunktet mest interessant for de syd- og sønderjyske boligejere, for de danner rammen for, hvor meget boligejerne skal betale i ejendomsværdiskat og grundskyld.

Ifølge Vurderingsstyrelsen kan fire ud af fem se frem til en skattelettelse, mens den sidste femtedel vil få en skatterabat.

De foreløbige ejendomsvurderinger, som kom ud i 2023, har været meget kritiseret, og derfor havde Vurderingsstyrelsen også ændret i omegnen af 100.000 foreløbige ejendomsvurderinger i midten af november 2023. Styrelsen gjorde det også klart, at den ikke ville nå at få alle vurderinger på plads inden årsskiftet.

Du kan se din nye ejendomsvurdering på Vurderingsportalen.dk, der er en del af Vurderingsstyrelsen. Hvis det virker uoverskueligt, vil du også kunne se det på din forskudsopgørelse for 2024.

Boligbeskatning gælder kun for personer, der ejer en villa, et rækkehus eller en lejlighed. Dermed er skattereglerne ikke så interessante for andelshavere eller folk i lejeboliger.

'Barnets lov'

Børn skal have flere rettigheder.

Det mener et flertal i Folketinget, og derfor vedtog de sidste år en ny lovgivning kaldet for 'Barnets lov'.

Den træder i kraft den 1. januar 2024, og her skal det ifølge loven sikres, at "børn og unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel og sundhed og som deres jævnaldrende".

Det betyder også, at børn i en alder af 10 kan opnå status som en selvstændig part i anbringelsessager, og at de tidligere end før kan få hjælp til at blive anbragt, hvis de ønsker dette.

Dertil kommer også rådgivning, hjælp og støtte til børn og deres familier for at forebygge sociale problemer, ligesom loven sikre, at kommunen fremover har pligt til at lave en undersøgelse af søskende, hvis et barn eller en ung bliver anbragt.

Anbringelsen kan ske frivilligt eller ved tvang og kan for eksempel være i en plejefamilie eller på et opholdssted.

Befordringsfradraget stiger

Der er flere penge i vente til de syd- og sønderjyske skatteborgere, der har langt til arbejde.

Satsen for befordringsfradraget - eller kørselsfradraget som det populært kaldes - stiger nemlig for alle, der kører mere end 24 kilometer til og fra arbejde hver dag.

I 2023 kunne man få et fradrag på 2,19 kroner Per kørt kilometer over 24 kilometer-grænsen. Den stiger i år til 2,23 kroner per kilometer.

Kørte man mere end 120 kilometer i 2023, lå satsen for de resterende kilometer på 1,10 kroner per kilometer. I 2024 stiger satsen til 1,12 kroner per kilometer.

Satserne for skattefri kørselsgodtgørelse i egen bil stiger også. I 2023 kunne man skattefrit få 3,73 kroner per kørt kilometer for de første 20.000 kilometer. I 2024 hedder den tilsvarende sats 3,79 kroner per kilometer.

Taksten for de efterfølgende kilometer stiger fra 2,19 kroner til 2,23 kroner.

Befordringsfradraget gælder for alle, der enten benytter bil eller et andet transportmiddel og uafhængigt af, om man kører på benzin, diesel eller elektricitet.

Forenklet beskæftigelsesforløb

Hvis du er dagpengemodtager i 2024, kan du i de første tre måneder af din ledighed se frem til et enklere beskæftigelsesforløb.

Det er i hvert fald, hvad ny lovgivning på området skal sikre, og det betyder, at den ledige i perioden "kun" skal afholde samtaler med a-kassen, og jobcentret først bliver involveret senere hen.

På den måde får a-kasserne et større ansvar for forsikrede ledige i de første tre måneders ledighed.

Der lægges også op til, at den ledige efter først samtale selv kan vælge, om samtalerne fremadrettet med a-kasse og jobcenter skal foregå fysisk eller digitalt.

De særlige samtaletyper ("cv-samtale", "fællessamtale" og "rådighedssamtale") forenkles ligeledes, så der blot er én obligatorisk samtaletype kaldet for "jobsamtaler".

Samtidigt reduceres antallet af samtaler for dagpengemodtagere fra ni til seks samtaler i de første seks måneders ledighed, hvoraf a-kassen afholder de første tre samtaler i de første tre måneders fuld ledighed, og jobcentret afholder de sidste tre samtaler.

Ny postlovgivning

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at det er private aktører, der i 2024 og fremadrettet skal stå for brevomdelingen i Danmark.

I mange år har PostNord ellers stået for den opgave, men nu skal det være på markedsvilkår.

Det betyder blandt andet, at der vil blive investeret i postanlæg på alle småøer, så det også her bliver muligt at vælge, hvem der skal komme med breve og pakker. En mulighed som ikke findes alle steder i dag.

Staten vil dog fortsat støtte blindeforsendelser og udlandspost, hvorfor der på disse områder vil blive iværksat udbud.

Trafikstyrelsen har løbende fået til opgave at undersøge, om det frie marked kan levere landsdækkende posttjenester til ensartede priser uanset geografisk placering.

Skulle der opstå udfordringer med postleveringen i eksempelvis landdistrikterne, kan regeringen gribe ind og i yderste konsekvens sende opgaven i udbud.

Længere lastbiler

Hvis du i de kommende år støder på danske lastbiler, der synes længere end normalt, så er der formentlig noget om snakken.

Regeringen besluttede nemlig i 2023, at lastbilers længde må øges til 34 meter fra årsskiftet.

Håbet er, at transportbranchen vil kunne optimere sit gods, og dermed gavne både klimaet og samfundsøkonomien.

- Transportbranchen har en vigtig rolle i den grønne omstilling. Samtidig skal det også være muligt at drive en forretning, og derfor har regeringen nu fundet finansiering til at efterkomme det ønske, som branchen har om at komme hurtigere i gang med større lastbilvogne. Det giver erhvervet en gevinst på op mod en halv milliard kroner, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i en pressemeddelelse fra Transportministeriet.

Den nye lovgivning er en del af en forsøgsordning, der vil løbe i fem år, hvorefter den skal evalueres. 

Minimumsnormeringer i daginstitutioner 

Fra 2024 indføres der lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner, og det er politisk bestemt, at der fra i år skal være minimum én voksen per tre vuggestuebørn og minimum én voksen per seks børnehavebørn.

Normeringen skal følge barnets alder, så børn, der rykkes i børnehave før de er fyldt tre år, sikres en normering svarende til en vuggestuenormering.

- Det skal sikre, at det ikke er økonomi, men pædagogisk hensyn og hensynet til det enkelte barn, som styrer tidspunktet for oprykning til børnehave, skriver Børne- og Undervisningsministeriet på sin hjemmeside.

Siden 2020, hvor lovgivningen blev vedtaget, har kommunerne fået midler til at ansætte mere pædagogisk personale i årene frem mod 2024.

Ny bæredygtighedslovgivning

Et nyt EU-direktiv forpligter store virksomheder og børsnoterede SMV’er (små og mellemstore virksomheder med maksimalt 250 ansatte, red.), der er omfattet af årsregnskabsloven, til at offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter nye EU-standarder.

Direktivet kaldes CSRD, og formålet er at sikre, at investorer kan sammenligne og følge virksomheders grønne udvikling over tid for den måde at påvirke virksomhederne i en mere bæredygtig retning.

På den måde tvinges alle store virksomheder i EU til at fortælle om sine samfundsmæssige og miljømæssige påvirkninger.

Direktivets standarder indebærer blandt andet oplysninger om miljøforhold som "biodiversitet" og "forurening", ligesom sociale forhold som "respekt for menneskerettigheder" også er i fokus.