Mirco Reimer-Elster sætter sit dansk-tyske drømmehold med overraskelser i trænerteamet

Mirco Reimer-Elster er formand for Grænseforeningen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Du kender ham måske fra tv, radio og de skrevne medier. Grænseforeningens formand sætter sit drømmehold.

“Hvem holder du så med, når Danmark og Tyskland spiller?”.

Det er et af de spørgsmål, tysk-fødte Mirco Reimer-Elster får oftest.

Frekvensen af dét spørgsmål er ikke blevet lavere, efter tirsdagens EM-kamp mod Serbien, hvor det står klart, at Danmark skal møde Tyskland på lørdag.

Svaret er, at han altid holder med det undertippede hold, hvilket i dette tilfælde må siges at være Danmark.

Danske spil giver i skrivende stund pengene 6,25 gange igen, hvis man sætter sin penge på Danmark, mens Tyskland giver pengene 1,58 gange igen.

Mirco Reimer-Elster er vokset op i Slesvig by, men har gået på dansk skole i Flensborg.

Måske kender du ham som den farverige USA- og Tysklandanalytiker fra TV 2 News, eller som vært fra programmet ‘Genau‘ og ‘Only in America’ på Radio 4. Eller også har du læst bogen ‘Skønhed og skræk‘, som han har skrevet med Ulla Terkelsen.

Senest har han kunnet skrevet formand for Grænseforeningen på sit CV.

Med andre ord står Mirco Reimer-Elster med et ben på hver side af den dansk-tyske grænse.

Og så er vi tilbage ved det med fodbolden.

For i 2022 skrev TV SYD et portræt af dansk-tyskeren, hvor han også måtte besvare spørgsmålet.

- Jeg bliver ofte spurgt, hvem jeg holder med i fodbold. Men det er en ufattelig binær måde at anskue verden på, og det er meget sådan "enten eller”. Mit indtryk er, at danskere har meget svært ved at forstå, at man kan have forskellige identiteter. Det bliver en form for lakmustest og en slags sindelagskontrol, sagde han dengang.

Drømmeholdet

I denne sammenhæng er Mirco Reimer-Elster ikke “enten eller”, han er “både og”, for han har fået lov til at vælge det bedste fra de to mandskaber.

TV SYD har nemlig bedt ham sætte sit drømmehold ud fra Danmarks og Tysklands hold.

Allerførst skal vi lægge os fast på formationen.

- Jeg går med en 4-2-3-1-formation, som også var min foretrukne opstilling som træner for Slesvig IF og Valby Boldklub i sin tid.

- Jeg rykkede i øvrigt op i serie 4 med Valby Boldklub tilbage i 2011, og noget siger mig, at Kasper Hjulmand burde have taget ved lære af mit eksempel og stoppet på toppen, fremfor at blive ved igen og igen og som en eller anden Nephew-sang. Hvorom alting er følger her mit dansk-tyske drømmehold.

I målet må både tyske Manuel Neuer og danske Kasper Schmeichel vige pladsen for en yngre model.

- Både Manuel Neuer og Kasper Schmeichel er oppe i alderen og dermed fodboldens pendant til Biden og Trump, så jeg foretog et fravalg og gik med en helt tredje kandidat. Jeg ved godt, at man plejer at sige ”fisse, kusse, Schmeichel er en mur”, men på den front er jeg meget tyskpræget og siger, ”Der Neuer muss weg!” og foretrækker ter Stegen.

- Derudover må danske Andreas Christensen AC ned på en venstreback, fordi udvalget her er endnu mere beskedent end til et halbal i de tidlige morgentimer.

Kampe mellem Danmark og Tyskland siden EM 1992

Dato

Resultat

Spillested

Kamptype

  1. juni 2021

1-1

Tivoli Stadion

Testkamp

  1. juni 2017

1-1

Brøndby Stadion

Testkamp

  1. juni 2012

1-2

Arena Lviv

EM-slutrunde

  1. august 2010

2-2

Parken

Testkamp

  1. marts 2007

1-0

MSV-Arena

Testkamp

  1. november 2000

2-1

Parken

Testkamp

  1. marts 1996

0-2

Olympiske Stadion

Testkamp

  1. september 1992

1-2

Parken

Testkamp

  1. juni 1992

2-0

Nya Ullevi

EM-slutrunde

Kilde: DBU

Den opmærksomme læser har selvfølgelig opdaget, at det ikke flyder med danske spillere på drømmeholdet.

- Overordnet set er det næppe særlig overraskende, at tyskerne dominerer på mit hold, ligesom de nok også kommer til at gøre det i Dortmund på lørdag. Om det så ender med ”Deutschland, Deutschland alles ist vorbei“ eller “auf Wiedersehen, Dänemark“, må tiden vise.

Fakta om mindretallene

I det dansk-tyske grænseland lever tre anerkendte nationale mindretal: Det danske, det tyske og det frisiske mindretal.

Det danske mindretal udgøres af ca. 50.000 dansksindede personer på den tyske side af grænsen i Sydslesvig.

Det tyske mindretal består af ca. 15.000 tysksindede personer i Sønderjylland i Danmark.

Det frisiske mindretal er en gruppe på ca. 10.000 personer, der taler frisisk, i den nordvestlige del af Sydslesvig.

Kilde: Grænseforeningen

Bertel Haarder og L:Ron:Harald i trænerteamet

Anderledes ser det til gengæld ud på trænerbænken, hvor der er mere balance.

Først har vi dødboldtræneren på det tyske landshold, Mads Buttgereit, der på drømmeholdet er træner. Han er født i Esbjerg, har dansk mor og tysk far.

Desuden sidder der en dansk borgmester fra det tyske mindretal, en tidligere dansk minister og en dansk rapper.

- Sidst men ikke mindst skal mit dansk-tyske drømmehold selvfølgelig have et trænerteam: her vælger jeg selvfølgelig sydslesvigeren Mads Buttgereit som træner, Jørgen Popp Petersen som assistenttræner, Bertel Haarder som mentaltræner og L:Ron:Harald agerer som chauffør og kører Kadetten. Det kan ikke være anderledes.

Mads Buttgereit er dødboldtræner for Tysklands landshold. Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) er borgmester i Tønder Kommune. Bertel Haarder har en lang politisk karriere bag sig som både minister for forskellige ministerier. L:Ron:Harald fra Sønderborg blev kendt i 90'erne for at rappe på sønderjysk. Han står bl.a. bag sangen 'Mæ A Min Kadett'.

Mirco Reimer-Elster gætter i øvrigt på, at Tyskland vinder 2-0.

Danmark spiller ottendedelsfinale mod Tyskland lørdag kl. 21, og den kan ses på TV 2.

Grænselandet og mindretallet bliver glemt i nyt reformudspil, mener flere politikere

Regeringen præsenterede 18. september deres nye reformudspil, der blandt andet skal sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden til en. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Regeringen vil flytte det grænseoverskridende samarbejde fra regionen til kommunerne. – Det ødelægger det, vi har været årtier om at opbygge, lyder kritikken.

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform møder nu kritik fra uventet kant.

Gennemføres udspillet, som det står nu, så vil det gå ud over det grænseoverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark og den tyske nabodelstat Slesvig-Holsten, mener politiske kræfter på begge sider af grænsen.

Regeringen har i udspillet beskrevet, hvordan samarbejdet skal flyttes fra regionen ud til kommunerne, som et led i at bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne, men det ville være fatalt for alt det arbejde, som regionen ellers laver i grænselandet, mener blandt andre Slesvigsk Parti.

- Regeringen er på vej til at ødelægge et velfungerende samarbejde, som vi har brugt årtier på at opbygge. Hvis ansvaret for dette komplekse samarbejde flyttes fra Region Syddanmark til de mange kommuner i regionen, vil strukturen falde fra hinanden, siger formand for Slesvigsk Parti Rainer Naujeck.

Regeringen har glemt det kulturelle samarbejde

I dag samarbejder Region Syddanmark med den tyske delstat om blandt andet udvikling af den kollektive trafik på tværs af grænsen, klimahandleplaner, samarbejde om nye teknologier inden for sundhed, uddannelse og forskellige kulturprojekter, der skal styrke sammenholdet tværs over grænsen.

Med regeringens udspil, viser politikerne, ifølge Rainer Naujeck, at de ikke ved nok om landsdelens specielle kulturelle sammenhold.

- Det viser, at de ikke har forstået grænselandet, og det samarbejde vi har hernede, fortæller han.

Han bliver bakket op af Sydslesvigsk Vælgerforening, der ikke mener, at kommunerne er gearet til at varetage opgaverne, som regionen i dag løfter.

- Mindretallenes interesser overses fuldstændig i denne reform. Vi har i mange år kæmpet for at sikre, at det grænseoverskridende samarbejde bliver styrket, ikke svækket. Flytningen af ansvaret til kommunerne vil skabe uoverskuelige problemer, fordi kommunerne ikke har de nødvendige ressourcer eller overblik til at håndtere disse opgaver på samme niveau som regionerne, siger formand for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer.

Formanden for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer mener ikke, at kommunerne har ressourcer til at løfte det grænseoverskridende samarbejde. Foto: Sydslesvigsk Vælgerforening

770 mio. i udviklingsmidler på spil

Ifølge regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Kim Johansen, så er der udover samarbejdet indenfor kultur, erhverv og uddannelse også store midler på spil i det tværeuropæiske EU-samarbejde, Interreg, som Region Syddanmark deltager i.

- Det er 770 millioner kroner, der bliver uddelt til tyske og danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Hvordan skal kommunerne blive enige om fordelingen af dem og løfte i fælles flok, når de i forvejen slås indbydes om udligningsreformen. Forslaget om at lægge samarbejdet over til kommunerne skal helt væk , siger Kim Johansen fra Socialdemokratiet.

Regionsrådsmedlem Kim Johansen (A) mener, at grænseområdet risikere at miste millioner af støttekroner, hvis regionen ikke længere skal varetage EU-samarbejdet Interreg. Foto: Region Syddanmark

Ifølge politikeren, der er medlem af regionens udvalg om Dansk Tysk samarbejde, så har regeringen fokuseret på sundhed i det nye reformudspil og glemt alle andre parametre.

- Det er en kæmpe fejl. De har helt glemt den regionale udvikling. Der mangler hele erhvervsdelen og den kollektive trafik, der er blevet parkeret i et udvalg. Det er ærgerligt, siger Kim Johansen.

Ifølge socialdemokraten, så har Danske Regioner indsendt deres samlede høringssvar til regeringen i sommerferien for at få forslaget taget af bordet.

Regeringen åben for andre løsninger

Ifølge Venstres sundhedsordfører, så har partiets bagland også rejst bekymring, efter forslaget blev præsenteret i sidste måned.

- Vi har hørt bekymringen, og den tager vi alvorligt. Det grænseoverskridende samarbejde er værdifuldt, og det skal fortsætte. Vi diskuterer lige nu med parterne og de andre partier, hvordan, siger Christoffer Aagaard Melson.

Ifølge venstres sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melson, så er regeringen åben for forslag, så samarbejdet på tværs af grænsen ikke går tabt.

Det er, ifølge sundhedsordføreren, for tidligt at sige, om det grænseoverskridende samarbejde bliver hos regionen, som det ser ud i dag.

- Vi er åben for alle gode forslag, og jeg kan godt berolige dem i, at vi finder en løsning, for det gode samarbejde skal ikke skylles ud med badevandet, siger Christoffer Aagaard Melson.

Politiet styrker indsatsen i grænseområdet

Politiet øger nu kontrollen af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Tyskland og Sverige efter de seneste dages hændelser i København og Stockholm. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Rigspolitiet har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og PET besluttet at intensivere indsatsen ved den dansk-tyske grænse.

Der sker på baggrund af de seneste dages hændelser i København og Stockholm, hvor blandt andet to svenske statsborgere er sigtet for terror.

- Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i en pressemeddelelse.

Den styrkede politiindsats sker i samarbejde med en række politikredse og har fokus på at forebygge og forhindre personfarlig kriminalitet. Den vil blive gennemført ved stikprøvevis kontrol af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Sverige og Tyskland.

Der er tale om en midlertidig indsats, som politiet vil evaluere løbende.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com