Den tyskfødte TV 2-analytiker Mirco Reimer-Elster var i 2007 pædagogmedhjælper på Dybbøl-Skolen i Sønderborg som 21-årig.

Her opdagede han for første gang, at hans sprog var anderledes.

Eleverne spurgte, hvorfor han talte så mærkeligt dansk.

Ikke lige så hierarkisk

Der findes 46 danske daginstitutioner og 55 danske skoler i Sydslesvig med i alt 8.000 børn og unge.

Som barn i 1990'erne kom Mirco Reimer-Elster først i en af de danske daginstitutioner og derefter i Duborg-Skolen, hvor han både gik i folkeskole og gymnasium.

- Det betød meget for min mor, at man var på fornavn med læreren i stedet for ”Hr” og ”Fru”. Hun følte, at der var en kortere afstand mellem lærer og elev i forhold til tyske institutioner, siger han.

Hun kunne bedre lide den danske pædagogik og struktur, som ikke var lige så hierarkisk.

For at komme i betragtning til at komme ind i en dansk børnehave eller skole skal man til en forsamtale, hvor ens tilknytning til mindretallet bliver vurderet.

- Ikke alle og enhver kan komme ind på vores skoler. Vi er et åbent - men alligevel lukket - selskab. Du kan ikke bare komme og åbne døren. Det kan du godt, men du får ikke automatisk en plads, siger Udo Jessen, formand i Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Mircos mor talte ikke dansk dengang, og det gør hun stadig ikke. Men hun identificerer sig med mindretallets værdier - ligesom hun gjorde, dengang hun sendte Mirco i dansk skole.

Hun gik ikke selv i dansk skole, men det gjorde Mircos bedstemor til gengæld.

Mirco Reimer-Elster er i dag 36 år og bor med sin danske kone og to børn i København. 

Du kender ham nok bedst fra TV 2 som den farvestrålende USA- og Tyskland-analytiker, der med et ofte humoristisk billedsprog underbygger sine pointer.

Når han ikke er på skærmen, holder han foredrag og underviser gerne på højskoler og universiteter.

Kun for mindretallet

De danske skoler og daginstitutioner er organiseret under foreningen Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Ifølge formanden kan skolernes betydning ikke undervurderes.

- De danske skoler er den definitive søjle i mindretallet. Vi er garant for, at det danske mindretal består, og at vi har en solid basis, siger Udo Jessen, formand i Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Men det kan af gode grunde være svært at vurdere, om tilknytningen til mindretallet rækker til at få indskrevet sine børn i en dansk skole. 

- Vi er ikke et etnisk mindretal. Vi er et sindelagsmindretal. Sindelagsprøvelse gør man ikke. Sindelaget kan være i orden, selvom sproget ikke er der endnu, siger Udo Jessen.

Ifølge Udo Jessen er det vigtigt at have et net, som sikrer, at ikke alle og enhver kan komme ind på en dansk skole.

- Vi kan ikke bare blive et system, som blot er et sprogligt og pædagogisk bonusprogram, siger Udo Jessen.

Dansk er et krav - til en vis grad

Det er et krav, at eleverne kan tale dansk, fordi al undervisningen foregår på dansk. 

Kun i følelsesladede situationer lader man eleven tale tysk, hvis det er dét sprog, eleven har lettest ved at udtrykke sig gennem.

Til de indledende samtaler får forældrene også at vide, at de - hvis de ikke allerede gør det - bør lære sig dansk.

- Du skriver faktisk under på, at der er nogle forventninger fra skolens side om, at du påtager dig det danske sprog. Jeg kunne ikke drømme om at sende mine børn på en skole, hvor jeg ikke forstår sproget, siger formanden for Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan få sit barn optaget, hvis man ikke taler dansk. Men der er en forventning om, at man lærer det med tiden.

Mircos mor lærte aldrig at tale dansk, men det betyder ikke, at hun ikke identificerer sig med mindretallets værdier og mål, fremhæver Mirco.

- Her er vi igen tilbage ved, at nøgleordet i forhold til tilknytningen til det danske mindretal er identifikation. Ikke sproglige forudsætninger eller afstamning, om man kan lide flæskesteg, eller om man kan den danske kongerække udenad. Som man så fint siger på tysk: "Minderheit ist, wer will" (mindretallet er, hvem der vil, red.), siger Mirco Reimer-Elster.

Alligevel er der forældre, der helt uden tilknytning til mindretallet får deres børn i dansk skole, men Udo Jessen vurderer, at det kun er en lille del.

Svært at forstå den dobbelte identitet

Selvom han det meste af sit liv har talt dansk og nu bor og arbejder i Danmark, så føler Mirco Reimer-Elster sig alligevel mest tysk - eller mere præcist sydslesviger.

- For mig er det helt lavpraktisk noget med, hvor jeg er fra, og jeg er opvokset i Slesvig by, siger Mirco Reimer-Elster.

Passet er tysk, men adressen er dansk. Så hvordan kan man egentlig tillade sig at kalde sig enten dansk eller tysk?

- Jeg bliver ofte spurgt, hvem jeg holder med i fodbold. Men det er en ufattelig binær måde at anskue verden på, og det er meget sådan "enten eller", siger han.

Men Mirco er "både og":

- Mit indtryk er, at danskere har meget svært ved at forstå, at man kan have forskellige identiteter. Det bliver en form for lakmustest og en slags sindelagskontrol.

Børnene skal også være tosprogede

Hans egen opvækst har bekræftet ham i, at hans egne børn også skal vokse op med to forskellige sprog og identiteter. 

Mircos søn kommer til at gå i Det Dansk-Tyske Børnehus på Frederiksberg efter sommerferien, hvor Mircos datter også går nu. 

Efter sommerferien starter datteren på den tyske Sankt Petri Skole i København.

Det giver nemlig flere muligheder, når man har mere end et sprog og én identitet i en tidlig alder, mener han.

I Mircos tilfælde har hans tyske ophav betydet, at han nu analyserer tysk politik på TV 2, og han tog også et praktikophold i Østrig, hvor han allerede var velbevandret i sproget.

Men når man forsøger at favne bredt, risikerer man også ikke rigtigt at passe ind nogen steder.

- Jeg er væsentligt bedre nu til at tale dansk end tysk, og det er lidt en bizar situation. Så jeg er på en måde havnet et sted, hvor jeg er fremmed i mit eget land, siger han.

Særligt ved én episode blev han selv i tvivl om, hvor han egentlig hører til.

Han var i et tysk supermarked, hvor ekspedienten sagde, at han talte flot tysk.

- Så sagde jeg: ”Det håber jeg, da at jeg gør, for det er mit modersmål”. Jeg kunne godt fornemme på hende, at jeg nok ikke talte ”almindeligt” tysk, siger Mirco Reimer-Elster.

Uanset om folk har svært ved at finde ud af hans dobbelte identitet, så er Mirco Reimer-Elster glad og stolt for, at han er vokset op i det danske mindretal i Tyskland.

Også selvom han stadig ikke har fundet ud af, om han holder med Danmark eller Tyskland, når der bliver spillet fodbold.