Gør det sjovt at være klimafamilie - det her kan du gøre selv

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Siden 2009 har en familie kastet sig ud i at forbedre husstandens klimaregnskab. Tag et eller to skridt af gangen og gør det til en leg, lyder det gode råd.

- Vi anede intet. 

Sådan siger Jacob Antvorskov. 

Alligevel besluttede han, projektmedarbejder, og hustruen Charlotte Weitze, forfatter, sig for at gøre noget selv i familien på fire med deres to teenagere. 

Parret havde lige set Lars Løkke Rasmussen som statsminister på FNs klimatopmøde i København, 2009. 

Charlotte Weitze: - Det vi gør, er jo nok en politisk manifest. Foto: Kevin Rasmussen

- Vi sad og kunne se, at han på podiet måtte erkende, at de planlagte klimamål ikke ville blive opfyldt. Så vi tænkte, at vi da måtte hjælpe ham, fortæller Jacob Antvorskov.

- Det fik os til at tænke, når det nu er så svært for statsoverhovederne, hvad kan vi så gøre som almindelige mennesker, fortæller Charlotte Weitze. 

Vi startede med at indgå et væddemål med regeringen

Jacob Antvorskov

Et skridt af gangen 

Parret gik i gang med at lave deres egen nedskrevne 2030-plan. Udgangspunktet var at forbedre husstandens klimaregnskab for hvert år. Men også at det ikke skulle ske på én gang. 

- Det er komplet urealistisk - ikke mindst økonomisk. For eksempel ville vi gerne købe en elbil, men den var dyr. Så vi regnede først med at have råd til en i 2028, men det er billigere at køre i en elbil, så den tjener sig selv ind efterhånden, så vi købte en brugt i 2019, fortæller han.

- Men det vigtige er, at vi faktisk har masser af muligheder for at gøre noget, og at vi kan indhente viden om, hvordan det skal gøres, siger Charlotte Weitze.  

Indgå væddemål

De to teenage-døtre er i den grad med på ideen. Og har givet den en ekstra skalle. 

- En dag kom den ene hjem  fra skole og sagde: Hov, spiser vi døde dyr? Siden har vi spist vegetarisk. Det var ikke en del af planen, men planer kan jo ændres, siger han.         

Noget andet familien gjorde var at indgå væddemål og dermed gøre det sjovere at opnå deres egne klimamål. 

- Vi startede med at indgå et væddemål med regeringen om hvem af os, der kunne opfylde 2030-målene først. Vi vandt, griner han. 

Huset i Vallekilde har fået en del energibesparende installationer. Foto: Kevin Rasmussen

Har sparet masser af CO2

Der blev også indgået væddemål indbyrdes i familien og med venner og naboer. For eksempel om el-regnskabet. 

- Det er så dejligt målbart, siger Jacob Antvorskov.

I det hele taget har huset fået solceller, særlig isolering, varmepumpe og meget andet. Det har betalt sig både økonomisk og på CO2-regnskabet.  

Hver dansker står for 13 ton Co2-forbrug. Familien i Vallekilde har kappet hele 8 ton af deres Co2-regnskab.  

Hvor meget CO2 udleder du. Tjek det her:

Jacob Antvorskov har sammen med sin kone kastet sig ud i en opgave, der går ud på at mindske familiens klimafodaftryk hvert år. Foto: TV SYD

Intet afsavn

Familien er nu i gang med at opstille nye klimamål, men efterhånden som de lavest-hængende frugter er plukket, bliver det sværere. Især fordi det offentliges forbrug i danske hustande kun er gået ned fra seks til fem ton. Og det kan familien ikke gøre meget ved.  

Men indtil videre har de fire i husstanden ikke lidt afsavn, understreger Jacob Antvorskov, som gerne opfordrer og udfordrer andre familier til at kaste sig ud i opgaven. 

TV2 Øst har lavet indslag med familien. Se indslaget her:  

15 gode råd til at gøre noget selv

 

Kødfrie dage

Sæt et par kødfrie dage på menuen hver uge. Oksekød er nemlig den fødevare, der belaster klimaet mest opgjort efter vægt.19,4 kilo CO2 udledes per kilo oksekød, hvilket er fem gange så stor en belastning i forhold til svine- og kyllingekød, der udleder 3,6 og 3,1 kilo CO2 per kilo.

Køb lokalt

Man sparer den lange transport af varer, hvis man køber lokalt. F.eks. grøntsager, frugter og kød fra danske producenter. Mindre import langvejs fra desto mindre CO2. Danmark importerer hvert år varer fra Kina, der fører til udledninger af 4,6 millioner ton. 

Lav en madplan

Start ugen med at lave en madplan, så du undgår at købe en lang række varer, som du ikke når at få brugt, og som derfor ender i skraldespanden. Tænk i retter, hvor du kan bruge det, du har tilovers om aftenen, den efterfølgende aften.

Farvel emballage

En undersøgelse viser, at hver dansker i gennemsnit smider 37 kilo plastikaffald ud, hvor emballagen står for de 75 procent. Køb frugt og grønt i løsvægt, tag din egen pose med, når du handler, og opbevar dine madrester i bøtter i stedet for frostposer og stanniol.

Mindsk madspild

Inden for de seneste fem år er Danmarks madspild mindsket med 4,4 milliarder kroner svarende til 25 procent. Det kan blive endnu bedre, hvis alle tænker på at undgå madspild.

Køb mindre tøj

I Danmark køber vi i gennemsnit 16 kilo tøj om året per person. 30 procent af det kommer ikke længere end til vores skab. Sælg det, du ikke bruger i stedet for at smide det ud. Overvej at købe noget af dit tøj på i en genbrugsbutik.

Flere træer

Plant et træ. Træer er kendt for praktisk talt at suge CO2 til sig og kunne lagre det, indtil det dør.

At cykle er godt

Hop på cyklen, og lad bilen stå, så gør du dagligt noget godt for miljøet. Samtidig giver en daglig cykeltur masser af motion.

Bil på batteri

Jo længere din bil kører på literen, jo mindre CO2-udleder den. Overvej køb af en el-bil. Men vær opmærksom på, at CO2-udleningen er højere ved produktionen af en elbil sammenlignet med produktionen af en almindelig bil, men set i forhold til hele bilens levetid, vil du samlet set reducere CO2-udledningen.

Ferie uden fly?

Det er nok ikke realistisk at skære alle flyrejser fra dine arbejds- og ferieplaner, men er du bevidst omkring dine flyrejser, er der måske alligevel en enkel eller to, der kan udelades? Vi udleder omkring 10 tons CO2 per indbygger i Europa ved at rejse med fly.

Spar vand og energi

Tager du et bad på de anbefalede fem minutter, bruger du 80-90 liter vand, mens du med en sparebruser kun bruger 30-50 liter vand.

Vent

De er meget hurtigere og nemmere at vaske op i hånden, end du tror. Ellers vent med at sætte opvaskemaskinen i gang til den er fyldt op. 

Det samme gælder vaskemaskinen. Vent med at vaske, til kurven er fuld.

Smid ikke bare ud

Er du ikke selv den store handyman/woman, ligger der over hele landet en række repair-cafeer, hvor frivillige hjælper dig med at reparere alt fra teknik til tøj uden betaling.

Eliminér emballagen

Væske skal der til, når du træner, men vil du være med til at skære ned på verdens plastikforbrug, så køb en genanvendelig vandflaske, som kan ligge fast i din træningstaske.

En undersøgelse viser, at alt den plastik, der nogensinde er blevet produceret i verden, svarer til 8,3 milliarder tons, og heraf er mere end 70 procent blevet til affald. 

Skraldemand

156.000 kilo affald, 1,5 million cigaretskod og 110.000 dåser. Så meget affald blev der samlet ind til Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling sidste år. 

Kilder: Alt, Bolius, Concito, Energistyrelsen, FDM, Klimarådet, Forbrugerrådet Tænk, GreenMatch, Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsstyrelsen, Plasticchange, Science Advances

Formand vil sætte godt eksempel for andre mindretal

Udgivet

Europeada er meget mere end en normal fodboldturnering. Onsdag blev mindretallene fejret til kulturdag i Knivsbjerg.

Fodboldstøvlerne var lagt på hylden til fordel for musik, dans og kulturelle aktiviteter til kulturdagen i forbindelse med Mindretals-EM.

Hele arrangementet skal ifølge Thore Naujeck, leder for Deutcher Jugendverband für Nordschleswig, forbinde mindretallene og få dem til stolt at vise deres traditioner og kultur frem.

- Formålet er networking mellem mindretallene. De får en stand, hvor de kan mødes og snakke sammen, og derfor er det vigtigt for mindretallene, siger han.

Spørger man formanden for det tyske mindretals ungdomsforening i Danmark, er forholdet mellem mindretallet og Danmark rigtig godt.

Sådan har det langt fra altid været.

- Jeg tror, at vi kan være et forbillede for mange mindretal. Og jeg håber, at de tager med, at selvom det måske ikke er godt lige nu, kan det se helt anderledes ud i løbet af 50 år, siger Thore Naujeck.

Formanden vil derfor gerne sætte et godt eksempel for andre mindretal i Europa, som Occeitanien, der er et af mindretallene i Frankrig.

Aymeric Amiel spiller på Occeitaniens fodboldhold i turneringen. Ifølge ham er der et fredeligt forhold mellem det occitanske mindretal og Frankrig. Men det er ikke problemfrit.

- Det eneste problem er, at vi føler, at kampen allerede er tabt, siger han.

Occitansk er nemlig ikke et officielt sprog i Frankrig, og ifølge Aymeric Amiel forbød den franske regering alle minoritetssprog for flere årtier siden.

Men siden 1992 har occitansk været beskyttet i forfatningen og blev opført som mindretalssprog i syv sydfranske regioner i 1999.

- I to generationer har det været forbudt at snakke vores sprog, så nu prøver vi at udbrede det igennem de yngre generationer. Vi håber, at der i fremtiden vil være flere, som kan snakke sproget igen, siger Aymeric Amiel.

Torsdag ruller fodbolden igen i Mindretals-EM. Her spilles kvindernes semifinaler, hvor de sydslesvigske kvinder møder Nordfriesland klokken 19:30.

Mændenes kvartfinaler bliver spillet klokken 17:00, hvor de sydslesvigske mænd møder det serbisktalende mindretal i Kroatien.

Ferie til vands er storfavorit blandt danskere

Udgivet

Danskernes interesse for lystbådeferie er stigende. TV SYD mødte tre familier på lystbådehavnen i Juelsminde.

Det meste af sommeren tilbringer Klaus Jørgensen fra Horsens i sin Beneteau Antenes 30s.

- Når jeg sejler ud på vandet og kaster anker, kobler jeg fuldstændig fra, det er ren afslapning, fortæller Klaus Jørgensen.

Flere og flere danskere vælger ligesom Klaus Jørgensen at holde ferie til søs. Det viser tal fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID). Under Corona-pandemien eksploderede antallet af overnatninger i danske lystbådehavne og nåede over én million, og selvom tallet er faldet lidt igen, ligger antallet stadig højere end før pandemien.

Klaus Jørgensen valgte en motorbåd, fordi han synes, udsynet til vandet indenfor er bedre i sådan en - og fordi konen ikke ville have en båd med sejl.

Sønderborg Lystbådehavn, Juelsminde Havn og Marina og Kolding Lysebådehavn, som er de største lystbådehavne i Syd- og Sønderjylland, oplever også et stigende antal gæster. I 2014 var der eksempelvis 883 både, der lagde til for natten i Kolding Lystbådehavn, og i 2023 var det tal steget til 1.845.

Et hus på vandet

Det er Klaus Jørgensens fjerde sommer som bådejer. Han købte båd i 2020, da hans forældre solgte deres båd, som han havde sejlet i. Han var ikke i tvivl om, at han måtte have sin egen, og det er også blevet til en del sejlads.

Sidste år sejlede han og hustruen 50 timer og tilbragte 63 nætter om bord på båden. Det ved han helt nøjagtigt, fordi han fører logbog.

- Det er tusind gange dejligere at være her om sommeren end hjemme i vores lejlighed. Når vejret er godt, sejler vi ud, og når det ikke er vejr til det, fungerer vores båd som et fyldende sommerhus, forklarer Klaus Jørgensen.

Skyerne hænger mørke og tunge over lystbådehavnen i Juelsminde, men det afholder ikke sejlere fra at holde ferie i deres båd.

Båden ligger fast i Juelsminde Havn og Marina sammen med godt og vel 550 andre sejlbåde. Det er så mange både, der er plads til i lystbådehavnen, og alle pladserne er udlejet.

- Interessen er så stor, at vi overvejer at udvide havnen med flere bådpladser, fortæller havnefoged på Juelsminde Havn og Marina, Knud Madsen.

Liv på bådene

Selv på en dag, hvor skyerne dækker solen og vinden rusker i masterne på sejlbådene, befinder flere sejlere sig i deres både på Juelsminde Havn og Marina.

Pladsen er knap på en Gibsea, når man er fire mennesker og en hund ombord, men det er en del af charmen, synes familien Kannengaard-Kjær.

Søren Kannengaard og Terese Kjær tilbringer hver sommer et par uger på vandet i deres Gibsea fra 1984 sammen med deres to børn August og Oskar på 12 år. Søren Kannengaard har sejlet hele livet og vil gerne give sine børn de samme oplevelser på vandet, som han selv har fået.

- Det er en helt anden måde at opleve vores land på fra kystsiden, og der er en ro og langsommelighed over det at sejle frem for at køre, som skaber en særlig kvalitetstid for os som familie, fortæller Søren Kannengaard.

Thorkil Møller Hansen har sejlet siden han var ti år. Hvis Hanne Skåning ville være sammen med ham, måtte hun med om bord, og hun nyder også at være på vandet.

I en anden båd sidder ægteparret Hanne Skåning og Thorkil Møller Hansen. Deres Finnsailer 34 fra 1979 er deres båd nummer 16. De sejlede ud fra Randers Havn for to uger siden og vender først hjem igen midt i august.

- Der er mange, der spørger os, hvad vi laver, når vi er på båden. Vi laver ingenting. Vi holder fri på en anden måde, end når vi er derhjemme, fortæller Hanne Skåning.

Den 34 fod lange Finnsailer fra 1979 er Thorkil Møller Hansens 16. bad.

Det hele værd

Om en uge sejler Klaus Jørgensen og hans kone ud fra Juelsminde med kursen mod det sydfynske øhav i fjorten dage. Mens der ikke er nogen krav til sejleren af en sejlbåd under 15 meter, så er det et krav, at føreren af en motorbåd har duelighedsbevis eller speedbådscertifikat. Den del har Klaus Jørgensen for længst i hus.

- Det er ikke specielt vanskeligt at sejle, der er bare meget arbejde ved det, siger Klaus Jørgensen.

Hvert år ligger Søren Kannengaard og Terese Kjær og deres to drenge fra Egelev til i Juelsminde som en del af turen på deres havferie.

Det meste arbejde forud for en rejse foregår i foråret. Her går der syv dages fuldtidsarbejde med at bundmale, polerer, skifte reservedele og se til motorens tilstand. Det meste kan Klaus Jørgensen klare selv, og resten betaler han sig fra.

Det er ikke en helt billig omgang at være bådejer. Klaus Jørgensen vil ikke oplyse de konkrete priser. Men én ting er prisen på båden ved køb, derudover kommer leje af bådplads, reservedele, forsikring og brændstof.

Men oplevelserne på vandet og i de danske havne vil Klaus Jørgensen ikke være foruden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com