Gode råd: Sådan bader du sikkert

Livredderne forventer masser af badegæster i de kommende brandvarme sommerdage. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det kan være en god idé at have styr på færdselsreglerne på stranden, inden du slipper din indre vandhund løs .

Det er sommer, vejret er godt, og så skal der bades. Foruden håndklæde, solcreme og væske, er der også andre vigtige ting, du skal have styr på: Nemlig sikkerheden.

Hvert år er der folk, der kommer galt af sted, mens de bader. Det kan undgås, ved at følge en række elementære råd.

Her får du seks baderåd. 

1. Lær at svømme

Når du kan svømme, kan du ofte redde dig selv og andre fra at drukne. Vælger du at gå i vandet, selvom du ikke kan svømme, bør du finde et sted, hvor du kan bunde, og hvor vandforholdene er rolige.

Styr på baderådene?

TrygFonden og Dansk Svømmeunion har sammen med internationale livredningsorganisationer samlet fem baderåd. Rådene er strandens færdselsregler og derfor er de gode at kende, inden man tager familien med på stranden.

  1. Lær at svømme
  2. Gå aldrig alene i vandet
  3. Læs vinden og vandet
  4. Lær stranden at kende
  5. Slip ikke børnene af syne

2. Svøm mellem livredderflagene

Hvis du er på en strand med livreddere, så bad mellem de røde og gule flag. Det er badezonen, på samme måde som en fodgængerovergang er for fodgængere. Vær opmærksom på, at flagene ikke står det samme sted hver dag. Mellem flagene er der ikke revlehuller, og det er der, livredderne holder øje med dem, der bader. Hvis du ikke bader mellem livredderflagene, er det en god idé at undersøge forholdene på stranden, inden du bader.

3. Gå aldrig alene i vandet

Hold øje med hinanden og ikke mindst de små.

Livredderne på landets strande opfordrer til at bade på området mellem de røde og gule flag, så redderne kan holde øje med de mange strandgæster i sommervarmen. Foto: Ritzau Scanpix

4. Sådan tackler du et revlehul

Et revlehul, også kaldet hestehul, er en fordybning i sandbunden ved revler. En kraftig strøm fører vandet væk fra stranden, og det kan give problemer for badende. Revlehuller er skyld i mange drukneulykker, for selv rutinerede svømmere ender med at blive udmattede, når de svømmer mod strømmen, og det kan resultere i drukneulykker.

Hvis du kommer ud i et revlehul, er der tre simple regler, du skal følge:

  1. Kæmp ikke imod.

  2. Bevar roen. Du bliver ikke trukket ned.

  3. Svøm til siden og langs med stranden og derefter ind til land igen.

Her kan du se, hvordan du svømmer ud af et revlehul. Foto: Trygfonden og Respektforvand.dk

5. Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok

Det er vigtigt, at du undersøger vandets dybde, inden du begiver dig ud i et hovedspring. Svøm eventuelt ud i vandet først og vurder.

6. Pas på SUP-boards: 

De seneste år er flere strandgæster begyndt at bruge SUP-boards på strandturen. Kystlivredningen melder alene i år, at 25 procent af alle redningsaktioner involverer SUP-boards. Derfor opfordrer redderne til at være særlig opmærksom på vind- og strømforhold og minder om, at det er lovpligtigt at medbringe redningsvest, når man bruger boardene.

Så mange gange var livredderne fra Trygfonden i aktion i uge 27 i Syd- og Sønderjylland

0 livreddende aktioner, 40 førstehjælpsaktioner, 92 forebyggende aktioner, 921 oplysende indsatser


  • Lakolk: 0 livreddende aktioner, 8 førstehjælpsaktioner, 16 forebyggende aktioner og 157 oplysende indsatser


  • Østerstrand: 0 livreddende aktioner, 4 førstehjælpsaktioner, 21 forebyggende aktioner og 174 oplysende indsatser


  • Rindby: 0 livreddende aktioner, 4 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 95 oplysende indsatser


  • Vejers: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 42 forebyggende aktioner og 149 oplysende indsatser


  • Henne: 0 livreddende aktioner, 7 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 156 oplysende indsatser


  • Hvidbjerg: 0 livreddende aktioner, 12 førstehjælpsaktioner, 7 forebyggende aktioner og 190 oplysende indsatser.


Kilde: TrygFonden

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com