Fra onsdag må du skyde fyrværkeri af - få styr på råd og regler her

Fyrværkerisæsonen går fra den 27. december til 1. januar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fra onsdag er det lovligt at tage forskud på nytårsaffyringen. Det kan dog blive sidste år, at det er lovligt at fyre nytårskrudt af fra den 27. december.

Julen synger på sidste vers, og fyrværkerientusiasternes juleaften nærmer sig med hastige skridt.

Om blot få dage vil fyrværkeri dække nattehimlen, når klokken slår 24, og vi kan byde år 2024 velkommen.

For mange fyrværkerientusiaster kan det være svært at vente til den 31. december, og derfor er denne onsdag på mange måder en glædens dag.

Fra nu og frem til 1. januar er det nemlig lovligt at fyre nytårskrudt af, og derfor skal sikkerheden være i højsædet.

Sidste år kom der ifølge Sikkerhedsstyrelsens tal 195 personer til skade med fyrværkeri, hvoraf 36 var alvorlige tilfælde, som ikke kunne færdigbehandles på skadestuen.

Råd og vejledning til håndtering af fyrværkeri

1. Brug altid sikkerhedsbriller

2. Brug kun godkendt fyrværkeri 

Du kan altid se, om dit fyrværkeri er lovligt, hvis det indeholder et CE-mærke. Hvis fyrværkeriet ikke har et CE-mærke, så er det ikke lovligt. CE-mærket beviser nemlig, at fyrværkeriet er blevet testet og godkendt.

Et CE-mærke så således ud: XXXX-YY-ZZZZ…

Her vil XXXX være et nummer på det bemyndigede organ, der har godkendt fyrværkeriet, YY vil være kategorien af fyrværkeriet, og ZZZZ… vil være et løbenummer på fyrværkeriet.

Derudover skal fyrværkeriet også have en letlæselig dansk brugsanvisning.

Opdager du, at ulovligt fyrværkeri sælges til private, skal du kontakte politiet.

3. Hold altid en passende sikkerhedsafstand til fyrværkeriet og læn dig aldrig ind over det 

Raketter skal affyres minimum 10 meter fra bygningers åbninger (i vindretning minimum 20 meter).

Fyrværkeri skal affyres minimum 100 meter fra:

- Let antændeligt tag (i vindretning minimum 200 meter).

- Arealer med brandbar bevoksning som for eksempel nåletræer og lyng (i vindretning minimum 200 meter).

- Landbrugsejendomme med dyr, hundekenneler og område med udegående dyr.

Raketter skal affyres minimum 200 meter fra:

- Bygninger med let antændeligt tag (i vindretning minimum 400 meter).

- Arealer med brandbar bevoksning som for eksempel nåletræer og lyng (i vindretning minimum 400 meter).

- Vær opmærksom på, at kommunen kan have fastlagt særlige afstandskrav eller forbud mod affyring i områder med tørke, hvor virksomheder med en særlig risiko ligger.

4. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden 

5. Gå aldrig tilbage til en fuser 

6. Opbevaring af fyrværkeri 

Hvis du har lovligt fyrværkeri til overs, og du gerne vil gemme fyrværkeriet til næste år, skal du være opmærksom på, at du maksimalt må opbevare fem kilo krudt, også kaldet for NEM (Netto Eksplosivstof Mængde). NEM-vægten står på fyrværkeriet og angiver, hvor meget krudt der er i.

Det anbefales ligeledes, at du opbevarer det tørt og væk fra elektronik og varmekilder.

7. Salg til unge 

Det er ulovligt at sælge fyrværkeri til unge under 18 år.

Personer mellem 15 og 18 år må dog købe helårsfyrværkeri som knaldperler, knallerter, bordbomber, knaldhætter, knaldbånd, trækbordbomber, stjernekastere og isfontæner.

8. Bortskaffelse af brugt nytårskrudt

Resterne fra fyrværkeri, der endnu ikke er brugt, eller som ikke ønskes, skal afleveres som farligt affald på en genbrugsstation. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle genbrugsstationer, der modtager fyrværkeri.

Skulle du være stødt på en fuser under din nytårsaften, skal den ligeledes afleveres på genbrugsstationen som farligt affald.

Kilder: Sikkerhedsstyrelsen og Borger.dk

Fyrværkerisæsonen skal forkortes

I fremtiden er det dog ikke sikkert, at det er lovligt at affyre fyrværkeri i løbet af de seks dage.

Den nuværende fyrværkerisæson er nemlig alt for lang.

Det mener regeringen, som har planer om at fremsætte et lovforslag i anden halvdel af februar 2024, der vil sikre strammere regler og gøre den lovlige fyrværkeriperiode kortere gældende fra nytåret 2024/2025.

- For mange danskere hænger nytår uløseligt sammen med raketter og bomberør. Men vi skal også tage hensyn til, at nogle - for eksempel tidligere udsendte, dyr og naturen - bliver påvirket af støj og forurening fra fyrværkeri. Det er vigtigt for mig at sige, at vi selvfølgelig stadig skal fejre nytåret med fyrværkeri, men nu bliver det i en kortere periode. På den måde kan vi tage hensyn til flere, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.

Bødestraffen skal hæves

Hvis regeringens lovforslag bliver vedtaget, vil det betyde, at det kun vil være lovligt at affyre fyrværkeri for privatpersoner i perioden mellem den 31. december og den 1. januar.

Lovforslaget lægger også op til, at bødegrænserne for overtrædelse af reglerne skal hæves.

Ifølge regeringen skal det koste en privatperson 2500 kroner at fyre fyrværkeri af uden for den tilladte periode.

Erhvervsdrivende, der sælger fyrværkeri uden for den tilladte salgsperiode fra den 15. december til den 31. december, kan også se frem til at modtage en bøde på minimum 10.000 kroner. Det vil være en fordobling af den nuværende bødetakst.

Udlændinge er vilde med dansk-tysk kvindes private "Dansk hygge"-aftener

Der er også gode ideer til at lære mere dansk derhjemme. Holger Hansen tager en ide med hjem via mobiltelefonen.
Udgivet

Dansk-tysk kvinde har succes med en lille hyggelig sprogcafe, hvor det sociale er lige så meget i fokus, som det sproglige. Så lærer man nemlig hurtigere, er ideen.

Det er ikke noget særligt. Umiddelbart. Bare et lidt småkedeligt mødelokale på friskolen i Jejsing. En lille vogn med kaffe og te og småkager.

Men alligevel er det noget særligt. Især for de fremmødte. For her er masser af dansk hygge og dansk hjertevarme i den lille sprogcafe.

- Ideen er, at det skal være hyggeligt og sjovt at tale dansk. Så lærer man det nemmere, siger initiativtageren Silke Lorenzen.

Rie Kristiansen er dansker, men elsker at komme i sprogcafeen og at hjælpe deltagerne med både det sproglige og det kulturelle. . Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Det er en tysker

Med en start i september er det endnu nyt, men møderne starter med at man i en rundkreds lige fortæller, hvem man er. På det danske, der er muligt.

Det er uhøjtideligt og rart. Typisk dansk, ikke.

Men egentlig er Silke Lorenzen, der har taget initiativet, tysk.

- Jeg er en tysker, siger hun med et grin og med reference til Buster Larsen og hunden Kvik i Matador, hvor Kvik ikke vil spise en pølse, når Buster Larsen siger "det er en tysker", men gerne hugger den i sig, når den får at vide, at "det er en dansker".

Ikke kun for tyskere

Så dansk er hun altså. Med Matador i blodet. Efter 34 år i Danmark. Med et par korte afstikkere til Tyskland.

Nu står hun her og byder velkommen. Det er for alle, men deltagerne er især tyskere, danskere, dansk-tyskere og tysk-danskere - og en portugeser har sneget sig med sin datter.

Det her er nemlig ikke forbeholdt de to sprog, der bruges mest her an der Grenze.

Og vi er tæt på her i Jejsing. Den dansk-tyske grænse altså.

De er søstre og bor nu sammen i et hus i Jejsing. Men de har meget forskellige erfaringer med det danske. Silke Lorenzen til venstre har - med et par afstikkere til Tyskland - været 34 år i Danmark. Søster Anja er meget ny - og derfor også meget ny udi at mestre det mærkelige danske sprog.

Tålmodighed

Måske har TV SYDs tilstedeværelse haft sin indvirkning, for flere deltagere er ikke til stede. Men ellers er der nåle i lande som Schweiz, Ukraine og USA også.

Og altså Ana Lopez fra Portugal. Hun har været i Danmark i fire år og har allerede et godt tag på vores sprog.

- Det er lidt svært at udtale dansk på den rigtige måde. Det tager lidt tid, siger hun.

Trygt - og hyggeligt

På trods af sit pæredanske navn, Holger Hansen, er han lige så tysk som apfelstrudel og sauerkraut. Han er tydeligt ny udi det danske sprog, og han synes læringskurven er stejl.

- Fordi man udtaler dansk på en anden måde, end som det står på skrift, siger han.

Men netop de her "Dansk-hygge"-arrangementer er han glad for.

- Det er trygt her. Man hører dansk og taler dansk - så meget man nu kan - og får hjælp hele tiden hjælp til det. Derhjemme taler vi jo tysk og lærer jo på den måde ikke dansk, fortæller han.

- Man skal netop kunne bruge danske uden at bekymre sig om det nu er rigtigt eller ej, det man siger. Og det er nu en gang nemmere, når man taler sammen over en kop kaffe, siger Silke Lorenzen

De to pensionister - og genboere i Jejsing - snakker sammen om alt det, der kan lade sig gøre at snakke om. Her er det Edmund Remane og Knud Olsen.

Jejsing er stedet

Stadig flere tyskere vælger at bosætte sig i Danmark. Det gælder selvfølgelig også Tønder Kommune. Men det er nu ikke altid nærheden, der spiller ind, når tyskere vælger at bosætte sig Danmark. For eksempel er Silke Lorenzen fra Hamborg. Men kendskabet til Danmark typisk fra ferier spiller ind.

Det kan Edmund Remane fortælle om. Han boede i Stuttgart i 30 år, men flyttede til Jejsing sidste år.

- Men vi tilbragte altid vores ferier på de nordfrisiske øer. Under et ophold i Föhr foretog jeg en tur til fastlandet og kom tilfældigvis til Jejsing, fandt et billigt hus og talte med nogle lokale. Jeg mærkede det med det samme: Det passer. Jeg fik følelsen af at komme hjem, siger han til Der Nordschleswiger.

Masser af noter og kruseduller skal der til.

Danmark er attraktiv

De kommunale bosætningskonsulenter i de sønderjyske kommuner har et godt samarbejde. Helle Malene Kjølsen Olsen i Aabenraa Kommune peger på, at mange tyskere bosætter sig i Danmark fordi:

- Mindre bureaukrati.

- En anden mere afslappet og hyggelig kultur

- Flot natur

- Ønske om at give deres børn en anden opvækst, end den de mener at kunne få i Tyskland.

- En anden mere afslappet pædagogik i daginstitutionerne og i skolerne.

- Et mere digitaliseret samfund

Bosætningsteamet i Aabenraa Kommune. Foto: Aabenraa Kommune.

Sønderjysk benspænd

Men, erkender hun, sproget er ein Hindernisse. Et benspænd.

- Og vi må jo også erkende, at tyskere, der bosætter sig i det sønderjyske område også bliver eksponeret for den sønderjyske dialekt, som ikke gør det nemmere.

Heldigvis, siger hun, er der et stærkt foreningsliv i Danmark som ofte er rigtig god til at byde tyskerne velkommen. Det gælder for eksempel sprogcafeen i Jejsing.

Og næste gang? Ja så står den på banko - og dansk julehygge selvfølgelig.

Patienter sendt til Kolding Sygehus efter strømsvigt

Kolding Sygehus har modtaget to patienter fra OUH på grund af strømsvigt. Foto: Kolding Sygehus
Udgivet

I løbet af natten til mandag den 25. november modtog Kolding Sygehus patienter fra Odense Universitetshospital på grund af et strømnedbrud.

Omkring klokken 1:10 den 25. november var dele af OUH uden strøm. På grund af strømnedbruddet var afdelinger uden lys, branddøre lukkede i og overvågningsskærme gik i sort.

Det fortæller TV2 Fyn.

TV SYD har været i kontakt med Kolding Sygehus, der oplyser, at hospitalet har modtaget to patienter.

Desuden gik OUH over på nødstrøm under strømsvigtet, som ifølge Fyens Stiftstidende varede omkring tre timer.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com