Folketingskandidater vil hjælpe presset psykiatri med forebyggende indsats

Flere børn og unge bliver henvist til psykiatrien. Hos politikerne er flere forskellige løsningsforslag i spil. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

For blot en måned siden indgik et flertal af partierne i Folketinget en aftale om en 10-årsplan for psykiatrien. Der skal dog gøres endnu mere for børne- og ungdomspsykiatrien, mener flere lokale folketingskandidater.

- Tingene er blevet værre de sidste år. Vi ser flere patienter, end vi kan. Så vi kommer alle sammen til at løbe hurtigere, og vi skipper frokostpauserne.

Sådan sagde 32-årige Mette Stagis onsdag til TV SYD. Hun arbejder som psykolog på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Vejle.

Hun mener ikke, at udfordringerne er et ledelsesmæssigt problem, men et politisk problem, som skal løses af politikerne.

Et system i knæ

Anne Marie Geisler Andersen (Radikale Venstre) stiller op til folketingsvalget og sidder desuden i regionsrådet i Region Syddanmark samt i byrådet i Esbjerg Kommune.  

Hun mener, at hele systemet er i knæ, og at det er en udfordring, at ansatte flygter til de private klinikker. 

- Mistrivsel og psykisk sygdom er ikke det samme, men det kan det blive, siger Anne Marie Geisler Andersen (Radikale Venstre). Foto: TV SYD

- Det bliver sværere at tiltrække de ansatte, og jeg er bange for, at den meget firkantede behandlingsgaranti indført under Lars Løkke vil udhule det offentlige system, så vi får en privatisering ind ad bagdøren, siger hun og peger på, at der derfor venter en stor udfordring i fremtiden.

- Det bliver et lang sejt træk at få folk tilbage til det offentlige.

Vil have ny 10-årsplan 

I slutningen af september indgik Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet, Frie Grønne og Konservative en bred aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. 

Ifølge Steen Holm Iversen (Konservative), der er folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds, skal der dog tilføres mange flere penge til området.

Steen Holm Iversen stiller op for Konservative i Sydjyllands Storkreds.

- Straks efter valget skal der laves en fornuftig 10-årsplan, så der kommer flere penge til området. De skal gå til flere behandlere og psykologer, siger han.

Det er dog ikke det eneste, der ifølge Steen Holm Iversen skal forbedres.

- Vi bliver på en eller anden måde nødt til at kigge ind i, hvordan det bliver mere tåleligt at blive i psykiatrien, siger han.

Skal sidestilles med fysiske sygdomme

Et af de partier, der ikke var med i 10-årsplanen, er Moderaterne. Ifølge folketingskandidat Mette Kierkgaard var der "mange gode elementer", men planen var ikke ambitiøs nok.

Mette Kierkgaard er en af i alt fire kandidater, der stiller op for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds. Foto: Pressefoto

Moderaterne vil gerne have sidestillet psykiske sygdomme med fysiske sygdomme. Samtidig vil man inspireret af kræftbehandling kigge på en pakkeløsning til psykiatrien.

- Vi vil have en sammenhængende løsning med screening, udredning og behandling, så vi får en bedre sammenhæng, siger Mette Kierkgaard.

Stigning i antal af henvisninger

Fra 2020 til 2021 steg antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Vejle med 40 procent. De bliver både henvist fra de praktiserende læger samt kommunernes PPR-afdelinger (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

På børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Vejle afvises knap hver fjerde, hvor der er mistanke om angst og/eller depression. Det gør de, fordi der snarere er tale om mistrivsel.

I en undersøgelse foretaget af Dansk Psykolog Forening vurderer 78 procent af PPR-psykologerne, at der i lav eller meget lav grad er tilstrækkeligt med psykologer til at varetage opgaver tilfredsstillende i den PPR, de er ansat i.

Små problemer kan vokse sig større

De tre politikere er stort set enige om, at der skal kigges på forebyggende løsninger via en tidlig indsats.

Psykologernes forslag til Folketinget

Flere end 1000 psykologer sendte i august et åbent brev til Folketinget i håbet om at få forbedret vilkårene i de danske skoler og daginstitutioner.

  • Flere veluddannede pædagoger i daginstitutionerne, som får den fornødne tid og normering til at skabe de vigtige samspil med børnene.

  • Mere forberedelsestid til at lave en motiverende og inspirerende undervisning som passer til børnene.

  • Flere ressourcer til sfo'er og klubber så der kan skabes gode og pædagogisk funderede fritidstilbud med tid til nærvær.

  • Et opgør med tidskrævende screeninger og tests hvis ikke pædagoger/lærere/psykologer vurderer dem nødvendige for at lave den rigtige indsats for barnet. 

  • Sikre PPR-medarbejderne arbejdsvilkår der gør det muligt at være tæt på praksis i dagtilbud og skoler. 

Kilde: Psykologernes brev til Folketinget

- Vi kommer til at kigge på hele værdikæden med daginstitutioner, folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Brugerne af psykiatrien er et produkt af det, vi gør og ikke lykkes med, lyder det fra Steen Holm Iversen, der bliver bakket op af Radikale Venstres Anne Marie Geisler Andersen.

- Hvis man ikke har nærværende voksne, der kan møde det enkelte barns behov, så kan små problemer vokse sig større med tiden. Så vi skal have nok voksne, så man kan få skabt gode rammer, siger hun.

Hos Moderaterne vil Mette Kierkgaard ikke dykke for meget ned i, hvad der helt specifikt skal gøres.

- Vi er et ret nyt parti. Lige den del har vi ikke forholdt os meget til endnu, men der er ikke tvivl om, at det altid vil være en fordel at sætte tidligt ind, siger hun.

64-årig fundet død i å

Foto: Local Eyes Agency
Udgivet

En 64-årig mand er fundet druknet i en å ved Rødekro.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Politiet oplyser, at der er intet der tyder på, at der er sket noget kriminelt. De mener, alt tyder på en drukneulykke.

De pårørende er underrettet.

Foto: Local Eyes Agency

Få overblikket her: Finansloven sender millioner til vikinger og nyt museum

Jels Vikingespil, Museum Wegner i Tønder og Folkehjem i Aabenraa er blandt de steder, der er kommet på finansloven. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Finansloven for 2025 sender millioner ned over flere syd- og sønderjyske projekter. Vi har samlet et overblik til dig i listen herunder.

Regeringen, Radikale Venstre og SF står bag den nye finanslov, der blandt andet indeholder håndværkerfradrag og en forsøgsordning med skolemad.

Derudover er der også en række konkrete punkter med museer, kulturhuse og andre organisationer, der kan se frem til penge fra staten. Dem har vi samlet i listen herunder.

Sådan fordeler pengene sig i Syd- og Sønderjylland

1

Møbeldesigners museum i Tønder

Foto: Tomas Bertelsen/Ritzau Scanpix

I 2025 får Museum Wegner et projekttilskud på 5,5 millioner kroner til etableringen af museet i Tønder. Idéen til museet opstod helt tilbage i 1995 og er nu kommet et skridt nærmere på at blive virkelighed.

Møbeldesigneren Hans J. Wegner er født i Tønder og tog også sin snedkeruddannelse i byen.

2

En campusløsning ved det tyske gymnasium i Tønder

Foto: Skraafoto.dk

Das Deutsche Gymnasium für Nordschleswig får i 2025 et projekttilskud på fem millioner kroner.

Pengene skal bruges til en udvidelse af gymnasiet, der skal have nye undervisningslokaler.

3

Udstillingsmateriale på Museet for Danmarks Veteraner i Frøslevlejren

Foto: Ole Møller TVSYD

Museet for Danmarks Veteraner i Frøslevlejren kan i 2025 se frem til et tilskud på 300.000 kroner til produktion og fremvisning af udstillingsmaterialer.

Museet blev stiftet i 1990 og holder til i barak 46 i Frøslevlejren. På museet kan man blive klogere på de danske udsendte soldaters indsats i verden.

4

Forundersøgelse forud for modernisering af forsamlings- og kulturhuset ”Folkehjem” i Aabenraa

Den selvejende institution Folkehjem i Aabenraa får 300.000 kroner til at sætte gang i et projekt med modernisering af Folkehjem i Aabenraa.

5

Millioner på vej til vikingerne

Foto: Jels Vikingespil

Der er også millioner på vej til vikingerne i Jels. Nærmere bestemt 2,5 millioner kroner, som Jels Vikingespil til næste år får til fornyelse af Jels Friluftsteater.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com