En bestemt type altaner er i fare for at falde ned, men der er fortsat ingen regler

En udkraget altan bliver båret af udliggerjern, som her er illustreret i rødt. Men jernene er udsat for rustangreb, og rusten kan reducere bæreevnen så meget, at den til sidst kollapser. Foto: Grafik: Benjamin René Klint Nielsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Op mod 50.000 altaner kan potentielt være farlige at træde ud på, og forskere forventer, at problemet kun bliver større. Alligevel er der fortsat ingen regler om et særskilt tilsyn med altaner.

Det virker ret harmløst at træde ud på en altan, men det er ikke nødvendigvis ufarligt.

For katastrofen kan lure lige under altandækkets betonoverflade.

Selvom en bygning er velholdt og overholder lovens forskrifter, så kan altanens konstruktion være rustet op.

- Du kan ikke se, om der er noget galt med altanen. Måske kan man se revner, som også bliver noteret i en almindelig tilstandsrapport, men man kan ikke tjekke udliggerjernet, som er det, der bærer altanen, siger Tine Soder, der er fagekspert i huseftersyn og forsikring hos videncenteret Bolius.

Det er netop problemet med de op mod 50.000 altaner, som Teknologisk Institut estimerer, kan være potentielt usikre.

Men selvom der har været alvorlige ulykker i 2016 og 2020, så er der i dag stadig ingen regler om særskilt tilsyn på den potentielt usikre type altaner.

Et problem, der kun bliver større

Det var rustne udliggerjern i altanens konstruktion, der betød, at en altan på Dr. Fichs Vej i Kolding kollapsede i juli 2020, og fem unge mennesker faldt ned på fliserne fra første sal og fik alvorlige kvæstelser. 

Både fysiske og psykiske kvæstelser, som Amalie Bonde og Barbara Trolle stadig kæmper med i dag.

Og problemet er større end en enkelt bygning i Kolding. 

I 2016 kollapsede en altan i Nykøbing Falster, og det har fået blandt andet Institut for Byggeri, By og Klima ved Aalborg Universitet og Videnscenteret Bolius til at arbejde på en rapport om tilsyn med den særlige type altaner, der kan være farlige: de udkragede altaner med udliggerjern.

- Det bliver et stort problem. De ældste af den type altaner er omkring 100 år, så man må forvente, at der er flere altaner, der kommer i dårlig stand, siger Tine Soder.

En udkraget altan bliver båret af udliggerjern, som her er illustreret i rødt. Men jernene er udsat for rustangreb, og rusten kan reducere bæreevnen så meget, at den til sidst kollapser. Foto: Grafik: Benjamin René Klint Nielsen

Rapporten forventes at udkomme senere i år. Nøjagtigt hvor mange altaner, det drejer sig om, ved hun dog ikke.

- Vi har ikke noget register over altaner i Danmark. Vi ved ikke, hvor mange der er, så alt ville være et skøn. Men vi ved, at mange af dem er ved at være gamle, siger hun.

Forskere kræver destruktivt tilsyn

Udfordringen gælder særligt for altaner, der sidder uden på bygninger. Den type kaldes udkragede altaner, og konstruktionens styrke afhænger af et såkaldt udliggerjern. 

I arbejdsgruppen har de afprøvet forskellige typer scanninger og andre metoder for at finde ud af, hvad der kan give et dækkende indblik i de udkragede altaners tilstand. 

 - Udliggerjernet er forankret i husets mur og stikker ud af muren og holder selve altanen. Men udfordringen er stykket mellem mur og altandæk, hvor de kan ruste, siger Tine Soder.

Derfor anbefaler Seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, Thomas Cornelius, at man indfører tilsyn med den bestemte type altaner. 

Thomas Cornelius er Seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, og han peger på, at den særlige altantype er kritisk at få tilset. Foto: Amanda Bjerregaard, TV2 Kosmopol

Og den eneste måde er at skille konstruktionen ad for at undersøge udliggerjernet.

- Da vi er bekymrede for netop den her type altaner, så har vi også foreslået, at man laver et egentligt tilsyn. Det er ikke sådan, at vi alle sammen, der har en altan, skal ses efter hvert andet år, men de her særlige altaner burde man kigge efter, hvis de er af ældre dato, siger han.

Mangel på politisk handling

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), der er valgt ind i Syd- og Sønderjyllands Storkreds, har flere gange siden ulykken i Kolding foreslået, at man indfører en tilsynsordning med altaner, og hun holder fast i at ville rejse den debat på Christiansborg.

Karina Lorentsen Dehnhardt (SF) har gentagne gange opfordret til, at man indfører et særskilt tilsyn med den særlige type altaner. Foto: TV2

- Det er bedre at forebygge end at helbrede. Derfor ønsker jeg mig, at vi får et tilsyn med gamle altaner. Når vi netop ikke kan se, om bærejernet ruster indvendigt, så burde der være et syn, siger hun.

Omfanget af problemet er også noget, der interesserer boligordfører for Socialdemokratiet, Thomas Monberg, der er valgt ind i Østjyllands Storkreds.

- Jeg vil tage op med ministeren, om der er et specielt problem. Vi er ikke afvisende for at se på det, siger han.

Thomas Monberg (S) vil have undersøgt omfanget af de problematiske altaner nærmere, inden han vil tage stilling til, om der skal laves et særskilt tilsyn med altanerne. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Alligevel mener han ikke, at et tilsyn nødvendigvis er den rigtige løsning.

- Vi er tilbageholdende med at indføre tilsyn, for det betyder, vi også skal føre tilsyn med boliger, der allerede er veldrevne, og jeg er bekymret for, hvilken udgift, det kan tilføre for lejerne, siger Thomas Monberg.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

Grænselandet og mindretallet bliver glemt i nyt reformudspil, mener flere politikere

Regeringen præsenterede 18. september deres nye reformudspil, der blandt andet skal sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden til en. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Regeringen vil flytte det grænseoverskridende samarbejde fra regionen til kommunerne. – Det ødelægger det, vi har været årtier om at opbygge, lyder kritikken.

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform møder nu kritik fra uventet kant.

Gennemføres udspillet, som det står nu, så vil det gå ud over det grænseoverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark og den tyske nabodelstat Slesvig-Holsten, mener politiske kræfter på begge sider af grænsen.

Regeringen har i udspillet beskrevet, hvordan samarbejdet skal flyttes fra regionen ud til kommunerne, som et led i at bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne, men det ville være fatalt for alt det arbejde, som regionen ellers laver i grænselandet, mener blandt andre Slesvigsk Parti.

- Regeringen er på vej til at ødelægge et velfungerende samarbejde, som vi har brugt årtier på at opbygge. Hvis ansvaret for dette komplekse samarbejde flyttes fra Region Syddanmark til de mange kommuner i regionen, vil strukturen falde fra hinanden, siger formand for Slesvigsk Parti Rainer Naujeck.

Regeringen har glemt det kulturelle samarbejde

I dag samarbejder Region Syddanmark med den tyske delstat om blandt andet udvikling af den kollektive trafik på tværs af grænsen, klimahandleplaner, samarbejde om nye teknologier inden for sundhed, uddannelse og forskellige kulturprojekter, der skal styrke sammenholdet tværs over grænsen.

Med regeringens udspil, viser politikerne, ifølge Rainer Naujeck, at de ikke ved nok om landsdelens specielle kulturelle sammenhold.

- Det viser, at de ikke har forstået grænselandet, og det samarbejde vi har hernede, fortæller han.

Han bliver bakket op af Sydslesvigsk Vælgerforening, der ikke mener, at kommunerne er gearet til at varetage opgaverne, som regionen i dag løfter.

- Mindretallenes interesser overses fuldstændig i denne reform. Vi har i mange år kæmpet for at sikre, at det grænseoverskridende samarbejde bliver styrket, ikke svækket. Flytningen af ansvaret til kommunerne vil skabe uoverskuelige problemer, fordi kommunerne ikke har de nødvendige ressourcer eller overblik til at håndtere disse opgaver på samme niveau som regionerne, siger formand for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer.

Formanden for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer mener ikke, at kommunerne har ressourcer til at løfte det grænseoverskridende samarbejde. Foto: Sydslesvigsk Vælgerforening

770 mio. i udviklingsmidler på spil

Ifølge regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Kim Johansen, så er der udover samarbejdet indenfor kultur, erhverv og uddannelse også store midler på spil i det tværeuropæiske EU-samarbejde, Interreg, som Region Syddanmark deltager i.

- Det er 770 millioner kroner, der bliver uddelt til tyske og danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Hvordan skal kommunerne blive enige om fordelingen af dem og løfte i fælles flok, når de i forvejen slås indbydes om udligningsreformen. Forslaget om at lægge samarbejdet over til kommunerne skal helt væk , siger Kim Johansen fra Socialdemokratiet.

Regionsrådsmedlem Kim Johansen (A) mener, at grænseområdet risikere at miste millioner af støttekroner, hvis regionen ikke længere skal varetage EU-samarbejdet Interreg. Foto: Region Syddanmark

Ifølge politikeren, der er medlem af regionens udvalg om Dansk Tysk samarbejde, så har regeringen fokuseret på sundhed i det nye reformudspil og glemt alle andre parametre.

- Det er en kæmpe fejl. De har helt glemt den regionale udvikling. Der mangler hele erhvervsdelen og den kollektive trafik, der er blevet parkeret i et udvalg. Det er ærgerligt, siger Kim Johansen.

Ifølge socialdemokraten, så har Danske Regioner indsendt deres samlede høringssvar til regeringen i sommerferien for at få forslaget taget af bordet.

Regeringen åben for andre løsninger

Ifølge Venstres sundhedsordfører, så har partiets bagland også rejst bekymring, efter forslaget blev præsenteret i sidste måned.

- Vi har hørt bekymringen, og den tager vi alvorligt. Det grænseoverskridende samarbejde er værdifuldt, og det skal fortsætte. Vi diskuterer lige nu med parterne og de andre partier, hvordan, siger Christoffer Aagaard Melson.

Ifølge venstres sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melson, så er regeringen åben for forslag, så samarbejdet på tværs af grænsen ikke går tabt.

Det er, ifølge sundhedsordføreren, for tidligt at sige, om det grænseoverskridende samarbejde bliver hos regionen, som det ser ud i dag.

- Vi er åben for alle gode forslag, og jeg kan godt berolige dem i, at vi finder en løsning, for det gode samarbejde skal ikke skylles ud med badevandet, siger Christoffer Aagaard Melson.

Politiet styrker indsatsen i grænseområdet

Politiet øger nu kontrollen af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Tyskland og Sverige efter de seneste dages hændelser i København og Stockholm. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Rigspolitiet har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og PET besluttet at intensivere indsatsen ved den dansk-tyske grænse.

Der sker på baggrund af de seneste dages hændelser i København og Stockholm, hvor blandt andet to svenske statsborgere er sigtet for terror.

- Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i en pressemeddelelse.

Den styrkede politiindsats sker i samarbejde med en række politikredse og har fokus på at forebygge og forhindre personfarlig kriminalitet. Den vil blive gennemført ved stikprøvevis kontrol af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Sverige og Tyskland.

Der er tale om en midlertidig indsats, som politiet vil evaluere løbende.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com