Artiklen er mere end 30 dage gammel

Elever gik på vinterferie med hjernegymnastik

Fredag gik flere skoleelever på vinterferie. Sidste dag inden ferien blev markeret med Skolernes Skakdag, hvor 61 skoler fra Syd- og Sønderjylland deltog.

En af skolerne var Kongehøjskolen i Aabenraa. Lærer Ann-Marie Kensler mener, at spillet hjælper eleverne med at koncentrere sig.

- Elever som har svært ved at koncentrere sig, bliver koncentrerede når skakbrættet kommer på bordet, fortæller hun.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fredericia får hug på hjemmebane

Det er uhyre sjældent, at Fredericia Håndboldklub får hug på hjemmebane. Men sådan endte det lørdag eftermiddag, da GOG kom på besøg.

De forsvarende danske mestre fra det sydlige Fyn var mindst en klasse bedre end ligaens nummer to og vandt med 37-31.

Allerede efter et kvarter var en fynsk føring på fem mål etableret, og uanset hvad Fredericia forsøgte at bringe til bordet, så blev det afvist af gæsterne.

GOG spillede hurtigt og tålmodigt og lignede et hold, der har fundet formen før næste uges møde med FC Barcelona og den efterfølgende weekends Final 4 i pokalturneringen. Fredericia havde ganske enkelt ikke en chance.

Det ændrer dog ikke på, at klubben fortsat er på andenpladsen i herrernes liga.

GOG bevæger sig fra femtepladsen op på fjerdepladsen efter lørdagens sejr, som altså kom i hus efter en meget, meget helstøbt indsats.

Bjerringbro-Silkeborg vandt lørdag med 26-25 over Sønderjyske, mens Ribe-Esbjerg slog Lemvig-Thyborøn med 32-30.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Strand lukkes af for færdsel under stort byggeri af badebro

Fra 1. marts og resten af 2024 kan stranden mellem Karlsminde og Havnbjerg Strand på Nordals ikke benyttes.

Sønderborg Kommune har nemlig givet tilladelse til, at en 1,2 kilometer strækning kan spærres af for offentligheden. 

Det skyldes byggeriet af en stor badebro ved det kommende Nordborg Resort, skriver JydskeVestkysten

Broen - en såkaldt pier - kommer efter planen til at gå 140 meter ud i Lillebælt, og det store byggeri kommer til at involvere tung trafik med arbejdskøretøjer og maskiner til og fra området og langs vandet. 

Tydelig skiltning

Det er ikke foreneligt med besøgende til strandområdet, siger Nordborg Resorts direktør til avisen.

- Afspærringen ligger i forlængelse af den allerede eksisterende byggeplads, som bliver en smule større ved vandet. Sikkerhed på byggepladsen er prioriteret af bygherre og ejere. Det indebærer deltagelse på sikkerhedskursus og sikkerhedsbeklædning, så der kan naturligvis ikke foregå uvedkommende færdsel, heller ikke weekender, siger Niels Ferup, direktør for Nordborg Resort til JydskeVestkysten.  

Der vil være tydelig skiltning både nord og syd for strækningen under hele byggerifasen, oplyser direktøren. 

Foto: Julie Lapp
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Givskud Zoo viser nye unger frem

Det er usædvanligt, at gæster får lov til at opleve nyfødte kæmpeodderunger.

Men det vil Givskud Zoo nu afprøve i vinterferien. 

Nytårsaftensdag 2023 blev parkens avlspar Rio og Parana forældre til to nye kæmpeodderunger.

Nu prøver vi at se, hvordan de reagerer

Maja Lassen, dyrepasser

Normalt lukkes odderanlægget af, når der er små unger af hensyn til dyrene. Kæmpeoddere kan nemlig finde på at slå deres unger ihjel, hvis de bliver stressede. 

Men forældreparret viser så gode takter, at dyreparken godt vil tillade tilskuere allerede nu, forklarer odderfamiliens dyrepasser. 

- De er virkelig rolige i omgivelserne. De er rolige, når jeg er her, og de er rolige, når der er andre mennesker. Så nu prøver vi at se, hvordan de reagerer, når der kommer gæster ind, siger dyrepasser Maja Lassen.

Ekstra hegn

Dyreparken har dog stillet et ekstra hegn op foran kæmpeoddernes anlæg, så der er en større afstand til dyrene end sædvanligt. 

- Det skal jo være en god oplevelse for vores gæster, men også for vores dyr. For dem tager vi selvfølgelig meget forbehold for, siger Maja Lassen.  

Givskud Zoo's direktør Richard Østerballe forventer, at mellem 10- og 15.000 gæster vil besøge dyreparken i vinterferien. 

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sønderjysk auktionshus har solgt kendisfrisørs Audi

Salget af Dennis Knudsens leasede Audi Q7 firehjulstrækker gik desværre ikke, som Haderslev Auktion havde håbet.

Efter godt to minutter på torsdagens auktion blev bilen solgt med et hammerslag på 375.000 kroner. Startbuddet var på 200.000 kroner, skriver JydskeVestkysten.

Og hammerslaget var noget mindre, end auktionshuset havde forventet, fortæller ejer Peder Broe-Scherrebeck. 

Han havde håbet at få bilen solgt til en pris mellem 400.000 og 450.000 kroner, siger han til avisen.

-  Jeg er pisse skuffet, det er da et nederlag. Vi satte måske forventningerne en anelse højt, men jeg er da skuffet. Havde det været 5.000 under, så havde jeg været lige så skuffet. Jeg er ringe til at tabe - det er også derfor, jeg ikke spiller Matador. Der er altid afgiftsspørgsmålet, og det kan godt være en "dark horse". For hvad ligger den præcise afgift på? Det kan være det, der har gjort, at prisen ikke blev så høj som forventet, siger Peder Broe-Scherrebeck til JydskeVestkysten.

Den nu solgte Audi Q7, der tidligere var leaset af kendisfrisøren Dennis Knudsen. Foto: Haderslev Auktion

Kendisfrisøren Dennis Knudsen fik konfiskeret bilen lige før jul, hvor han blev kendt skyldig i vanvidskørsel efter en episode ved Molslinjens færgeleje i Aarhus, der fandt sted den 28. juli sidste år.

Her kom frisøren for sent til færgen, hvorefter han i raseri flåede færgebommen af og påkørte en medarbejder i lav fart. 

Ved retten i Aarhus fik Dennis Knudsen en betinget fængselsdom på 40 dage. Han blev også frakendt førerretten til bil i et år, men blev frikendt for grov vold.

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fagbevægelsen forlader business Esbjerg

Fagbevægelsens Hovedorganisation har trukket sig endegyldigt fra bestyrelsen i Business Esbjerg, skriver JydskeVestkysten.

Business Esbjergs mission er at skabe bedre betingelser for at drive virksomhed og arbejde i Esbjerg og Fanø kommuner. Herunder at få flere faglærte arbejdere til de i øjeblikket cirka 900 virksomheder, der er medlem i foreningen.

Fagbevægelsen har valgt at forlade foreningen, da de ikke mener, de kan arbejde for at skaffe faglært arbejdskraft til virksomheder, der ikke har overenskomst.

- Den opstår jo, når man også har virksomheder uden overenskomst involveret. Det betyder, at jeg, der er betalt af de faglige organisationers medlemmer, reelt sidder og udfører et stykke arbejde for at skaffe arbejdskraft til virksomheder, der ikke har overenskomst. Jeg sidder dermed og servicerer ikke-medlemmer, og FH Sydvestjylland skal først og fremmest varetage fagforeningsmedlemmernes interesse. Vi har flere gange stået i sådan et dilemma, og det vil fortsat give konflikter. Derfor har vi valgt at træde ud, siger formand for FH Sydvestjylland, Brian Lyst, til JydskeVestkysten.

Foto: Julie Rasmussen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Advarsel om kraftig blæst og vand på vejene

Det voldsomme vejr har ikke sluppet sit tag i Syd- og Sønderjylland endnu. Sneen er blevet til vand, og det giver problemer, skriver TV 2.

Vejdirektoratet advarer om vand på vejene på strækninger i den sydlige del af landet.

Det drejer sig om Rute 24 i begge retninger mellem Ribe og Aabenraa og Rute 59 i begge retninger mellem Stege og Vordingborg.

Vejdirektoratet frarådede tidligere vindfølsomme køretøjer at krydse Vejlefjordbroen på grund af kraftige vindstød. Men vinden er nu aftaget så meget, at advarslen ikke længere er gældende. 

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politi anholder mand med 103.800 ecstasypiller

Syd- og Sønderjyllands politi har anholdt en 39-årig serbisk mand, efter fund af over 100.000 ecstasy-piller i mandens bil. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mand havde natten til fredag krydset den dansk-tyske grænse ved Sæd. Lidt efter blev han standset af politiet i sin varebil ved Løgumkloster.

Politiet fandt mandens optræden mistænkelig, og de valgte derfor at gennemsøge bilen. Det gav manden tilladelse til.

Betjentene fandt derefter 103.800 ecstasy-piller fordelt i poser. Den 39-årige mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig.

Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Børnehave får biodiversitetspark til flere hundrede tusinde kroner

Hos Tofteskovens Børnehuse i Juelsminde skyder nye shelters, aktivitetshuse og kvashegn op. Det hele er betalt af fonde og lokale virksomheder, og de 700.000 kroner har forældrebestyrelsen selv samlet.

Om ganske få måneder skal området kunne tages i brug, og det er ikke kun børnene i daginstitutionen, der kan få glæde af det.

Det bliver muligt for lokalområdet at bruge den nye biodiversitetshave til arrangementer, men også til overnatning efter lukketid.

Derudover bliver haven en åben lærebog, hvor både børn og voksne kan blive klogere på naturen og biodiversitet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com