EfB møder Superliga-nedrykkere i første kamp
Fodboldstøvlerne er for en stund lagt på hylden, men den 19. juli starter 1. division op igen. Her stiller fire syd- og sønderjyske hold til kampstart i turneringens første runde.
Kolding IF skyder turneringen i gang den 19. juli klokken 19, hvor de på udebane møder B.93, der holder til på Østerbro Stadion.
Der er lagt op til en spændende kamp mellem oprykkerne fra 2. division Esbjerg fB og Superliga-nedrykkerne OB, når de to hold mødes den 20. juli klokken 16 på Blue Water Arena i Esbjerg.
Om søndagen er det de to jyske hold AC Horsens og FC Fredericia, der skal kæmpe om sæsonens første tre point. Den kamp spilles i Horsens den 21. juli klokken 15.