DSB indsætter gamle tog fra koldkrigstiden til Tyskland
Hvis man skal med toget mod Tyskland til sommer, så kan det blive en speciel oplevelse.
DSB har nemlig lejet 62 gamle tyske IC1-vogne, der ellers var taget ud af drift.
De skal fra den 17. juni køre på strækningen fra København til Hamborg, skriver Ingeniøren.
IC1-vognene bliver sat ind, fordi nye vogne fra den spanske producent Talgo er forsinkede. Der er hverken wifi eller garanti for adgang til stikkontakter i togene.