Det ødelægger hendes døgnrytme i flere uger - Gudrun er modstander af sommertid

Foto: Privatfoto.
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

For mange bringer den sidste søndag i marts en træt morgen. Om natten er der forsvundet en time i skiftet til sommertid, og det kan føre til en række gener. For Gudrun Victoria Gotved er generne i et sådant omfang, at hun er aktiv modstander af sommertid.

Artiklen er udgivet første gang 25. marts 2023 og er genudgivet i forbindelse med, at uret stilles frem.

Den sidste søndag i marts er årets korteste døgn. Klokken 02:00 om natten sættes uret en time frem, så der på få sekunder forsvinder en hel time. Altså står man tilbage med et døgn, der kun varer 23 timer.

Det kan vække en række gener, og for nogle kan det give uro i kroppen og ødelagte søvnmønstre i flere dage efter tidsskiftet.

Sådan er det i hvert for Gudrun Victoria Gotved. Hun er 58 år gammel, og arbejder blandt andet som daglejer. Ved siden af er hun medlem af ’Landsforeningen mod sommertid’.

Det svarer til at stå op midt om natten

Helt konkret oplever Gudrun, at hendes dag bliver ødelagt, når uret bliver sat en time frem.

- For mig at se svarer det til at stå op midt om natten, når jeg skal rykke min døgnrytme med en time. Især de første 14 dage er ødelagt for mig, hvor jeg har svært ved at falde i søvn om natten, siger hun.

Argumentet for, at vi stiller uret frem og tilbage, alt efter om vi skifter til vinter- eller sommertid, skal findes i, at vi således sparer på strømmen. Ved at rykke døgnet en time, vil der være flere timer med dagslys. Den forklaring giver Gudrun dog ikke meget for.

- Det er til at dø af grin over, for det vi sparer på strøm om aftenen, det henter vi jo så bare om morgenen i stedet for. Hvis du har et tæppe og skærer 30 procent af i den ene ende for så at lægge dem til i den anden ende, så bliver tæppet jo ikke længere, forklarer hun.

For nogle år siden meldte Gudrun Victoria Gotved sig til et eksperiment, hvor en gruppe borgere ikke stillede uret en time frem ved skiftet til sommertid. I stedet rykkede de deres skema en time tilbage, så de for eksempel mødte klokken syv i stedet for klokken otte.

- Det fungerede godt for mig. Min krop var ikke lige så træt, og den kunne bedre acceptere, at jeg skulle i seng klokken ni i stedet for klokken 10, så den metode har jeg brugt siden.

Giver det ikke det samme i forhold til døgnrytmen?

- Det handler om, at jeg ikke forsøger at snyde min krop. Min krop kan godt mærke, hvad klokken er. Jeg har en god tidsfornemmelse, siger Gudrun Victoria Gotved.

Den sløjfede time er vores time

Gudrun beskriver sit medlemskab af Landsforeningen mod sommertid som 'en stille protest', og indrømmer at hun ikke er specielt aktiv.

Hun deltager heller ikke ved landsforeningens generalforsamling, der finder sted klokken 02:00 natten til søndag. "Vores time", som formanden for landsforeningen, Jørgen Bak, kalder den.

Landsforeningen mod sommertids vedtægter

Landsforeningen har kun to vedtægter.

  1. Foreningens formål er at gøre sig selv overflødig.

2. Foreningen opløses når formålet er opnået.

Formålet med landsforeningen er, at afskaffe sommertid.

- Os, der ikke kan lide sommertid, har en ekstra time, fordi vi ikke stiller på uret. Den time har vi så helt for os selv, siger han.

Generalforsamlingen foregår online, og Jørgen Bak har derfor ikke nogen idé om, hvor mange der dukker op, men fortæller, at der tidligere har deltaget op til 50 sommertidsmodstandere. På generalforsamlingen er der også kun ét punkt - "eventuelt".

Både for Gudrun og for landsforeningen er målet altså helt klart;

- Målet er, at vi afskaffer sommertid.

Politiet sender appel til borgere, der ser og hører fyrværkeri inden nytår

Politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Morten Alslev. Foto: TV SYD
Udgivet

I år må der kun fyres fyrværkeri af 31. december og 1. januar. En overtrædelse kan give en bøde på 2.500 kroner.

For nogle kan det være svært at modstå fristelsen for at tage forskud på nytåret.

Men det er faktisk ulovligt.

Og i år er reglerne blevet strammet yderligere.

Hvor det tidligere var lovligt at fyre fyrværkeri af allerede fra 27. december, skal de krudtglade i år vente til 31. december med at skyde nytåret ind, efter der er lavet nye regler.

- Det er klart, at borgere kan føle sig utrygge, når de hører et kanonslag gå i deres nabolag. Og så appellerer vi jo altid til, at de ringer ind til os og fortæller, hvad de ser, og hvad de hører, siger Politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Morten Alslev.

Tidligere har Rigspolitiet også været ude og opfordre borgere til at anmelde fyrværkeri affyret uden for perioden.

Sådan er reglerne for fyrværkeri

I år må man kun fyre fyrværkeri af 31. december og 1. januar.

Fyrer man fyrværkeri af uden for perioden, lyder bøden på 2.500 kroner.

Tidligere var perioden fra 27. december til 1. januar, og dengang kostede det 2.000 kroner i bøde.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Hvordan prioriterer I sager om for tidlig affyring af nytårsfyrværkeri?

- Anmeldelser af den her karakter ryger ind og bliver prioriteret på lige vilkår med alle andre sager, hvor vi er nødt til at prioritere alvoren af sagen og hvor hastende den er. Så det kommer lidt an på, hvor meget andet der ligger, om vi håndterer den her og nu, eller om vi kommer til at vente, siger Morten Alslev.

Er det ikke nærmest umuligt at sigte nogen for at fyre fyrværkeri af uden for perioden?

- Jeg anerkender, at det er svært, men det er bestemt ikke umuligt. Når vi får denne type anmeldelser, kører vi jo typisk ud til stedet, og der kan vi både bruge vidneafhøringer og videoovervågning. Og hvis vi træffer nogle personer, så har vi mulighed for at visitere dem og se, om vi kan finde noget, siger politikommissæren.

Men har I ressourcer nok til at prioritere den her slags sager?

- Vi har jo de ressourcer, vi har, og derfor er vi altid nødt til at prioritere benhårdt. Der er selvfølgelig sager, der er personfarlige, og sager, hvor det er hastende, at vi kommer frem. Men sager af den karakter bliver ikke bare kasseret, siger Morten Alslev.

Politikerne har fået nok af mindretallets pengeønsker og vil starte undersøgelse

Duborg-Skolen i Flensburg er en af de skoler syd for grænsen, der modtager støtte fra den danske stat. Foto: Google Street View
Udgivet

Sydslesvigudvalget under Folketinget mener, at mindretallets pengeønsker har taget overhånd. De mener, at bedre samarbejde løse de stadigt stigende udgifter.

Sydslesvigudvalget under Folketinget har netop offentliggjort, hvordan de 542,1 millioner statskroner skal fordeles mellem mindretallets organisationer og foreninger syd for grænsen i 2025.

Når pengene bliver fordelt, bliver det med en vis panderynken.

Der har været "usædvanligt høje bevillingsønsker", siger udvalgets formand, Benny Engelbrecht (S), som for nylig langede ud efter netop mindretallet på grund af personfnidder og manglende samarbejde institutionerne imellem.

Derfor har udvalget også netop vedtaget en indefrysning af anlægstilskuddet som også traditionelt kommer i form af et millionbeløb.

Den helt store post er som altid Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der driver 40 daginstitutioner og 55 dagtilbud med omkring 8.000 børn syd for grænsen.

Foreningen modtager i 2025 396,7 millioner kroner, hvilket er 30 millioner kroner under, hvad man havde søgt om.

Sådan fordeles driftstilskuddet i 2025

Der var afsat 557,7 millioner kroner på finansloven til netop kulturelle anliggender i Sydslesvig, og heraf har Sydslesvigudvalget altså valgt at bruge 542,1 millioner kroner.

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig: 32.166.111 kroner

Dansk Skoleforening for Sydslesvig: 396.763.721 kroner

Flensborg Avis: 31.899.743 kroner

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger: 41.161.154 kroner

Sydslesvigsk Forening: 31.132.666 kroner

Sydslesvigsk Vælgerforening: 4.120.082 kroner

Grænseforeningen: 4.630.326 kroner

Federal Union of European Nationalities: 225.426 kroner

I alt: 542.099.228 kroner

Sætter gang i udredning

Og Sydslesvigudvalgets signal om at indefryse anlægstilskuddet er blevet cementeret af endnu en udmelding fredag.

For udvalget vil sætte gang i en udredning, der skal se på, om opgaver kan løses mere effektivt eller undværes, eftersom der år efter år bliver søgt om flere udgiftsønsker.

- Det er ekstraordinære tiltag Sydslesvigudvalget har taget med dette års bevillinger, udløst af en ekstraordinær situation med usædvanligt høje bevillingsønsker fra Sydslesvig. Jeg vil især fremhæve den udredning, som udvalget nu igangsætter, som et vigtigt redskab for en fremtidssikring af det danske mindretals fremtid, siger Benny Engelbrecht (S), formand for Sydslesvigudvalget, i en pressemeddelelse.

- Bevillingerne har jeg været med til at afgøre, og dermed bevilge igennem mange år, og som regel med stor glæde. I år har det dog været anderledes. Ansøgningernes størrelse har nemlig nu nødvendiggjort, at der skal ske noget. Derfor har vi i udvalget taget et nyt og særligt skridt. Vi igangsætter en udredning. Og vi håber at udredningen i sidste ende, vil være med til at sikre det danske mindretal – også i fremtiden, siger Venstres medlem af Sydslesvigudvalget Anni Matthiesen.

I Sydslesvigudvalget sidder desuden: Henrik Dam Kristensen (S), Henrik Frandsen (Moderaterne), Patrick Culmsee Bryhl Madsen (Danmarkdemokraternes Ungdom), Frederik Bloch Münster (K) og Christian Juhl (Enhedslisten).

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com