Vintertid venter - og det kan du se på elregningen
Normalt ser vi det mest på uret, når vi skifter mellem sommertid og normaltid. I år blander energikrisen sig.
Natten mellem lørdag og søndag stiller vi uret tilbage, når vi går fra sommertid til vintertid. Og i år kan danskerne fornemme det andre steder end på uret. Det skyldes energikrisen.
Vintertid er den populære betegnelse for det, som formelt egentlig hedder dansk normaltid. Når vi natten til søndag har stillet urene en time tilbage, bliver det - for en stund - tidligere lyst om morgenen og tidligere mørkt om aftenen.
Og midt i en energikrise tænker man måske ikke over det, men der kommer en lille stigning i energiforbruget, når vi skubber de lyse timer.
- Når vi skifter fra vintertid til sommertid, kan vi registrere et lille fald på cirka en procent af det samlede forbrug, skriver Morten Kidal, pressechef i energiselskabet Andel, i et skriftligt svar til Ritzau.
Mere forbrug
En gennemsnitsfamilie i et parcelhus bruger ifølge Andel i runde tal 4500 kilowatt-timer om året. Her vil besparelsen således være på 45 kilowatt-timer.
- Men tilsvarende så stiger forbruget lidt, her hvor vi skal over på vintertid.
Det betyder, at forbruget kommer til at stige med én procent, når vi har stillet urene den kommende weekend.
Vintertid fik sommertiden som modstykke, fordi man erfarede, at man kunne spare energi på den måde hen over sommermånederne.
Man gav i kølvandet på energikrisen i 1970'erne alle en ekstra times lys i dagtimerne, hvilket betød, at man kunne spare på energien.
De små ryk i forbruget kommer hver gang, vi stiller på urene. Men lige for tiden, hvor prisniveauet er højere grundet energikrisen, er selv små udsving dyrere.
Forbruget stiger dog ikke enormt, da meget har ændret sig siden sidste energikrise.
- Da sommertid blev indført i 1980, brugte vi mere energi på belysning, og derfor var besparelsen større, skriver Morten Kidal til Ritzau.
- Den moderne belysning med masser af LED-pærer bruger ikke ret meget energi, forklarer han.
