Et pilotprojekt for 20 klimakommuner har haft vokseværk og på rekordtid udviklet sig til, at 94 danske kommuner nu er med. Dertil kommer København, som er med på en lignende model bare for verdens store byer.

Dermed har tæt på alle landets kommuner meldt sig ind i kampen for at blive klimaneutrale inden 2050.

Parterne bag – Realdania, KL og de fem regioner – kalder de kommunale og regionale klimaambitioner for historisk høje.

Historisk høje ambitioner

- Klimasamarbejdet mellem kommunerne har aldrig stået stærkere. Jeg er rigtig stolt over, at det kommunale Danmark i den grad går i front, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL.

Han peger på, at klimaudfordringerne skal løses lokalt, for klima handler også om at undgå vand i kælderen, om mindre støj og forurening fra grøn transport, om at genanvende affaldet og om legepladsen, der også afleder de store vandmængder.

Klimaet er da også røget helt op på dagsordenen ved det snarlige kommunalvalg.

I en aktuel Voxmetermåling for Momentum er klima og miljø for første gang nogensinde et af de tre vigtigste emner for vælgerne ved kommunalvalget. For de yngste vælgere er det endda det allervigtigste tema.

Mens ikke mange for ti år siden forbandt kommuner med klimaindsats, så er det nu blevet en kommunal kerneopgave.

- De værktøjer, vi bruger i projektet DK 2020, har vist sig brugbare først for en mindre kreds af kommuner og nu stort set dem alle, siger adm. direktør Jesper Nygård fra foreningen Realdania.

- Danmark er det eneste sted på jordkloden, hvor man bare tilnærmelsesvist er nået så langt. Det gør det muligt for den enkelte kommune at lave skarpe brugbare, lokale prioriteringer for klimaindsatsen for at blive CO2-neutral i 2050, siger han.

De oprindelige 20 kommuner, der kom med i Realdanias pilotprojekt i 2019, har nu alle lavet en godkendt klimahandlingsplan, som resten så er i gang med eller skal til.

Her er der blandt andet fokus på udfasning af olie- og gasfyr, grøn mobilitet, klimatilpasning, partnerskaber, grønne job og delebilordninger.