Dansk gas fra Nordsøen vil ikke påvirke gasprisen

Når Tyra-feltet igen leverer gas til Danmark, vil det ikke give billigere gas. Det er alene et spørgsmål om forsyningssikkerhed, lyder det fra DI Energi.
F
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når den forsinkede gas igen vil flyde fra Tyra-feltet, vil det ikke komme til at påvirke gasregningen. Det er i bund og grund et spørgsmål om forsyningssikkerhed, lyder det fra DI Energi.

Lige nu arbejdes der på højtryk for at Tyra-feltet igen kommer til at levere gas til både det danske og det europæiske marked. Åbningen af feltet er forsinket, og det ærgrer blandt andet Klimaminister Dan Jørgensen (S).

- Det er ikke en optimal situation, at Tyra bliver forsinket, men forsinkelsen påvirker ikke den kommende vinters forsyningssikkerhed, da forsinkelsen er fra sommeren 2023 til vinteren 2023/2024, siger Dan Jørgensen.

Danmark har tilstrækkeligt med gas i vores to lagre i Stenlille og Lille Torup, der ligger henholdsvis i undergrunden på Sjælland og i Jylland.

Og når Tyra-feltet igen bliver fuldt operationelt, vil det være med til at sikre vores forsyninger og dermed bidrage til at gøre os uafhængige af russisk gas.

Ingen udsigt til lavere gasregning

Men det vil ikke betyde en lavere pris på gas, lyder det fra Troels Ranis, der er direktør i DI Energi, der er et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder, der arbejde med energi.

- Det er alene et spørgsmål om at sikre vores forsyningssikkerhed. Mængden af gas fra den danske del af Nordsøen vil ikke kunne påvirke prisen, siger han.

Der forbruges op mod 450 milliarder kubikmeter gas i Europa. Tyra-feltet forventes at kunne producere 2,8 milliarder kubikmeter gas om året, når det er færdigt. Danmarks gasforbrug var i 2021 på 2,15 milliarder kubikmeter gas. Det svarer til 0,4 procent af EU's samlede gasforbrug.

- Vi kan ikke købe mere gas. Der er ikke mere tilgængeligt gas på markedet.

Troels Ranis, direktør i DI Energi

- Gas bliver fortsat handlet til historisk høje priser. Før krisen blev gas handlet i omegnen af 20-25 EURO per Megawatt hour. I øjeblikket handles den til det tidobbelte på et niveau omkring 203 EURO per Megawatt hour. Og ser vi ind i et 12 måneders perspektiv, så handles gasfutures lige nu til 243 EURO, siger Troels Ranis.

Udviklingen i gaspriser i EURO per Megawatt hour de seneste tre måneder. Kilde The Ice Index.

Tæt på smertepunktet

Den pris han refererer til, er den rene, rå pris for gassen. Dertil kommer der blandt andet afgifter og lignende.

Men alt andet lige vil det fremtidige høje prisniveau betyde, at vi skal ruste os til endnu højere gasregninger. Og ifølge direktøren fra DI Energi kan det betyde, at vi snart skal begynde at spare på gassen.

- I øjeblikket har russiske Gazprom reduceret mængden af gas, der flyder til Europa til 20 procent af det normale med henvisning til reparationer af rørledningen Nord Stream 1. Det er tæt på smertepunktet. Falder niveauet yderligere, kan det udløse en krise i Tyskland, og så formoder jeg det vil udløse en nødplan, hvor vi bliver nødt til at skære voldsomt ned i forbruget.

For der er ikke andre muligheder ifølge Troels Ranis.

- Vi kan ikke købe mere gas. Der er ikke mere tilgængeligt gas på markedet. 

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Budget vedtaget udenom ærgerlig borgmester

Christian Bro har været borgmester siden 23. april 2023, hvor Steen Vrist (S) trådte tilbage. Foto: Fredericia Kommune.
Udgivet

Fredericia har vedtaget sit budget for 2027. Men uden om den socialdemokratiske borgmester Christian Bro.

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

- Jeg synes det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger en ærgerlig Christian Bro (S) til TV SYD.

Ifølge borgmesteren kunne byrådet have gået den røde vej, men uenigheder om finansieringer brød den røde flanke. Derfor gik man efter et bredt forlig.

- Jeg tror måske i virkeligheden, at det vi falder på, er at vi gjorde forsøget på at gøre det så bredt som muligt.

TV SYD talt med byrådsmedlemmerne Peder Ting fra Venstre og Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, som ikke vil udtale sig før et pressemøde klokken 16.00. Her vil partierne fortælle, hvordan budgettet frem til 2027 er skruet sammen.

Faktum er dog, at Fredericia ser ind i store besparelser den kommende tid. Ifølge borgmesteren lå uenighederne under børne- og ungeområdet.

- Vi har en svær budgetsituation i Fredericia, hvor vi kigger ind i nogle omfattende besparelser. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger Christian Bro.

Har ikke set teksten selv

Christian Bro er selv spændt på at se, hvordan forligspartierne har fordels kommunens millioner til velfærd og vedligehold for de næste par år. Han har nemlig ikke set det endnu.

- Når der nu tegner sig et billede af et forlig uden om os, så er jeg noget spændt på, hvad det indeholder. Jeg er noget interesseret i, hvordan i alverden de vil finansiere deres forlig.

Opdateres...

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com