Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne uge underkendt Miljøstyrelsens tilladelse til, at Energinet må lægge 210 kilometer gasledninger i jorden på tværs af Danmark - fra Houstrup Strand på vestkysten til Faxe Ladeplads på Sjælland. 

Nævnet mener nemlig ikke, at projektet tager nok hensyn til særligt sårbare og truede dyr som hasselmus, spidsmus og flagermus og deres yngleområder - også kaldet bilag-IV arter, og som er omfattet af EU-habitatdirektiv.

- Vi er meget overraskede over den afgørelse, som klagenævnet er kommet frem til. Vi har været af den opfattelse, at det har været tilstrækkeligt belyst, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør og leder af Energinets afdeling for anlægsprojekter.

Det såkaldte Baltic Pipe-projekt skal forsyne Danmark og Polen med gas fra Nordsøen. Pris mellem 12 og 16 mia. kroner.

Energinet fik allerede i 2019 Miljøstyrelsens tilladelse til at gå i gang med nedgravningen af gasledninger, så afgørelsen kommer i den grad bag på virksomheden.

- Vi har haft hyret flere eksperter på både birkemus og hasselmus til at hjælpe os med netop at kunne tage alle relevante hensyn, før vi gik i gang, og vi havde jo også Miljøstyrelsens tilladelse, fortæller Marian Kaagh.

1.000 mand sendes hjem på ubestemt tid

Men tilladelsen er efter afgørelsen tirsdag trukket tilbage. Og derfor er Energinet lige nu i gang med at lave en nedlukningsplan for de cirka 1.000 mennesker, der arbejder på Baltic Pipe-projektet:

- Vi kan ikke stoppe fra den ene dag til den anden, da vi ikke bare kan efterlade de store maskiner eller de åbne kabelgrave sådan uden videre. Det ville være til endnu større gene for både mennesker og dyr, siger Marian Kaagh, der samtidig fortæller, at hun endnu ikke ved, hvornår de er klar til at stoppe arbejdet.  

Miljøstyrelsen har ansvaret

Ifølge Peter Pagh, der er professor i miljøret hos Københavns Universitet, er der kun én instans, der har ansvaret for, at projektet nu sættes i bero.

- Fuldstændig entydigt, der ligger det hos den godkendende myndighed. Det vil sige Miljøstyrelsen. Der er ingen andre, der har ansvaret for det. Det er alene myndigheden, der har den forpligtigelse. Det har EU-domstolen slået fast, så det kan ikke være bygherrerne, der har projektet. Der er ingen andre, der kan bebrejdes det her end styrelsen, siger Peter Pagh til TV2 Øst.

Hos Miljøstyrelsen beklager man, at Energinet er nødt til at stoppe arbejdet på ubestemt tid. 

- Vi har selvfølgelig ikke gjort det godt nok, når vi får hjemvist en sag. Der er en forventning, både hos os selv og hos Energinet om, at vores afgørelser holder i en klagesag, og den forventning har vi ikke levet op til i denne sag. Vi må konstatere, at nævnet anlægger en lidt strammere fortolkning af habitatdirektivet, end vi har lagt til grund, og derfor er vi slået tilbage i tilladelsesprocessen, siger Niels Bjørkbom, kontorchef i Miljøstyrelsen til TV SYD.

Forsinkelser på ubestemt tid

Baltic Pipe-projektet er planlagt til at stå færdigt i 2022, men efter klagenævnets afgørelse kan arbejdet blive forsinket.

- Vi aner ikke, hvor lang tid det kommer til at tage at få alle relevante tilladelser, men jeg håber at blive klogere på det, efter vores møde med Miljøstyrelsen på mandag, siger Marian Kaagh til TV SYD.

Hos Miljøstyrelsen anslår man, at der godt kan gå mange måneder, før Energinet kan sætte gravekøerne i jorden igen:

- Milljøvurderingsprocessen, som skal gå om, er en længere proces. Muligvis skal der først laves en idéhøring, og der er i hvert fald en otte ugers offentlig høring på det nye udkast til en tilladelse. Desuden skal materiale skrives, der skal formuleres en ny tilladelse, og kommentarer fra offentligheden skal indarbejdes. Et meget groft overslag siger omkring 7-8 måneder, siger Niels Bjørkbom.