DanCenter besøger deres indiske hovedkvarter for at forbedre kundeservice
Et dansk DanCenter-team besøger i disse dage det indiske hovedkvarter, fordi de vil styrke deres kundeservice.
Det skriver udlejningsbureauet i en pressemeddelelse.
Dorthe Friis, der er chef for boligejerservice i DanCenter, mener, at beslutningen om at tage til Dehli i Indien forener virksomhedens spredte kontorer.
- Det er afgørende for os at give en god kundeoplevelse på tværs af alle kontaktpunkter. Under dette besøg arbejder vi derfor på at bygge broer mellem vores hovedkvarter i Indien og vores forskellige, lokale kontorer i Danmark, siger hun i pressemeddelelsen.
Besøget i Indien, der ifølge udlejningsbureauet skal styrke kundernes oplevelse, sker, efter DanCenter i en længere periode har været i modvind.
Nogle af de kunder, der har vist utilfredshed, er Lars og Pia Lichtenstein fra Aarhus.
De overtog i december 2024 den ferielejlighed på Rømø, de længe har drømt om, men med i handlen fulgte en kontrakt om udlejning gennem DanCenter, som har gjort drømmen til et mareridt. Læs mere om det i artiklen herunder: