Chanett fik PTSD på jobbet, men hun kan ikke få samme hjælp som soldater
Selvom nogle offentlig ansatte er særligt udsatte for at udvikle en belastningsreaktion efter voldsomme oplevelser på jobbet, er der forskel på, hvor megen hjælp faggrupperne kan få.
I løbet af fem år var Chanett Babette Simonsen udsat for tre overfald, mens hun arbejdede som psykiatrisk sygeplejerske.
For eksempel da en ung pige med borderline sprang på hende på et bosted:
- Jeg hamrede hele bagkroppen og hovedet ind i murstensvæg, og så kastede hun sig over mig og slog mig i ansigtet, inden hun tog kvælertag på mig, fortæller Chanett Babette Simonsen.
Overfaldene begyndte at sætte sine spor:
- Jeg vågner med stor hjertebanken og sved og føler, at der er nogen, der er kommet for at slå mig ihjel. Hvis jeg har været til fødselsdage, kan jeg ikke sortere i lys og lyde, så når jeg har været afsted, så er jeg helt smadret mange dage efter og må tage sygedage.
I 2004 fik Chanett Simonsen diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD.
Fakta om PTSD:
PTSD er en forkortelse for Post-Traumatic Stress Disorder, som på dansk kaldes posttraumatisk belastningsreaktion eller posttraumatisk stresslidelse. PTSD er en diagnose, som dækker en række symptomer, man kan opleve efter at have været udsat for eller bevidnet en eller flere hændelser af livstruende og/eller voldsom karakter.
Symptomerne udgør en forsinket eller forlænget reaktion på den eller de hændelser af livstruende og/eller voldsom karakter, som man har været udsat for eller været vidne til.
Får ikke samme hjælp som soldater
Hvert år bliver omkring 85 danskere, som arbejder som for eksempel socialpædagoger, fængselsbetjente eller i andre social- og sundhedsfag tilkendt arbejdsskadeerstatning på grund af psykisk sygdom.
Størstedelen af erstatningerne sker ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på baggrund af belastningsreaktioner og PTSD-relaterede symptomer.
Alligevel er der forskel på den hjælp, staten tilbyder hjemvendte krigsveteraner, og den hjælp andre offentligt ansatte som Chanett Simonsen kan få.
- Forsvaret har deres veterancenter, hvor man kan blive udredt for PTSD, man kan få socialrådgivning, familien kan få hjælp, og der er et soldaterlegat, man kan søge. De ting eksisterer ikke til de andre tjenesterelaterede lidelser, siger overlæge og ph.d. ved team for tjenesterelateret PTSD hos Region Syddanmark, Kurt Bjerregaard Stage til TV SYD.
Hos sundheds- og psykiatriordfører hos Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, ser på baggrund af Chanett Simonsens historie gerne, at man samlede kræfterne omkring alle med PTSD i en enhed.
Der skal udarbejdes en handlingsplan og så skal vi have et videnscenter, der klæder menneskene, som har med vores PTSD-ramte at gøre, siger Liselott Blixt til TV SYD.
Teamet for tjenesterelateret PTSD i Region Syddanmark modtager i dag borgere, som ikke er krigsveteraner eller flygtninge. Her møder de typisk bestemte udsatte faggrupper. Blandt andet fængselsbetjente og socialpædagoger, som arbejder med utilpassede unge.
- Faggrupperne adskiller sig lidt fra andre, fordi de til daglig går otte timer af gangen sammen med personer, der kan true og være voldelige. Hvis du ser på politibetjente og ambulancereddere, kan de også komme ud i voldsomme situationer, men de er hurtigt ude af situationen igen, fortæller Kurt Bjerregaard Stage.
I dag arbejder Chanett Simonsen tre timer om ugen i et fleksjob. Hun efterlyser et specialiseret tilbud til alle offentlige ansatte med belastningsreaktioner. Ligesom forsvaret har til hjemvendte soldater.
- Jeg har svært ved at forstå, at der er nogle mennesker i uniform, der kan komme ind til et højtspecialiseret tilbud, mens andre mennesker i uniform skal igennem et ringere tilbud.
Hun bliver bakket op af Kurt Bjerregaard Stage.
- Det vil give mening at have et sted, man kan henvende sig 24 timer i døgnet. Det har vores soldater, så det vil give meningen at andre offentlige ansatte også har et sted, siger Kurt Bjerregaard Stage.
Sundheds- og psykiatriordfører hos Dansk Folkeparti vil efter juleferien tage problemet op hos sundhedsministeren.
- Jeg vil tage sagen op igen og se, hvad man har gjort siden sidst vi havde emnet oppe. Så vil jeg spørge sundhedsministeren, om det er noget, vi kan gøre noget ved eller finde ud af hvordan vi selv kan stille et forslag, siger Liselott Blixt.