Butikstyverier stikker af i én del af Jylland - og falder i en anden
De Samvirkende Købmænd, DSK, frygter, at butikstyverier vil koste deres butikker mere end to milliarder kroner i år. I den forbindelse har de offentliggjort en oversigt over butikstyverier i hele landet de seneste ti år.
Tendensen er stigende, men butikstyverier plager mere i nogle kommuner end andre. På baggrund af Danmarks Statistiks tal har TV SYD sammensat en top tre og en bund tre af kommuner og deres problem med butikstyverier.
Tallene i statistikken er indekstal, det vil sige, at 2013 er sat til hundrede, og hvis indekstallet for 2023 er 200, så er antallet af butikstyverier fordoblet siden 2013.
Det betyder også, at selvom Fanø ligger højt i statistikken, så betyder det ikke, at fannikerne eller deres gæster stjæler med arme og ben. Fordi Fanø er en lille kommune med forholdsvis få butikker, skal der ikke ret mange butikstyverier til, for at øens indekstal stiger voldsomt.
Men de vestvendte kommuner Esbjerg og Varde topper listen over butikstyverier med en stigning på 171 og 68 procent, Mens det er de sønderjyske kommuner Aabenraa, Tønder og Sønderborg, som har oplevet et fald de sidste ti år på 46, 41 og 17 procent.
Kommune | Top 3 med størst stigning i antallet af butikstyverier |
---|---|
<strong>Fanø</strong> | 250% |
<strong>Esbjerg</strong> | 171% |
<strong>Varde</strong> | 68% |
Kommune | Bund 3 med mindst stigning i butikstyverier |
---|---|
<strong>Sønderborg</strong> | -17% |
<strong>Tønder</strong> | -41% |
<strong>Aabenraa</strong> | 46% |
Det vil sige, at Aabenraa næsten kun har halvt så mange butikstyverier i 2023 end i 2013. Det vender vi tilbage til, for samlet er butikstyverierne steget. Det er faktisk højere, end det har været i 20 år, oplyser DSK.
- Vi har oplevet en stigning på landsplan i to år i træk. Vi regner med, at det kan koste butikkerne et beløb på 2 milliarder kroner, og det er mere end den samlede indtjening, fortæller administrerende direktør Jannik Nytoft fra DSK, De samvirkende Købmænd.
Købmændene har udarbejdet en 10-punktsplan, der skal rette op på problemet. Læs den i faktaboksen herunder.
Købmændenes 10-punktsplan
Billeder af gerningsmænd bør kunne deles i lukket system “Crimestat” på tværs af detailhandlen.
Mulighed for lydoptagelser (med skiltekrav).
Udrejsekontrol stikprøvevis ved udrejse (f.eks. østeuropæiske varevogne ved grænsen
Mere synligt politi; kørsel til butikstyverier prioriteres i højere grad (når muligt) og politiindsats på SoMe.
Skærpet fokus på manglende sporbarhed ved myndighedernes kontrolaktioner i kioskmiljøet mv.
Mulighed for at udstede opholdsforbud.
Højere bødestraf fordi, intet straffes mildere end lige præcis butikstyverier.
Ny bestemmelse i straffeloven om ”organiseret butikstyveri” - straf efter trappemodel.
Reglerne om udvisning bør udnyttes i videst muligt omfang i sager om butikstyveri.
Mulighed for lønindeholdelse i erstatningssager.
Kilde: DSK
Lars Hansen har drevet Meny i Hjerting ved Esbjerg i mere end seks år, og han kan godt mærke, at det er blevet værre.
- Efter at priserne begyndte at stige for et år til halvandet siden, er det steget voldsomt. Det er især dyre varer, det går ud over, og det er mit indtryk, at tyvene går målrettet efter noget, der kan videresælges, fortæller Lars Hansen fra Meny i Hjerting.
40.000 mere på bundlinjen
For et år siden satte Lars Hansen alarmer på al spiritus i butikken, og det hjalp.
- Jeg kunne se, at jeg havde 40.000 kroner mere på bundlinjen efter et halvt år, og det (alarmerne, red.) er den eneste måde, jeg kan forklare det på, oplyser Lars Hansen.
Lars Hansen mener ikke, at han er den, der er hårdest ramt, fordi han ligger lidt uden for centrum. Han tager en butikstyv et par gange om ugen, hvor nogen af hans kolleger må i gang flere gange om dagen, som han fortæller.
- Når man sætter alarm på spiritussen, så stjæler de bare noget andet. Det er kun en uge siden, at jeg tog en med en taske fuld af kød, fortæller Lars Hansen.
Så vender vi tilbage til, hvorfor udviklingen er så forskellig i de forskellige kommuner. Eller det er der måske ikke nogen forklaring på?
- Det tror jeg, at der er flere forklaringer på. En af dem kan være, hvilke butikker, der er i en kommune, mener Jannik Nytoft fra DSK.
Han er heller ikke klar til at give inflationen hele skylden for de stigende butikstyverier.
- Nej, inflationen har ikke været så afgørende. Til gengæld kan vi se på statistikkerne, at der er mange gengangere. Hver fjerde, der bliver taget, har stjålet mere end ti gange før, siger købmandsdirektøren.
Og hvad bliver konsekvenserne, hvis det fortsætter?
- Nu vil jeg ikke male fanden på væggen, men for små butikker i landdistrikterne, kan det blive det sidste halmstrå, der får butikken til at lukke, slutter Janni Nytoft.