Bedrager sigtet - medgerningsmand stadig på fri fod
En 30-årig kvinde fra Kolding er sigtet i fem bedragerisager, der foregik d. 2. maj. Nu efterlyser politiet kvindens formodede medgerningsmand.
Det skriver Syd- og Sønderjylland i en pressemeddelelse.
Det var et tip fra en opmærksom borger, der ledte politiet til den nu sigtede kvinde, men den formodede medbedrager er stadig på fri fod.
Torsdag den 2. maj så borgeren en mand trække sin hættetrøje op over hovedet og iføre sig solbriller, netop som han gik hen til en hæveautomat.
Han synes, det virkerede stærkt mistænkeligt, og han noterede sig derfor registreringsnummeret på den bil, der efterfølgende hentede den formodede gerningsmand.
Det var det afgørende tip, det ledte politiet til den sigtede kvinde, men politiet beder nu om hjælp til at finde kvindens formodede medbedrager.
Signalement af gerningsmanden
Gerningsmanden beskrives af vidner som:
• Mand.
• Lys i huden.
• 30-35 år.
• Almindelig af bygning.
• 180-185 cm høj.
• Lyst, kort hår.
• Intet skæg.
• Iført mørkeblå bukser og hvid/lyseblå skjorte.
Har du set den formodede gerningsmand på billedet her, eller har du andre oplysninger i sagen, så kontakt Politiets Servicecenter på 1-1-4.