65-årig kvinde med alvorlig sygdom cykler til Tyskland

Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Trods alvorlig sygdom vil 65-årig kvinde cykle til Hamborg for at besøge sin søster. Hendes trehjulede cykel har givet hende friheden tilbage.

Vanskeligheder med motorikken, muskelsmerter og hovedpine forhindrer ikke Susanne Saldern Sørensen i at være aktiv. Derfor har hun sat sig for at cykle til Hamborg på sin trehjulede cykel. En bedrift selv for en erfaren cykelrytter, men Susanne, som lider af spinocerebellar ataksi, vil ikke lade sin sygdom stå i vejen for nye oplevelser.

- Jeg er ikke ked af min sygdom. Der er selvfølgelig dårlige dage, hvor jeg er hårdt ramt af muskelsmerter og hovedpine, men når jeg rejser mig op igen, tænker jeg altid på at leve i nuet, siger Susanne Saldern Sørensen. 

Susanne cykler selvfølgelig altid med cykelhjelm. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Siden Susanne Saldern Sørensen for to år siden fik bevilget sin trehjulede elcykel fra Horsens Kommune, har den ikke stået stille. På trods af sygdommen har Susanne cyklet Danmark rundt, på tværs af Fyn til Langeland, Lolland og København. 

Hvad er ataksi?

Betegnelsen ataksi stammer fra græsk og betyder ”uorden, mangel på disciplin” og er en fællesbetegnelse for en række arvelige og ikke-arvelige sygdomme med tegn på koordinationsforstyrrelser, der skyldes nedsat funktion af lillehjernen.

De arvelige ataksier benævnes ofte SCA (SpinoCerebellar Ataxia), hvoraf der er flere undertyper. De skyldes forskellige genfejl, som giver forandringer i lillehjernen. Hyppigheden for Spinocerebellar ataksi er samlet cirka 3 per 100.000 personer.

De mest almindelige symptomer på ataksi er:

  • Dårlig koordination af bevægelser i arme og ben

  • Klodsethed

  • Dårlig koordination af bevægelser i fingrene

  • Skrivebesvær

  • Bredsporet usikker gang

  • Dårlig balance: tendens til at falde

  • Grødet utydelig tale

  • Synsforstyrrelser, fx dobbeltsyn

  • Vandladningsproblemer

  • Dårlig synkefunktion

  • Øget træthed, hurtig udtrætning

Kilde: Foreningen for Ataksi/HSP

Cyklen, som hun kalder Viktoria (der er sejrsgudinden i romersk mytologi. red), har fået en særlig betydning for Susanne, der førhen var tvunget til at blive inden døre på sine dårlige dage.

- Min cykel giver mig frihed og tryghed med sine tre hjul. Lige så snart jeg hopper op på cyklen, så kan jeg det samme som alle andre. Nu kan jeg tage på lange cykelture, hvor jeg kan komme ud og handle eller på kaffebesøg hos mine venner og familie. På en skala fra 1 til 10 er Viktoria et 12-tal, fortæller Susanne Saldern Sørensen. 

Sygdommen forhindrer i dag Susanne i at passe et arbejde, og hun er langt fra den eneste i sin familie, som har sygdommen. 

Susanne og datteren, Tina Saldern Nordstrøm Hansen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

For sygdommen strækker sig langt tilbage i stamtræet for Susanne. Både hendes oldemor, bedstemor, mor og tre søskende lider også af sygdommen. De syge gener er også givet videre til Susannes to døtre, der er blevet diagnosticeret med spinocerebellar ataksi. 

- Min mor fik sygdommen konstateret i 1975, så siden da har jeg vidst, der var 50/50 sandsynlighed for, at jeg fik den. Jeg har alle årene forberedt mig på det, for jeg kunne se, hvad det gjorde ved min mor, og hvordan det var at leve med sygdommen, fortæller Susanne Saldern Sørensen.

Store cykeleventyr i vente 

Susanne er gået i gang med planlægningen af flere cykelture. Den første cykeltur krydser den dansk-tyske grænse, hvor målet er Hamborg med et stop i Kiel. En tur på cirka 300 kilometer.

- Jeg håber, at cykelturene kan bidrage til et øget kendskab til ataksi, så jeg ikke længere bliver opfattet som fuld, når jeg ikke kan holde balancen på gåben, siger Susanne Saldern Sørensen.

Ydermere skal den trehjulede til sommer rundt i Jylland, hvor Susanne vil forsøge at få støtte fra fonde til Ataksi-foreningen. Denne indsamling skal give foreningen flere midler til oplysning om sygdommen. 

13-årig pige ramt af skud fra softgunpistol ved asylcenter

Foto: Finn Grahndin
Udgivet

I søndags foregik to voldsepisoder ved AsylSyd i Skærbæk, hvor flere personer var til stede.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om to voldsepisoder ved asylcentret i Skærbæk, hvor flere beboere søndag aften blev udsat for skud med plastikkugler fra en softgunpistol.

En 13-årig pige, der bor på AsylSyd, blev ramt af kuglerne, men er ikke kommet alvorligt til skade.

Fuldstændig uacceptabelt

Niels Bøgskov Frederiksen, der er asylchef for asylcenteret i Skærbæk, fortæller, at pigen stod ude foran asylcenteret sammen med andre beboere, da hændelsen fandt sted.

- Det her er mennesker, som kommer fra et krigshærget land. Så de er selvfølgelig alle sammen blevet tilbudt hjælp af medarbejderne og krisehjælp, siger han.

Han er rystet over hændelsen og kalder den fuldstændig uacceptabel.

Det skaber utryghed og usikkerhed både blandt beboerne og blandt medarbejderne.

- Jeg er enormt trist over, at sådan nogle ting kan ske. Og at man på den måde, uanset hvad der er gået forud af hændelser i Skærbæk, kan finde på med våben at lave sådan noget over for beboerne på et flygtningecenter, siger Niels Bøgskov Frederiksen.

Han vil dog ikke spekulere i, om hændelsen er en reaktion på tidligere problemer omkring asylcenteret.

Vicepolitiinspektør i Syd- og Sønderjyllands Politi, Henning Marcussen, oplyser, at de tidligere problemer er med i politiets overvejelser i efterforskningen.

Politiet efterlyser gerningsmænd

Politiet har endnu ikke fundet frem til gerningsmændene, men leder efter to yngre mænd, der under episoden var iklædt mørkt tøj på en rød knallert.

Dog kan politiet ikke udelukke, at der kan være tale om flere gerningsmænd.

Derfor eftersøger politiet vidner i forbindelse med sagen.

- Vi tager sagen meget alvorligt og efterforsker nu for at finde frem til gerningsmændene. Derudover samarbejder vi med Tønder Kommune og Asyl Syd om at sikre trygheden for beboerne på centeret, siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen.

Politiet har øget patruljering i byen og vil være til stede med den mobile politistation ved krydset Storegade/Kirkevej i Skærbæk torsdag fra klokken 14 til 16 og igen fredag fra klokken 13 til 16.

Fanøs spareplan risikerer at koste lærere

En million kroner er meget at spare for en skole på Fanø, der huser alle øens skoleelever, mener Fanø Skoles bestyrelsesformand. Foto: Malthe Lindholm Noes
Udgivet

Fanø kommune skal spare 20 millioner kroner, og det har fået byrådspolitikerne til at komme med drastiske forslag, der kan få negative konsekvenser for øens eneste skole.

Fanø Skole skal spare en million kroner. Forslaget er med i en spareplan, der onsdag blev offentliggjort i byrådets budgetforslag for 2025.

Et forslag, som vækker bekymring hos skolens bestyrelsesformand, Gertrud Exner.

- Det er utrolig trist, at skolen skal spare. Det kan jo kun gå ud over børnene i sidste ende, lyder det fra hende.

Gertrud Exner fortæller, at hun endnu ikke ved præcis, hvor pengene skal findes, og at det i sidste ende er ledelsens beslutning. Alligevel forestiller hun sig, at det kan få konsekvenser for skolens lærere.

- Vi er ikke nået så langt i processen, at jeg kan udtale mig om, hvor pengene skal spares. Men det er klart, at en stor post altid er lønninger, siger Gertrud Exner og tilføjer:

- Ellers kan jeg kun se, at det er alt det, der er sjovt for børnene, som spares væk. For eksempel lejrskoler og udflugter – ting som gør det sjovt at gå i skole i en tid, hvor det er meget tungt rent bogligt.

Ingen beboere, ingen ø

Gertrud Exner er ikke kun ærgerlig over øens situation. Hun er også uforstående over for regeringens mangelfulde handling på øens krise.

- Jeg er dybt chokeret og uforstående over, at regeringen kan lade det her ske. Jeg synes, at det her er noget de skal kigge på. Det er en ø, der er elsket af hele landet – både af dens turister og dens beboere, lyder det fra Gertrud Exner.

Hun mener derudover, at hvis man tager de daglige goder væk, som gør øen levende, så kommer der ikke flere børnefamilier til.

Gertrud Exner har selv boet på Fanø i 20 år. Men ligesom mange andre af øens beboere, er hendes familie tilflyttere af en helt særlig grund.

- Jeg elsker Fanø, og jeg har svært ved at forestille mig at skulle flytte herfra igen. Men min glæde vil blive præget negativt, hvis der kommer færre børnefamilier til øen, som resultat af, at spareplanen gør det mindre attraktivt at bo her, fortæller Gertrud Exner.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com