11-årig Mikkel vil slå sin egen rekord med pant

Kvalitetsmarkiser har doneret flere sække pant til Mikkels indsamling. Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I 2021 kom Mikkel Madsen på et frimærke for sin store indsamling til Danmarksindsamlingen. Nu vil han slå sin egen rekord.

1 krone, 1,5 kroner eller 3 kroner. 

Det er måske lidt kedelige pantsatser, men for 11-årige Mikkel Madsen er pantsatserne alt andet end kedelige. 

De små beløb er nemlig det, som skal gøre, at den unge pantsamler kan slå endnu en rekord ved årets Danmarksindsamling.

Det er begyndt at blive lidt hårdt, men det gør mig stadigvæk glad at vide, at de penge jeg samler ind går til et rigtig godt formål, så de børn kan få et lidt bedre liv.

Mikkel Madsen

Danmarksindsamlingen finder sted lørdag den 29. januar 2022. Det er 16. gang, at indsamlingen afholdes, og denne gang bliver showet sendt live fra Musikhuset Esbjerg.

- Det betyder rigtig meget for Mikkel, at det er i Esbjerg. Det er hans hjemsted og opland. Det er også derfor, at han gerne vil give det en ekstra skalle, siger Mikkels mor, Maja Madsen.

Da Mikkel Madsen i 2020 besluttede sig for at samle pant ind, greb det om sig. Han indsamlede pant for 128.631 kroner. Det resulterede i, at han kom på frimærker som én af 'hverdagens helte'. 

Det skete på baggrund af en konkurrence arrangeret af PostNord og Falck, hvor han var nomineret sammen med 899 andre hverdagshelte.

Mikkel er den yngste, nulevende dansker med sit eget frimærke. Foto: Anne Bolding, TV SYD

Det er første gang, at nulevende og ikke-royale fik plads på de danske frimærker. Det gør Mikkel til den yngste, nulevende dansker med sit eget frimærke. 

I januar måned er opgaven for Mikkel og familien i at samle så mange penge ind til Danmarksindsamlingen som muligt. Det sætter også sine spor hos Mikkel.

- Det er begyndt at blive lidt hårdt, siger han grinende.

- Men, det gør mig stadigvæk glad at vide, at de penge, jeg samler ind, går til et rigtig godt formål, så de børn kan få et lidt bedre liv, siger han.

Vil du donere til Mikkel?

Hvis man står ved flaskeautomaten og vil donere sin pant til Mikkel, kan man enten donere beløbet via linket her eller via MobilePay: 28 56 65 35

Mikkel har udviklet sig

At indsamle pant og donere til Danmarksindsamlingen er også noget, som Maja Madsen kan mærke på Mikkel derhjemme. Han vokser nemlig i det. 

- Det er fantastisk at være med som forælder, for man ser jo, hvor meget Mikkel vokser i det, at støtte andre, siger hun.

- Den glæde han modtager ved at vide, at han virkelig gør en forskel for nogle, som virkelig har det svært, er fantastisk. Dér vokser stoltheden i ham, og det er fedt for mor og far at se den udvikling, som han gennemgår, tilføjer hun.

Allerede som 9-årig havde Mikkel Madsen en drøm om at hjælpe jævnaldrende børn, der ikke har det godt. Ønsket kom efter han havde set en sørgelig reklame om børn, der flygter fra deres hjemland.

Mikkel vil forsøge at slå sin egen rekord ved Danmarksindsamlingen den 29. januar. Foto: Privatfoto

En dag over aftensmaden sagde Mikkel til sin mor, at han gerne vil hjælpe nødlidende børn ved at samle penge ind. Siden da har Mikkel Madsen og hans familie været flere gange på tv for at fortælle om indsamlingen. 

Det har betydet, at flere firmaer er begyndt at samle pant ind for at donere til Mikkel. En af dem er folkene bag virksomheden Kvalitetsmarkiser i Rødekro. De donerede også sidste år, og de spurgte derfor Mikkel, om han også samlede ind i år. Derfor har firmaet samlet alle dets pantflasker ind i 2021, for at kunne overrække dem til Mikkel. 

Nina Gerschefski, der er medejer af firmaet, fortæller, at de er rigtig glade for at hjælpe Mikkel og indsamlingen.

- Det bliver til nogle poser om året, da vi bruger vand og sodavand til kunder og ansatte. Jeg blev opmærksom på Mikkel sidste år, hvor han samlede ind. Vi havde så mange sække liggende, så de kunne da lige så godt gå til et godt formål og en ung gut, der har et stort hjerte, siger hun.

Der er også mange andre danskere, som hjælper Mikkel og indsamlingen. Den store opbakning er også noget, som familien bliver rørt over. 

- Det er meget rørende, at Mikkel kan ramme så mange mennesker. Han er jo gået direkte ind i danskernes hjerter, siden han får folk til at hjælpe med at støtte ham. Det synes jeg er meget rørende, siger Mikkels mor, Maja Madsen.

Mikkel og familien hentede 16 pantsække fra Kvalitets Markiser. Det svarer til cirka 2.080 kroner. Foto: Privatfoto

Han er medlem i Moderaterne, men er stadig løsgænger

Arkivfoto. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Byråds- og regionspolitikeren Karsten Byrgesen er nyt medlem i Moderaterne, men han er stadig løsgænger.

Fredag præsenterede Fredericia byråd et budget uden deres socialdemokratiske borgmester. Hvis det ikke var en stor nok nyhed i sig selv, så fortalte løsgængeren Karsten Byrgesen også, at han nu er medlem af Moderaterne.

Det betyder dog ikke, at Moderaterne er repræsenteret i byråd eller Region Syddanmark. Det har ikke kunne lade sig gøre, fortæller partiet til TV SYD. Det er også selvom, at Karsten Byrgesen gerne havde set det.

- Jeg har haft et ønske om, at jeg kunne kalde mig Moderat og tage mandaterne med. Jeg har masser af erfaring og et velbeskrevet generalieblad. Men jeg glæder mig derfor til, at jeg senere kan sige, at Moderaterne mener og siger sådan, fortæller Karsten Byrgesen.

Det sidste må han vente med. Det bekræfter formand for Moderaterne Sydjyllands storkreds.

- Karsten Byrgesen er løsgænger. Han er også medlem af Moderaterne. Han repræsenterer dog sig selv i Fredericia og regionsrådet, men vi har ikke adopteret hans mandater. Vi har haft en fin dialog, hvor det er besluttet, at han er velkommen som medlem, fortæller Anders Skovbølling.

Jeg har siddet i Nye Borgerlige, hvor der ikke var gode muligheder for at forhandle. Nu vil jeg gerne ind i midten og finde gode løsninger på komplekse problemer.

Karsten Byrgesen

Før Karsten Byrgesen kan skifte løsgænger ud med Moderaterne, så skal han igennem en formel proces i partiet. Her skal medlemmerne i kredsene skal pege på, hvem de gerne vil have på stemmesedlerne ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg den 18. november 2025.

- På grund af det kommende valg rykker den formelle proces tættere og tættere på. Her kan det være, at Karsten bliver en del af den proces, fortæller formanden.

For Karsten Byrgesen giver beslutningen god mening.

- Moderaterne er et nyt parti, hvor al fokus har været på at sidde i regeringen og udvikle politikken. Det giver mindre overskud til kommuner og regioner. Derfor er det fornuftigt nok, at vi må vente. Jeg forstår også, at der er andre end mig, som er medlem, men som ikke har taget mandatet med. Det er fint nok, fortæller han.

Fra yderste højre til midten

Karsten Byrgesen har været medlem i Moderaterne siden den 27. juni i år. Indtil januar 2024 var han medlem af Nye Borgerlige. Han er derfor gået fra den yderste højrefløj til midten. Han mener, at det netop indgåede budgetforlig er et meget godt billede på, hvad han gerne vil opnå i partiet.

- Jeg har siddet i Nye Borgerlige, hvor der ikke var gode muligheder for at forhandle. Nu vil jeg gerne ind i midten og finde gode løsninger på komplekse problemer, siger Karsten Byrgesen.

Bilist parkerede på motorvejen – nu advarer politiet om meget tæt tåge

Arkivfoto Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Der er her til morgen meldinger om tæt tåge rundt om i landet, og sigtbarheden kan nogle steder være ned til omkring 50 meter, oplyser TV 2 Vejret.

I Syd- og Sønderjylland gør det sig særligt gældende i den nordlige del af regionen, hvor tågen primært findes nord for Kolding, Vejen og Esbjerg.

Derfor har Sydøstjyllands Politi også måtte tilbyde assistance fra morgenstunden. Her havde en bilist parkeret sin bil i første vognbane på motorvejen i stedet for nødsporet.

- På grund af tågen havde bilister ikke set, at det var første vognbane fremfor nødsporet, de har parkeret bilen i. Der var ikke noget dramatisk i det, og det blev hurtigt ændret, men det viser meget godt, at der er meget tæt tåge og bilister derfor skal være meget opmærksomme, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Per Jeppesen til TV SYD.

Tågen forventes at lette ved ni-tiden, hvor det de fleste steder efterhånden veksles til en solrig sensommerdag, skriver til TV 2.

Husk lygterne

Bilister skal have tændte lygter på bilen i tidsrummet fra solen går ned til solen står op, samt når sigtbarheden er nedsat, fx når det regner, sner eller er tåget. Når man kører i en tunnel, skal der også være lys på bilen.

Det er ikke ulovligt at køre med slukkede baglygter, når det er lyst. Men lige så snart solen går ned, eller sigtbarheden er nedsat, skal baglygterne være tændt.

Det koster 1.000 kr. i bøde, hvis man glemmer at tænde baglygterne i lygtetændingstiden, eller hvis man har lygtefejl på bilen.

Tekst: Rådet for Sikker Trafik

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com