Vejle Boldklub åbner fredag aften runde fire af Superligaen mod de forsvarende mestre FC Midtjylland.
Under EM-slutrunden i Tyskland stod han klart i skyggen af Atletico Madrid-stjernen Jan Oblak, men hos Vejle Boldklub er Igor Vekic førstevalget mellem stængerne.
Den slovenske målmand stod en flot kamp senest mod FC Nordsjælland, som blev belønnet med en plads på rundens hold.
Fredag skal han også forberede sig på en hård dag i målet, når Vejle møder FC Midtjylland på MCH Arena.
- Det forventer jeg at få, og det ser jeg også frem til. Det bliver en udfordring for mig, men både holdet og jeg glæder os til at spille kampen, siger Igor Vekic.
Belønning efter et år på bænken
Sloveneren stod i sidste sæson bag engelske Nathan Trott i målmandshierarkiet. Længe stod det dog klart, at Trott, som var lejet i West Ham, ikke ville være i Vejle denne sæson, som nu tørner ud for FC København.
Dermed har Vekic forberedt sig på sin chance som førstekeeper længe, og derfor betyder sidste uges personlige anerkendelse også meget for ham.
- Det var en ære at blive valgt til rundens hold, og det er en belønning for den proces, jeg har været i gang med. Jeg havde en del gode redninger senest, men desværre tabte vi, siger han.
Stadig nul point
Vejle Boldklub har stadig første point i denne sæson til gode efter sæsonens første tre kampe. Sidste sæson var situationen den samme, hvor de første point først kom i runde syv efter seks nederlag.
Igor Vekic under Superligakampen mellen Vejle og FC Nordsjælland på Vejle Stadion mandag den 5. august 2024.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Det har ikke været den start på sæsonen, som vejlenserne ifølge Igor Vekic havde håbet på, men der er stadig optimisme i truppen om, at bedre resultater venter forude.
- Vi skal holde sammen og blive ved med at forbedre os og være forberedte på næste kamp, siger han.
Om Igor Vekic og Vejle-mandskabet har forbedret sig fra seneste nederlag, finder de ud af fredag. Kampen mod midtjyderne fløjtes i gang klokken 19.00.
Opgøret kan ses på TV3 Sport og Viaplay.
Thomas' nabo har stjålet i over ti år, men ingen standser det
Efter talrige politianmeldelser og bekymringshenvendelser til Vejle Kommune er der stadig ikke udsigt til, at tyverier standser i plaget bydel.
Foto: Pia Thordsen
De har video- og billeddokumentation af talrige tyverier, begået af en ældre kvinde, som har plaget vest-byen i Vejle i mere end 10 år. Men ingen kan tilsyneladende standse hende.
En lille energisk udseende skikkelse er fanget på overvågningskamera.
Hun er på vej ned ad en villavej med favnen fuld af hvide lagener og dynebetræk, som hun har hapset fra en tørresnor i den vestlige del af Vejle.
Det er langt fra første gang hun er på spil i rollen som ”tyveknægt”.
”Senest var det børnenes halloweenpynt, der var væk. Man føler sig så magtesløs. Alle ved jo, hun er blevet anmeldt til politi og kommune 1000 gange”, skriver en nabo på Facebook som reaktion på et opslag om vasketøjstyveriet.
Det er Thomas Bing, der har fanget sin nabo – en 73-årig kvinde, som bor i eget hus i nabolaget – på overvågningskamera, som han har sat op på sit eget hus efter talrige tyverier, kvinden har begået ved hans eget hus.
Et af mange Facebookopslag om tyverierne.
Foto: Skærmbilleder fra Facebook
- Der er ingen grænser for, hvad hun tager. Det kan være en havenisse eller noget udsmykning eller et eller andet på huset eller i haven, fortæller Thomas Bing, som også har oplevet, at kvinden pludselig stod inde på hans toilet.
Stjæler ting, der ikke giver mening
Den 73-årige kvinde har ifølge beboerne i Vestbyen i Vejle været på rov i naboernes haver og udhuse i mere end 10 år.
- Folk er begyndt at lime deres havepynt fast. Ellers forsvinder det, fortæller Thomas Bing.
Dea Gram, som nu bor i lejlighed, har også oplevet den 73-årige kvindes tyverier talrige gange mens hun boede i hus i området.
- Hun har stjålet alt muligt: dele af et petanquesæt, min datters bamse, ting der lå ude i haven. Hundelegetøj, motorcykeldele og håndværkeres værktøj, fortæller Dea Gram.
Dea Gram har både meldt tyverierne til politiet og kontaktet gadesygeplejersker og det opsøgende team i Vejle i håb om at skaffe hjælp til den 73-årige nabo og i håb om at få tyverierne standset.
Foto: Pia Thordsen
Indimellem tager hun ting, hun næppe kan bruge til noget. Andre gange tøj, som hun tager i brug.
Men det er ikke kun tyverier, der er problemet.
Børn i området bliver ofte skræmt, hvis hun råber op, eller pludselig står inde i naboernes huse.
- På et tidspunkt, hvor hun havde en kærlig periode, skræmte det mine børn meget, at hun kunne finde på at tage dem op og prøve at kysse dem, da de var helt små. Hun havde ingen grænser for, hvad der på den måde var i orden, fortæller Dea Gram.
Der er både frustration og omsorg, når den 73-årige diskuteres på Facebook. Ønsket om, at kvinden får hjælp går igen.
Foto: Skærmbilleder fra Facebook
Svært at tage sig selv alvorligt når man ringer til politiet
Beboerne i området fortæller, at de i årenes løb har meldt de mange tyverier til politiet og kommunen igen og igen.
- Politiet har selv sagt til os, at vi skal melde det hver gang, og gerne sende video- eller fotodokumentation med, og jeg har været oppe på politistationen flere gange fortæller Thomas Bing.
Ifølge Dea Gram har hun – sammen med en af naboerne – meldt den 73-årige kvinde til politiet mindst 30 gange.
- I august indsendte vi videomateriale til politiet, da min daværende mand lavede en civil anholdelse. Han anholdt hende på fersk gerning i vores garage, mens jeg ringede til politiet. Det var en helt absurd ydmygende situation for hende. Men vi var allesammen ret meget i affekt over, at det eskalerede med hende og hendes tyveri, fortæller Dea Gram.
- Politiet kom, og de vil gerne have optagelsen, men vi ved ikke, om der er sket mere, eller hvad der er gjort, men de sagde, det bedste, vi kunne gøre var at have det på video, og det er så det vi har gjort.
Men det er vel også småting, hun tager?
Ja, det er det. Og det er det, der er så skørt, fordi man har lidt svært ved at tage sig selv alvorligt, når man ringer til politiet og siger, at der nogen, der har stjålet min havehynde. Men det er også smadderirriterende at stå og mangle den, siger Dea Gram.
Den 73-årige lider ifølge hendes søster af alkohol-demens.
Søsteren fortæller, at hun ofte har været bekymret for den 73-årige kvinde, og det samme er naboerne.
- Jeg kan blive ret indigneret, når jeg taler om det, fordi jeg syntes, vi har forsøgt at tage forskellige initiativer. Vi er flere naboer og borgere herude, som har kontaktet kommunen flere gange: gadesygeplejerske og opsøgende team – og som sagt også politiet.
Men foreløbigt har hverken de tyveri-plagede naboer eller den 73-årige kvinde fået hjælp. En hjælp, naboerne mener, hun har brug for:
- Jeg synes, det er utrygt for beboere her i området, men jeg synes også, at det er frygtelig synd for denne her kvinde, som har det så svært. Jeg synes, det er uværdigt, og jeg frygter, at der er nogen, der begynder at begå vold mod hende og ikke vil finde sig i det længere, og så de i ren og skær afmagt kommer til at gøre noget voldeligt mod hende, siger Dea Gram.
Thomas Bing har sat videoovervågning op omkring sit hus, og sendt dokumentation for tyverierne til politiet. Han er nu indkaldt som vidne i en sag, der nu er på vej ved byretten i Kolding. Ifølge politiet udløser tyverier i den kategori, naboerne oplever, som regel en bødestraf.
Foto: Pia Thordsen
En bekymring, som Thomas Bing også har:
- Hun kommer med blå mærker i ansigtet og alt muligt, fortæller han.
- Jeg har jo set folk gå efter hende for at få deres ting igen, og så vil hun ikke af med dem. Hun vil ikke give slip, og så flår de det ud af hånden på hende og skubber. Det er jo det, der sker, fortæller Thomas Bing.
Selvom du har ringet til politiet, og hun bliver kørt hjem, så kommer hun igen 10 minutter efter. Så hvis du ringer til politiet, så er det bare en gratis taxatur hjem til hende selv.
Thomas Bing, teknisk projektkoordinator, Vejle
Mine børn forstår ikke, at man bare kan stjæle
De mange anmeldelser og bekymringshenvendelser til politi og Vejle Kommune, har foreløbigt ikke gjort nogen forskel.
- Det nytter jo ikke noget. Når man får stjålet noget den ene dag, så står hun bare 3 timer efter og stjæler noget nyt. Og selvom du har ringet til politiet, og hun bliver kørt hjem, så kommer hun igen 10 minutter efter. Så hvis du ringer til politiet, så er det bare en gratis taxatur hjem til hende selv, siger Thomas Bing.
Sydøstjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere sagen, men i et skriftligt svar skriver politiet, at de generelt kan oplyse, at ”sager, hvor der bliver stjålet genstande af mindre værdi, oftest afsluttes med en bødestraf. Derudover kan vi oplyse, at politiet generelt har et skærpet fokus på psykisk sårbare i samarbejde med kommuner, sygehuse og psykiatri."
Thomas Bing mener ikke, det er petitesser, selvom det som regel er ting af lav værdi, hun stjæler:
- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes virkelig ikke, at det er petitesser, at folk kan gå og stjæle fra andre folks hjem hver eneste dag uden konsekvens. Det synes jeg ikke.
Dea Gram er enig:
- Det er svært ved at forklare sine børn det her med, at hvis man stjæler, så gør man noget ulovligt, og så skal man egentlig i fængsel. Men hun kommer ikke i fængsel. Og hun stjæler stadigvæk.
Er nok nødt til at leve med det
Heller ikke Vejle Kommune kan sige noget i den konkrete sag.
- Men det, der typisk sker, er, at hvis man henvender sig til politiet, så har politiet en fast aftale om at henvende sig til Vejle Kommune, i sager som denne, fortæller myndighedschef ved Vejle Kommune, Dennis Jensen.
Han fortæller, at der er meget stramme regler for, hvornår kommunen kan gribe ind og for eksempel tvinge personer, som er juridisk myndige til at flytte ind i en beskyttet bolig. Også selvom det tydeligvis ville være det bedste.
- Det er ikke nok, at et menneske har problemer med hukommelsen. Der er flere parametre, der skal være opfyldt, før familieretsafdelingen vil give en kommune lov til at tvinge en borger, siger Dennis Jensen.
Betingelser, der skal være opfyldt forud for tvangsflytning, er at
Det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
Hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og
Den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og
Den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og
Det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning
Kilde: Vejle Kommune
Der er altså næppe udsigt til, at borgerne i Vestbyen i Vejle slipper for tyverierne foreløbigt:
Skal de blive ved med at finde sig i det her?
Ja, jeg tror jeg faktisk, det er det, der er svaret. Vi har jo ikke altid valgt vores naboer, og nogle gange så vælger vi jo også at bo nogle steder, hvor der er nogle naboer, der ikke klarer sig så godt, og så er det sørgelige svar, at ja, det må vi i fællesskab håbe på, at vi kan hjælpe personen alligevel.
Der er der ingen, der skal leve med det her.
Thomas Bing, teknisk projektkoordinator, Vejle
Hvis hun var yngre havde man gjort noget
For naboerne i Vestbyen er manglen på handling frustrerende.
- Der er der ingen, der skal leve med det her. Hun skal ikke leve med at have det på den måde og ikke blive hjulpet. Og vi andre skal slet ikke leve med, at der kan være en kriminel, der går rundt i 12 år og bryder ind og stjæler folks ting ude foran deres huse, siger Thomas Bing.
- Jeg tænker, at hvis hun ikke var så gammel, som hun er, så tror jeg måske egentlig, man havde skredet til handling noget tidligere. Hun er ikke i en situation, hvor hun har job eller små børn eller noget hun skal passe, og derfor så bliver hun jo bare helt og aldeles tabt. Så hun er jo kæmpe udsat, fordi hun også har den alder hun har efterhånden. Jeg synes det er et kæmpe svigt. Det synes jeg, det er, siger Dea Gram
tvSyd har gennem de seneste uger afdækket den nye regel om tolkeforbud ved køreprøver. En lov, som både kørekortselever og kørelærere har erklæret sig uenige i - nu stemmer tolkene i.
Omtrent 26.000 kroner.
Så meget tjente Kassem Rachid på at være tolk sidste år. Og selvom det måske ikke lyder som en indtægt, der batter, så har den stor betydning for ham.
Han er nemlig førtidspensionist, og de ekstra par tusinde kroner om måneden er med til at give ham et større økonomisk råderum.
Men det er slut nu, for regeringen har netop indført et tolkeforbud til køreprøver.
- Jeg mister en forholdsvis stor del af min indtægt på grund af den nye lovgivning. Jeg overlever uden, men det er noget, jeg allerede nu kan mærke på min økonomi. Derfor har jeg allerede søgt andre tolkejobs.
Kassem Rachid har primært tolket for kørekortselever, men tolker indimellem også for politiet i forbindelse med afhøringer og retssager.
Så meget tjener en førtidspensionist:
En enlig på førtidspension får 253.236 kroner årligt eller 21.103 kroner månedligt før skat.
En førtidspensionist, der er gift eller har en samlever, får 215.256 kroner årligt eller 17.938 kroner månedligt før skat.
Kilde: Ældre Sagen
Skyldes snyd til køreprøverne
Den 1. januar trådte nye kørekortsregler i kraft. En lovgivning på flere punkter, men hvor særligt ét har skabt røre i de syd- og sønderjyske kommuner.
Nemlig tolkeforbuddet.
Et forbud der, ifølge færdselsstyrelsen og transportministeriet, er blevet indført på baggrund af snyd med tolke til køreprøverne. Men omfanget af snyd er ikke blevet kortlagt, og det vides derfor ikke, hvor stort problemet reelt er.
- Jeg køber den ikke. Jeg kan ikke udelukke, at der har været snyd, men jeg tror ikke, at det er den primære grund til lovgivningens indførelse, fortæller Kassem Rachid og fortsætter:
- Jeg tror tværtimod, at lovgivningen er indført, fordi der er en grundlæggende mistillid til tolkene i Danmark. Det synes jeg er enormt ærgerligt – bare fordi der er et par enkelte tilfælde af snyd, synes jeg ikke, at alle bør straffes, fortæller Kassem Rachid og understreger, at tilfældene af snyd i hans optik er så få, at det drejer sig om ét procent ud af hundrede tolke.
Spørger man Philip Thinggaard, der er formand for Tolkesamfundet, så stiller han ikke spørgsmålstegn til spørgsmålet om snyd, men snarere til, hvordan man vil forhindre den.
- I princippet synes jeg, at lovforslaget giver mening, for det forhindrer jo snyd. Til gengæld forhindrer det også bare alle dem, der ikke snyder, i at tage deres kørekort med tolk. Det synes jeg er ærgerligt, når omfanget af snyd ovenikøbet ikke er kortlagt, lyder det fra ham.
Manglende autorisation
Ifølge Philip Thinggaard kunne den snyd, der har ført til tolkeforbuddet, have været mere eller mindre undgået.
- Vi, som tolke, har intet certificeringsregister i Danmark, og så længe at alle mennesker i princippet kan kalde sig for tolk, så vil man stå i de her situationer igen og igen. Om det drejer sig om den sproglige eller menneskelige kvalitet - eller noget helt tredje, siger han og tilføjer:
- Inden lovgivningen trådte i kraft, mener jeg, at man burde have startet med at kortlægge omfanget af snyd. Uanset omfanget tror jeg, at det kunne være forhindret, hvis man havde sikret kvaliteten af tolkene fra start.
Kassem Rachid mener, at beslutningen i sin helhed er helt forkert. Ikke udelukkende fordi han nu står uden en del af sin indtægt, men også fordi han mener, at det selvmodsigende.
- Jeg synes, det er en forkert beslutning. Alle er enige om, at det danske sprog er nøglen til det danske samfund, men samtidig er alle også enige om, at den bedste måde at integrere sig, er ved at arbejde – og det kræver ofte kørekort og bil.
Men synes du ikke, at det er rimeligt nok, at det er blevet et krav at kunne dansk eller som minimum engelsk for at få et kørekort i Danmark?
- Nej, det synes jeg ikke. Det første man som immigrant får at vide, når man kommer til Danmark er, at man skal gå ud og finde et arbejde. Og får man mulighed for at arbejde, skal man tage det – også selvom man endnu ikke kan dansk, fortæller Kassem Rachid.
- For mig er det en primitiv tankegang, der har ført til den her lovgivning. Har færdselsstyrelsen og regeringen ikke tænkt over, hvordan samfundet fungerer? I Folketinget snakker de hele tiden integration i arbejdsmarkedet og rigtig mange arbejdspladser i dag kræver bare et kørekort.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.