Vejle gav plejehjemsbeboere gratis adgang til første sejr

Bitten Iversen bor på Meta Mariehjemmet i Gadbjerg. Hun var en af dem, der tog imod tilbuddet om gratis superligafodbold i Nørreskoven. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd
Udgivet

50 plejehjemsbeboere fra Vejle Kommune fik sig søndag en VIP-oplevelse i Nørreskoven, da Vejle Boldklub mødte Lyngby i Superligaen.

13. gang var lykkens gang for Vejle Boldklub, der søndag fik sin første sejr i denne sæson. Det skete på hjemmebane mod Lyngby, som blev besejret med 2-0.

Knap 50 beboere fra kommunens plejehjem var på lægterne, da de blev inviteret gratis på stadion af superligaklubben. De sad på den ene langside, hvor de fik mad- og drikkevarer undervejs samt et tæppe og en pude til at komme gennem de 90 minutter.

Vi er nødt til at gøre noget godt for andre med den sammenhængskraft, vi repræsenterer som fodboldklub

Morten Pelch, kommunikationschef, Vejle Boldklub

74-årige Bitten Iversen fra Meta Mariehjemmet i Gadbjerg var en af dem, som takkede ja til tilbuddet. Det fortrød hun ikke med undtagelse af buddet på resultatet.

- Det var rigtig godt, og vi havde faktisk væddet om resultatet, men der var ikke nogen af os, som ramte 2-0, siger Bitten Iversen, der gættede på 3-1.

- Skulle vi ikke gøre noget for de ældre?

Tiltaget er et af flere, som Vejle Boldklub har sat i søen for at være noget for kommunens borgere. Det begyndte klubben for alvor at arbejde med i 2021, da en ny strategi blev lagt.

- Vi er nødt til at gøre noget godt for andre med den sammenhængskraft, vi repræsenterer som fodboldklub.

- At invitere plejehjemsbeboere var faktisk Henrik Tønders (adm. direktør i Vejle Boldklub, red.) ide. Han spurgte, om vi ikke skulle prøve at gøre noget for de ældre. Mange af dem kunne formentlig huske dengang vi blev mestre, og flere af dem havde måske ikke været på stadion, siger kommunikationschef i Vejle Boldklub, Morten Pelch.

Selvom 50 plejehjemsbeboere ikke var noget vildt antal, regner klubben med, at Bitten Iversen og andre fodboldinteresserede bliver inviteret igen.

- Vi har fået god feedback fra beboerne og plejehjemmene, og det er nok til, at vi vil gøre det igen. Det er alt det, som Vejle Boldklub godt vil være uanset, hvilken række vi spiller i, siger Morten Pelch.

Det er Bitten Iversen i hvert fald klar på, der også vil takke ja engang i fremtiden.

Revolutionerende anlæg åbnet i lille by - Spiller stor rolle i grøn omstilling

I Måde nær Esbjerg kom European Energys første Power-to-X-anlæg mandag i drift. Brintanlægget skal blandt andet forsyne skibe i Esbjerg Havn. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd
Udgivet

I Måde åbnede mandag et Power-to-X-anlæg. Anlægget, der udvinder brint, ventes at blive et blandt mange anlæg i landet, som kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidens grønne omstilling.

I Måde uden for Esbjerg blev der mandag taget et skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Her indviede energivirksomheden European Energy et brintanlæg, et såkaldt power-to-x-anlæg.

- Det er jo en stor dag. Vi går fra Powerpoint-slides til at producere grøn hydrogen her i Esbjerg, med strøm fra vindmøller lige bag anlægget, siger borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen.

Power-to-X-anlægget, der mandag åbnede i Måde. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd

Anlægget fungerer ved, at det spalter vand til henholdsvis vandt og brint, hvilket er en proces, der kræver meget energi.

Denne energi kommer blandt andet fra vindmøller ud for vestkysten, som allerede er opstillet eller bliver det, de kommende år.

Hvad er Power-to-x?

Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. I Danmark taler man om Power-to-X, mens man i udlandet kalder det grøn brint eller ”electrofuels” (”e-fuels”). Begge begreber beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i fx lastbiler, færger eller industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer. 

Energistyrelsen vurderer, at PtX er en væsentlig brik i at opfylde regeringens 70 pct. målsætning i 2030, men særligt frem mod målet om klimaneutralitet i 2045, hvor PtX-brændstoffer kan benyttes til at omstille dele af transportsektoren.

Kilde: Energistyrelsen

Det er planen, at anlægget i Måde på sigt skal udbygges til at få en kapacitet på 12 megawatt. Det vil betyde, at det vil kunne producere 1500 tons brint årligt. Men European Energy har mod på mere end bare udvidelse af anlægget.

- Vi arbejder godt med Esbjerg Kommune, og vi kommer til at udvide anlægget her i flere faser. Men vi er kun lige begyndt, og med det gode samarbejde, så vi har mod på mere, forklarer administrerende direktør hos European Energy, Knud Erik Andersen.

Leverer brint til Esbjerg Havn

Det er planen, at brinten fra anlægget i Måde i fremtiden skal sendes til Tyskland. Dog er de planlagte brintrør forsinket til efter 2030. Derfor går brinten blandt andet nu til Esbjerg Havn.

Brinten vil på havnen blive brugt til at drive brændselsceller, som igen omdanner brinten til strøm; og det er der en mening med.

Planlagte Power-to-x-anlæg i Syd-og Sønderjylland

TV SYD har fra Energistyrelsen modtaget en liste over annoncerede Power-to-x-projekter (PtX) i Danmark.

I landsdelen er der planlagt PtX-anlæg i følgende byer af følgende leverandører:

  • Fredericia - Everfuel (brint)

  • Veldbæk - H2 Energy (brint)

  • Esbjerg - CIP (ammoniak)

  • Esbjerg Ø - Nature Energy (E-metan)

  • Nørre Nebel - Nature Energy (E-metan)

  • Holsted - Nature Energy (E-metan)

  • Aabenraa/Kassø - European Energy (metanol)

  • Sønderborg - Nature Energy (E-metan)

  • Gråsten - Nature Energy (E-metan)

  • Padborg - European Energy (Brint, Jetfuel)

Kilde: Energistyrelsen

Cellerne kan nemlig flyttes rundt på havnen og agere elværker for skibe, der ligger til. De brænder normalt olie af, når de ligger til, men med brændselscellerne undgås altså en del af olieforbruget.

- Vi er de eneste i verden, der har sådan et system i denne her størrelse. Vi synes, det er utroligt interessant, at det kan bruges til at lave strøm til skibene, siger Dennis Jul Pedersen, havnedirektør i Esbjerg Havn.

Dennis Jul Pedersen, havnedirektør i Esbjerg Havn. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen

Årligt slår op mod 6.000 skibe vejen forbi Esbjerg Havn, og et mindre skib udleder 8-10 ton CO2, for hvert døgn det ligger til.

- Vi sparer olien med denne løsning. Det eneste der kommer ud af vores brændselsceller er vand, så det er det eneste spildprodukt ved at bruge denne løsning, fortæller havnedirektøren.

Dennis Jul Pedersen ser store muligheder i PtX, som han forventer kommer til at være en vigtig energikilde i fremtiden.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at dem der har skibene lærer at koble op til det, for i fremtiden vil brændselsceller uden tvivl være på skibene, og så kommer vi bare til at levere hydrogen til dem, afslutter han.

Gammel mose bliver våd igen - Mindsker CO2-udledning med tons

Jesper Graversen fra Jordfordelingskontoret i Tønder har været med til at få jordfordelingen i Kragelund Mose på plads, således, at arealerne igen kan gøres våde. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Mandag skifter 360 hektar landbrugsjord hænder. Naturstyrelsen har formidlet 97 jordhandler, så en mose kan genopstå til fordel for klimaet.

Kragelund Mose nær Vejen bliver atter våd. Der er tale om 360 hektar landsbrugsjord, som en jordfordeling er faldet på plads omkring, hvorfor mosen genopstår.

- Vi får et renere vandmiljø og gør en indsats for klimaet. Det er, hvad vi får ud af jordfordelingen, forklarer Jesper Graversen, teamleder for jordfordelingsplanlægning hos Jordfordelingskontoret i Tønder.

På Bække Kro var der i dag en såkaldt jordfordelingskendelse, hvor jorden officielt skiftede hænder.

- Jordfordeling er i realiteten en masse ejendomshandler. Vi har besøgt folk og taget en snak om, hvorvidt de ønskede at sælge deres jord, om de ville beholde den mod kompensation eller bare ønskede at gå af med jorden mod at få erstatningsjord til gengæld, siger Jesper Graversen.

Jesper Graversen fra Jordfordelingskontoret Kolding forklarer jordfordelingsprojektet.

I alt er der lavet 97 jordhandler i projektet.

- Når vi gør gamle moser våde igen, bremser vi udledningen af CO2. Jorden indeholder nemlig store mængder tørv – og når tørv holdes vådt, kan det tilbageholde CO2. Så det er fantastisk, at vi nu kan give Kragelund Mose tilbage til naturen, forklarer skovrider for Naturstyrelsen Vadehavet, Bent Rasmussen i en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen.

Kragelund Mose

Kragelund Mose er en hedemose, hvor der tidligere har været gravet tørv. De tilbageværende mosearealer indeholder en del naturværdier, som for eksempel planten Otterandet ulvefod. Naturen bliver med projektet mere robust og sammenhængende.

For at genskabe de naturlige våde forhold i mosen, skal dræn fjernes og grøfter skal lukkes. Anlægsarbejdet forventes at starte i sensommeren næste år.

Kilde: Naturstyrelsen

Naturstyrelsen har beregnet, at projektet vil reducere CO2-udledningen med 6.450 tons om året, mens det ligeledes sikrer, at der ledes 15 tons kvælstof mindre ud i Vadehavet årligt. For at sætte det i perspektiv, udleder man ét kilo CO2 ved at køre 8,5 kilometer i en nyere bil, der kører på fossile brændstoffer, ifølge Samvirke.

Positive jordejere

I jordfordelingen er det frivilligt, om jordejerne ønsker at deltage i fordelingen. Derfor har det krævet megen dialog med de, der har jord ved mosen.

- Der er ikke én løsning, der passer alle. Folk er i forskellige livssituationer, hvor nogle er meget afhængige af deres arealer, mens andre måske skal videre i livet. Så vi har talt med dem om, hvad den gode løsning for dem ville være, fortæller Jesper Graversen.

Han beretter videre, at processen er startet med at jordens pris er blevet udregnet fra lignende handler i området, mens jordens kvalitet dernæst er blevet vurderet. Dermed er arealerne handlet til markedsprisen.

Klaus Schmidt, tømrer og deltidslandmand, er en af dem, der har indgået i jordfordelingen. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

En af dem, der har afgivet jord til mosen, er Klaus Schmidt, tømrer og deltidslandmand.

- Jeg har altid interesseret mig for naturen og synes, at det her er en god måde at hjælpe naturen på. Jeg får jord 200 meter fra min ejendom i stedet for det jeg afgiver, og det passer mig fint.

- Det er fedt, at ingen er blevet tvunget ind i det, og stort set alle har sagt ja. Det er vejen frem, i stedet for at tvinge folk til at afgive jord, lyder det fra Klaus Schmidt fra Kragelund.

Projektet begyndte i 2021, og blev sat i gang af Vejen Kommune, mens Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overtog projektet i 2023.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.