Da karrieren var på det laveste punkt, fandt han nøglen til succes

Oliver Provstgaard har siden debuten for Vejles førstehold været fast mand på holdkortet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Oliver Provstgaard spillede sidste sæson, som den eneste markspiller i Superligaen, fuld tid i alle kampe.

Det er nærmest en selvfølge, når Vejle Boldklubs startopstillinger præsenteres.

Oliver Provstgaard er med hver gang og spiller 90 minutter.

Sidste sæson var han med 2880 spilleminutter den spiller med næstflest minutter i benene i Superligaen. Han blev kun overgået af Randers FC-målmanden Patrik Carlgren, der spillede 120 minutter mere.

Udover mængden af spilletid viste den 21-årige vejlenser også højt niveau, og de sidste måneder er han på rygtebørsen sendt videre til større adresser.

Man skal dog ikke spole tiden langt tilbage, før virkeligheden kunne være endt anderledes.

Jeg ved ikke, om jeg havde siddet her, hvis ikke jeg havde fået den

Oliver Provstgaard, fodboldspiller, Vejle Boldklub

I en U-19-kamp for fire år siden mod FC København sprang den dengang 17-årige Provstgaard sit ene korsbånd. Skaden holdt ham væk fra fodboldbanen i et helt år.

- Det var ikke fordi, at mine drømme stoppede, men det var hårdt at være i, for jeg følte, at jeg var tæt på førsteholdet, da jeg blev skadet, siger han.

Nøglen til succes

Fodboldtalentet har altid været højt, og drømmen om at blive professionel var for alvor inden for rækkevidde i de sene ungdomsår på U-17-holdet i VB. Her begyndte den blonde midterforsvarer at spille med nogen, der var ældre end ham selv. Alligevel var han fast mand på holdkortet, ligesom han var det på ungdomslandsholdene.

Oliver Provstgaard

  • Født den 3. juni 2003 i København. Han flyttede til Vejle som fireårig.

  • Han begyndte til fodbold i Bredballe IF, men kom til Vejle Boldklub som 12-årig.

  • Han fik debut for VB den 14. april mod OB i Superligaen.

  • Han står noteret for 76 førsteholdskampe og tre mål.

Da karriereplanen så fik en udsættelse på et år, indså Oliver Provstgaard, hvad han manglede for at bryde igennem på den største scene.

- Jeg lærte en masse om fysisk træning, som nok vil gavne mig i løbet af min karriere. Det styrkede mig også mentalt, så jeg kan håndtere problemer i fremtiden. Jeg blev i hvert fald en stærkere person, og jeg følte, jeg kunne håndtere presset ved at spille i Superligaen som seniorspiller bedre, siger han.

Korsbåndsskader sker hyppigst ved idræt, hvor fodtøjet står godt fast på underlaget. Derfor er fodboldspillere iført fodboldstøvler blandt dem, hvor risikoen for korsbåndsskader er størst. Her er træning af balance, reaktionstid og styrke essentielt for at forebygge den lange pause, der følger.

Hvad er korsbåndet?

  • Der findes to typer korsbånd. Et forreste og et bagerste.

  • Det forreste korsbånd sidder midt i knæet og skal støtte og stabilisere knæet. Det bagerste sidder på bagsiden af skinnebenet og op til midt på bagsiden lårbenet.

  • Det bagerste korsbånd er cirka dobbelt så stærkt som det forreste. Skader i forreste korsbånd ses derfor oftest.

  • Korsbåndsskader i det forreste korsbånd sker hyppigst ved idræt, hvor fodtøjet står fast på underlaget som eksempelvis fodbold og håndbold. Det bagerste korsbånd skades typisk efter trafikulykker, men kan også ske ved de nævnte idrætsgrene.

  • Efter en korsbåndsskade i forreste korsbånd anbefales det at gennemgå en operation. Operationen vil i op mod 90 procent ende med et positivt resultat, hvor det nye korsbånd giver forbedret kvalitet i knæleddet. Det bagerste korsbånd heler med rette aflastning sig selv, og en operation er derfor som regel ikke nødvendig.

Kilde: sundhed.dk

Inden genoptræningen skulle Oliver Provstgaard gennem en operation, så korsbåndet kunne sættes på plads. Indgrebet medførte et stort tab af muskelmasse, specielt i lårregionen, som derfor var et af de steder, der blev fokuseret på under genoptræningen.

Oliver Provstgaard i sin debut mod OB den 14. april 2022. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fodbold er en holdsport, men Oliver Provstgaard var i løbet af skadesperioden ikke en del et hold. Der var ikke andre spillere, som var skadet på samme tidspunkt.

I stedet var han i tæt dialog med en eller flere fysioterapeuter. Enten i klubben eller en klinik inde i byen.

- Jeg havde et perfekt setup, da der var en, som altid så på mig, når jeg trænede. Det betød meget, at jeg ikke var alene om det, for så havde det været meget hårdere, siger han.

Håbede du lidt, at en anden spiller løb ind i samme skade, så I kunne være fælles om genoptræningen?

- Det tænkte jeg ikke over. Jeg nød faktisk bare at være mig selv og sammen med fysioterapeuten, og så var der jo også mere fokus mig, smiler Oliver Provstgaard.

Et fokus, som et år efter skaden på kunstgræsbanen ved Vejle Boldklubs træningsanlæg, gav pote. I 2021 var Oliver Provstgaard tilbage på fodboldbanen. Her returnerede han til U-19-holdet, men i 2022 kom drømmen så i opfyldelse, da han fik debut for Vejle Boldklubs førstehold i Superligaen mod OB.

Han har ikke set sig tilbage siden.

En hjælp på den lange bane

Efter sin tilbagevenden til fodboldbanen har Oliver Provstgaard ikke haft en skade, der har tvunget ham væk fra spillet, han i dag tjener sine penge på at udøve.

En bedrift, som han takker karrierens lavpunkt for.

- Det har givet mig en masse gode ting. Jeg ved ikke, om jeg havde siddet her i dag, hvis ikke jeg havde fået den. Det er svært at sige, men det kan godt være, at korsbåndsskaden har hjulpet mig på den lange bane, siger VB-profilen.

Oliver Provstgaard har de sidste par år været fast mand på det danske U-21-landsholdet. Her har han også været anfører i nogle kampe. Hans største drøm er at spille for A-landsholdet. Foto: Frank Cillius/Ritzau Scanpix

Oliver Provstgaard frygtede i begyndelsen af sin tilbagevenden at ende på skadeslisten igen. Derfor trak han sig fra dueller, han normalt ville gå ind i. Den tid er dog overstået, og den 21-årige forsvarsspiller beder i dag sjældent om en pause.

- Nu stoler jeg meget på min krop og specielt på knæet om, at det nok skal holde, hvis jeg bliver udsat for noget, siger han og fortsætter:

- Jeg er fokuseret på at spille alt, og der er også rigelig tid til at slappe af, når man kun spiller kamp en gang om ugen. Det er kun i landsholdsperioderne, hvor det er hårdt at spille alle minutterne, siger Oliver Provstgaard med henvisning til, at der ofte skal spilles to landskampe på en uge.

Oliver Provstgaard (hvid trøje) scorede sit første Superliga-mål på Brøndby Stadion i foråret 2024. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Om han spiller fuld tid igen, finder han ud af mandag aften, hvor Vejle møder Brøndby IF på Brøndby Stadion i anden runde af Superligaen.

I foråret scorede Oliver Provstgaard sit hidtil eneste mål i landets bedste række på netop Brøndby Stadion. Opgøret kan ses på TV 2 Sport X.

Tema

Superliga 2024/2025

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com