Bisse droppede tømrergerningen for at blive prof i Vejle

Tobias Lauritsen fik rødt kort i sin første kamp for Vejle Boldklubs førstehold, men det er ikke derfor, at han kaldes for Bisse. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tobias Lauritsen var godt på vej mod et svendebrev på tømreruddannelsen i Vejle, men sagde stop for at gå all in på en drøm, mange drenge går efter.

20-årige Tobias Lauritsen er en fast del af Vejle Boldklubs superligahold, og fodbold er hans fuldtidsbeskæftigelse.

Sådan var det ikke for tre år siden, da han som U-17-spiller i klubben blev færdig med at gå på byens idrætsefterskole. Derfor skulle han lave noget andet udover at sparke til en bold.

Han vidste, at han ville gå en anden vej end sine venner og holdkammerater.

- Skolen var ikke det sjoveste for mig, og jeg havde ikke en interesse for alle fagene. Jeg ville gerne noget, hvor jeg kunne bruge hænderne og være aktiv i dagligdagen i stedet for at sidde på en stol og lytte på en lærer, siger Tobias Lauritsen.

Der er noget vigtigt, du skal vide om Tobias. For det er kun hans familie, der kalder ham det.

Han er født i Randers, men flyttede som seksårig med familien til først Trekroner og siden Himmelev nær Roskilde. Det var i fødebyen, han fik kælenavnet Bissen. Navnet udviklede sig på efterskolen i Vejle til Bisse. Det bliver han også kaldt flere gange i artiklen.

Tobias Lauritsen fortæller om, hvorfor han bliver kaldt Bisse. Det er næsten kun familien, der kalder ham Tobias.

I klubikons fodspor

Holdkammeraterne på Vejle Boldklubs akademi begyndte på gymnasiale uddannelser rundt omkring i byen, mens Bisse gik i gang med en uddannelse som tømrer.

En, der også valgte at gå tømrervejen i begyndelsen af fodboldkarrieren, var klubbens transitions- og assistenttræner Steffen Kielstrup. Han mener, at akademispillerne giver sig selv en gave ved at tage en uddannelse, før fodboldkarrieren går i gang for alvor.

- Der bliver stillet større krav om fodbolden, men selvom det er hårdt at kombinere det med en uddannelse, så er det vigtigt for de unge drenge, at de har noget at falde tilbage på bagefter, siger han.

Steffen Kielstrup har kendt Bisse i knap fem år. Han trænede ham først på U-19-holdet, og de har siden arbejdet tæt sammen på Vejles superligahold. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd

Den tidligere anfører for Vejle Boldklub nåede dog kun at være lærling i tre måneder, før han måtte kvitte tømrergerningen.

- Det var noget, man skulle prøve, men jeg fandt også ud af, at det var rigtig hårdt ved siden af fodbolden, siger han.

Bisse fandt også ud af, hvorfor der ikke var mange andre, der traf samme karrierevalg uden for kridtstregerne som ham.

To gange fysisk arbejde var ikke en god cocktail

Bisse kom efter grundforløbet på tømreruddannelsen i lærer som tømrer hos Bo-To i Vejle.

Det var godt for den unge knægt, der ikke kunne sidde stille, at arbejde med voksne i en tidlig alder.

Men glæden ved det håndværksmæssige arbejde holdte ikke hele vejen til et svendebrev.

- Du kan dælme godt mærke, at du har båret gipsplader på skulderen op ad 20 trapper, når du kommer til træning, siger han.

Tobias Lauritsen fuldførte to grundforløb. Han ville gerne gennemføre uddannelsen, men hans største drøm var at blive professionel fodboldspiller.

Tobias Lauritsen var en ud af seks tidligere akademispillere, som startede inde Vejle i seneste superligakamp. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Derfor besluttede Bisse efter samtale med de fysiske trænere på Vejle Boldklubs akademi og sin far at sætte uddannelsen på pause på ubestemt tid.

- Jeg var alt for træt, da jeg kom til træning og fik også småskader. Jeg kunne heller ikke præstere på det niveau, som jeg burde præstere på. Jeg var egentlig nået et godt stykke af vejen i forhold til at få det svendebrev, og det var også derfor, det endte med en pause og ikke stoppe fuldstændigt, siger han.

Bisse har ellers fået at vide fra flere, at det er en god ide at have fuldført en uddannelse, så han har noget at gå i gang med, når fodboldstøvlerne lægges på hylden.

- Jeg har selvfølgelig tænkt over det, men nu er jeg stadig ny i 'gamet', så det er ikke fordi, at mine tanker køre på, at jeg skal tage en uddannelse i morgen. Det er ren fodbold i mit hoved lige nu, siger Bisse.

'Svendebrev' som fodboldspiller

Tobias Lauritsen fik sin drøm om at blive professionel fodboldspiller opfyldt, da han skrev under på sin første kontrakt med Vejle Boldklub i 2022. Den blev i marts forlænget, så Bisse i hvert fald kan leve af sin drøm frem til sommeren 2027.

Bisse fik sidste år debut for ungdomslandsholdene, da han fik sin første af hidtil fire kampe på U-20-landsholdet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et svendebrev fra tømrerskolen må derfor vente lidt endnu, da mere vil have mere, som man siger.

- Jeg føler slet ikke, at jeg er, hvor jeg skal være endnu som fodboldspiller. Jeg vil selvfølgelig gøre alt for den her klub og arbejder hver dag så hårdt som muligt for at nå det næste step. Det ved jeg så ikke, hvad er, for man ved aldrig, hvad der sker i fodbold, siger Bisse.

Han gjorde i hvert fald positivt opmærksom på sig selv, da han scorede i søndagens 2-0-sejr mod Lyngby. Præstationen blev også belønnet med kåringen som kampens spiller.

Bisse og resten af Vejle-mandskabet skal i aktion igen på søndag mod AaB i Aalborg. Kampen vises på TV3 Sport og Viaplay.

Ejendoms elevator er i stykker på anden uge: - Det føles som et fængsel

Günther og Inge Petersen har boet i ejendommen i syv år. Foto: Christina Hoffmann-Møller
Udgivet

For Inge og Günther Petersen er det blevet tæt på umuligt at komme ud fra hjemmets fire vægge siden ejendommens elevator gik i stykker.

Siden den 13. december har elevatoren i et boligkompleks på Varbergvej i Haderslev været i stykker.

Det skaber problemer for de ældre og gangbesværede beboere, der ser elevatoren som den eneste mulighed for at komme ned på gaden.

Siden den 13. december har elevatoren i ejendommen været i stykker.

- Vi er låst inde, og det føles som et fængsel. Vi kan gå ud i opgangen, men hvad er det godt for? Ingenting, fortæller Inge Petersen, som har boet i ejendommen i syv år.

Med en nedbrudt elevator kan ægteparret, der bor på 2. sal, ikke handle, besøge venner og familie, hvilket især har været svært på grund af juletiden.

- Jeg kunne godt sidde på min rumpe og humpe ned af trapperne, men jeg kan i hvert fald ikke komme op igen, siger Inge Petersen.

Den eneste friske luft, som parret kan få, er i boligblokkens opgang. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Kontakten til andre ældre familiemedlemmer er også lavet om fra besøg til telefonsamtaler.

Boligselskabet tilbyder genhusning

Ægteparret har op til flere gange ringet til boligselskabets servicecenter for at få svar på, hvornår elevatoren er klar igen, hvilket først bliver i det nye år.

I stedet for er ægteparret blevet tilbudt at blive genhuset i en midlertidig bolig, mens elevatoren bliver repareret. Det har Günther og Inge ikke valgt at tage imod.

- Vi er glade for at være her, og vi ved heller ikke, hvornår vi kan komme tilbage igen, siger Inge Petersen.

Elevatorens reparation fortsætter ifølge Haderslev Andelsboligforening den 27. december. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Ifølge ægteparret virkede elevatoren igen en enkelt dag, hvor Günther kunne handle ind før elevatoren gik i stykker igen.

Indtil videre handler ægteparrets svigersøn ind, mens elevatoren er i stykker.

Direktør beklager det "sorte uheld"

Haderslev Andelsboligforening (HAB) ejer boligblokken på Varbergvej.

Direktøren i HAB, Søren Sørensen, ærgrer sig over beboernes gener i forbindelse med den ødelagte elevator.

- Jeg skal være den første til at beklage. Det er sort uheld, og det er jo selvfølgelig endnu mere træls, når det sker lige oveni julen, siger Søren Sørensen.

Direktøren fortæller, at boligforeningen sender sms'er til alle beboere for at informere om elevatorens reparation.

Direktøren understreger, at elevatoren bliver vedligeholdt efter reglerne, men afventer i øjeblikket en levering af en elektronisk del fra Tyskland.

- Det kan desværre ikke gå stærkere end det gør. Der er også nogle rutiner, man skal igennem for at være sikker på, at det er sikkerhedsmæssigt i orden, påpeger direktøren.

Hvis beboere med gangbesvær har brug for hjælp, henviser direktøren til Haderslev Kommune, som kan arrangere persontransport.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com