Man kan konkurrere i næsten hvadsomhelst.

Kaninhop, matematikprøver, eller man kan trække en lille plov frem og tilbage over 100 meter mark syv gange.

Sådan som Joachim Mouritsen gør til Danmarksmesterskabet i pløjning.

- Det er noget andet end traktortræk, for her skal man bruge en masse tid på det. Og det med at kunne noget, eller sige, man har været med til DM, er jo lidt flot og giver noget respekt, siger han.

Den tofurede plov, som kan pløje et spor på 70 centimeter i bredden, er tiden løbet fra.

I landsbrugserhvervet har plovene fem, ti eller endnu flere furer og pløjer flere meter ad gangen. Og nå ja, traktoren er i øvrigt styret af en GPS, så sporene bliver helt lige. Hver gang.

Alligevel konkurrerer man i det. Ligesom i alt muligt andet, der på overfladen ikke rigtig giver mening.

Men faktisk er der ret mange grunde til, hvorfor konkurrencerne alligevel er populære.

Alle har brug for ros

Mikkel Lodahl er spilekspert. Han har skrevet en bog om spil, har været med til at opbygge spiludviklingsuddannelsen i Danmark og har desuden rådgivet EU kommissionen om netop det.

- Man kan sige, at spil og konkurrencer ligner hinanden ret meget. Spil som sådan er i virkeligheden nogle abstrakte systemer og regler, man sætter op for at kunne afgøre et eller andet, siger han.

Systemerne og reglerne betyder nemlig, at vilkårene er ens for alle - alle spiller efter de samme regler - og alle har altså samme muligheder for at bevise sig.

- Jeg tror, langt de fleste mennesker – uanset om de vil indrømme det eller ej – har behov for en eller anden form for anerkendelse og at få at vide, de er dygtige til ting. En ting er at få det at vide af ens kone eller mor, men hvis man ser på en konkurrence eller spil, så kan systemer afgøre, hvem det er, der er bedst, siger Mikkel Lodahl.

Det er en af grundene til, at der findes så mange forskellige typer af konkurrencer.

Og det er langt fra kun i spilverdenen eller til mesterskaber, at konkurrencerne præger vores liv.

Lysten til at vinde

For Joachim Mouritsen betyder det noget at gøre sig umage til DM.

- Chefen kan jo også sige, at det ser godt ud. Men gør det virkelig det? Her er der jo femten dommere, der går og dømmer. Ligesom fodbold. Ens far kan godt synes, det ser godt ud hjemme i haven, men det er noget andet, når man så er til kamp, siger han.

Han er 19 år gammel og fra Mors, og har allerede været til Danmarksmesterskaberne tre gange før.

- Jeg går da efter at vinde, siger Joachim Mouritsen.

Lysten til at vinde spiller ind mange steder i vores liv.

- Man kan sige, at vi har en form for samfund, hvor folk kommer ind på nogenlunde lige vilkår, og så kan man spille spillet for at se, hvem der vinder det spil, siger Mikkel Lodahl.

Og på den måde kan man bruge konkurrenceelementer til at drive én fremad.

- En rigtig stor fordel er, at man kan bruge det til at fokusere, så man får ordnet de ting, man ved, man skal gøre, siger Mikkel Lodahl og påpeger så en udfordring:

- Men hvis man har overbevist sig selv om, at bare jeg følger de her regler, så vinder jeg, og man så taber. Så er der et motivationsproblem, der er så dybt, at det kan være svært at komme op af, siger han.

Bagsiden af medaljen

Så kunne man tro, at bare man gør aktiviteter til en konkurrence, så er man meget motiveret for at lykkes med dem.

Men der er en bagside ved konkurrenceelementerne.

- Nogle aktiviteter er ikke smarte at lave til konkurrencer. Eksempelvis det at være en bedste ven. Det er ikke så klart defineret, hvad det vil sige at være ens bedste ven, men man kan alligevel godt tabe, siger Mikkel Lodahl.

Alligevel kommer man heller ikke uden om konkurrencer.

- Konkurrencer er fuldstændig centrale i, hvordan vi er mennesker, men det er heldigvis ikke det eneste værktøj, vi har i vores værktøjskasse. Det vigtige er, at kunne skifte mellem dem, siger Mikkel Lodahl.

For Joachim Mouritsen kommer konkurrence dog til at præge meget af hans liv, hvis man spørger ham.

- Jeg tænker helt sikkert, at konkurrence kommer til at fylde mere i landbruget. De der landmand, som bare passer sig selv og ikke rigtig går op i noget, tror jeg, der bliver færre af, siger Joachim Mouritsen.