Ekspert: Storkeungen spiller død ved ringmærkning
Lørdag middag bliver storkeungen i Smedager ringmærket. Storkene.dk går op i reden med brandværnslift.
Storkeungen får sig noget af en gedigen overraskelse, når der lørdag ved middagstid pludselig dukker en lift op ved redekanten med et par voksne mænd i.
Det er tid til at blive ringmærket, og ifølge Storkene.dk er tidspunktet velvalgt.
- Det er vigtigt, at storkeungen bliver i reden, når vi kommer derop. Ungerne spiller døde op til omkring fem ugers alderen, og så er de nemme at arbejde med, forklarer storkeekspert Mogens Lange.
Den efterhånden store unge kom ud af ægget mandag den 15. juni og er tæt på at være seks uger gammel. Derfor er det nødvendigt at ringmærke nu.
- Det er vigtigt, at den ikke flyver væk. Venter vi for lang tid, risikerer vi, at den er for svær at bakse med. Nu er den til at have med at gøre og forsøger ikke på at flagre væk. Det virker, som om den tænker noget i retning af “Hvis man spiller død, kan det være, at vedkommende ikke vil gøre mig noget”, siger han og tilføjer, at man venter med ringmærkning, indtil benet er stort nok. - Vi vil ikke risikere, at ringen flytter sig og volder problemer for fuglen, siger han.
Der går endnu tre uger, før storkeungen rejser sig helt op og basker med vingerne og hopper højt i reden. Den er dog allerede nu begyndt at baske lidt med vingerne for at få muskulaturen i gang, så den med tiden kan holde vingerne.
Ringmærket i over 100 år
Traditionen med at ringmærke storke kan dateres mere end 100 år tilbage i Danmark. Man gør det med henblik på at finde ud af storkens liv, når den ikke er på yngleplads i Danmark. Det svarer også på spørgsmål om, hvor storken trækker hen i sensommeren, hvor den yngler i foråret, og hvor den eventuelt dør henne.
- Hvis en fuglekyndig et eller andet sted i verden aflæser ringen, bliver det indrapporteret. Så havner det i sidste ende hos os igen, og så kan vi få de data. Det er meget nyttig viden, og ringen bliver siddende hele livet med id-nummer, siger Mogens Lange.
Storkeunger i Smedager
- 2019: Anna og Lotte
- 2018: Alma, Anton og Line
- 2017: Alfred
- 2016: Pippi
- Fra 2011 - 2015 fik ungerne ingen navne. Alle unger er dog ringmærkede.
På ringen står der “Zoologisk Museum, Copenhagen” samt et id-nummer. I lige år skal ringen på højre ben. I ulige år på venstre ben.
- Det sker, så man på afstand kan se, at den er fra eksempelvis et lige år. Når vi så kommer tættere på, kan vi se, at det oven i købet er en dansk stork. Så har vi allerede en lille indikation af, hvor gammel den muligvis er, forklarer han.
Samtidig er det en dansk tradition at placere ringen nederst på benet. Den sidder nederst, fordi der så ingen risiko er for, at ringen vil genere storken på sigt.
- Nogle spørger, hvorfor vi ikke ringmærker oppe midt på benet ved det, der minder om et knæ.
Men vi bliver ved at gøre det forneden, fordi man engang imellem ser en stork, hvor ringen er gledet lidt ned over det led, der er midt på benet. Hvis den så sætter sig fast på det sted, kan det være så meget til gene for storken, at benet nogle gange svulmer op på begge sider af ringen. Det er svært at hjælpe en stork med hævet ben. Nederst kan der ikke ske noget, så derfor bliver vi ved med at gøre det på den måde af hensyn til storken selv, siger Mogens Lange.
Det danske ringmærke er lavet af aluminium og er aluminiumsfarvet. Den har en bestemt form med en lille kant bag på ringen.
Tidligere ungers skæbne ukendt
Alle unger i reden i Smedager er blevet ringmærket. På trods af den omhyggelige registrering af de lokale storkeunger har det dog endnu ikke kastet oplysninger om fuglenes videre liv af sig.
- Vi har ikke set eller hørt om en eneste af de unger, der er blevet ringmærket i Smedager, fortæller Jess Frederiksen, formand for Storkene.dk.
- Derimod har vi fået rigtig mange genmeldinger af de unger, vi har ringmærket i Gundsølille. De yngler i både Niedersachsen og Slesvig-Holsten, ligesom nogle er konstateret omkommet i Spanien, fortæller han og tilføjer:
- Jeg tror, det har noget at gøre med, at de unge storke fra Smedager overvejende er østtrækkere, der overvintrer i Afrika og dermed har høj dødelighed på trækket. Dem fra Gundsølille er nok langt overvejende vesttrækkere, der ikke tager længere end til Spanien eller måske det nordvestlige Afrika. De har en langt kortere flyvetur og dermed en langt lavere dødelighed.
Samtidig med ringmærkningen tager Storkene.dk en brystfjer fra storkeungen. Den skal bruges til en DNA-test, der fastslår storkeungens køn. Resultatet af testen foreligger inden for tre uger.