Storkeven kan håndfodre skadet og forvist stork fra dramareden

Eva Schmidt Andresen kan fodre Martina med kyllinger, der indeholder penicillin. Foto: Julie Rasmussen/Julie Lapp
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den tyske hunstork Martina får masser af hjælp fra frivillige i Jejsing efter en skade på benet, som kræver medicinsk behandling.

I marts opdagede "Storkens Venner Jejsing", at hunstorken Martina havde pådraget sig en skade og haltede rundt på marken under storkereden i byen.

Én af de storkevenner, der fandt Martina på marken, er Eva Schmidt Andresen, der, med rådgivning fra en dyrlæge, begyndte at fodre hunstorken med kylling, hvori penicillin og smertestillende var gemt.

- Vi vil gerne have hende op på dupperne, inden hun skal parre sig. For det er også en belastning at have Clyde på ryggen under parring, siger Eva Schmidt Andresen, der er en af de eneste, der lykkes med at håndfodre en stork.

Kyllinger med penicillin skal hjælpe Martina til at få det bedre. Foto: Privatfoto

Ifølge Mogens Lange, der er næstformand i Storkene.dk, er der en god grund til at hjælpe storken og give den medicin 

- Det giver god mening, nu når der er så få storke, der gæster landet hvert år for at yngle, at vi gør en indsats for at hjælpe dem, der kommer, siger han.

Burde storkene ikke kunne klare sig selv i den danske natur, hvis de skal være her? 

- Det ville vi egentlig også gerne, og det kan godt være, at vi i en fremtid, hvor der kommer flere storke til for at yngle, vælger at trække os tilbage. Vi har givet håndslag på, at så længe der er så få, så hjælper vi dem, der er, siger han.

Sæbeopera for storke

Det er ikke drama, der mangler i Jejsing nær Tønder. 

Altså i storkereden, der blev opsat i 2021 og siden 2022 har haft skiftende beboere.

- Det er jo megafedt. Man bliver helt varm indvendig, når man godt kan lide storkene og følger med, fortæller Linda Brandt, der er medlem af gruppen "Storkens venner Jejsing".

I reden var hanstork Clyde og den tyske hunstork Martina flyttet ind. Ja, var. For den kendte hunstork Annika havde andre planer.

I 2022 var Annika og Alfred det ynglende par i reden. Sidste år bosatte Clyde sig i reden kort efter at være ankommet til Smedagerreden. 

I Jejsing fik Clyde hurtigt indfanget den tyske mage Martina, og der kom æg i reden. 

Dét var Annika ikke tilfreds med, og inden længe var den gamle hunstork tilbage i Jejsing, hvor først Martina og så ægget blev smidt ud af reden. 

Sådan så det ud, da Annika smed den tyske stork ud af reden i Jejsing.

Og så vender vi tilbage til den nyeste dramatiske udvikling.

For kort tid efter Eva Schmidt Andresen havde fodret den tyske, skadede hunstork på marken, var Martina pludselig væk igen.

Og hvad gør man så, når man bor i Jejsing og er storkeven? Man begynder naturligvis at lede efter den skadede stork.

- Vi er dyrevenner og vil gøre alt for, at de har det godt. Så vi kørte rundt og holdt øje, fortæller Linda Brandt.

På billedet kan man se, at Martina ikke støtter på det ene ben.

Reden gav sammenhold

Det er mest i og blandt redens beboere, at der er stort drama.

I Jejsing har reden nemlig gjort noget helt særligt for byens borgere.

- Der skulle ske noget nyt herude, forklarer Linda Brandt og fortæller, at der ikke var mange, der troede på, at storkene ville finde vej til Jejsing, da reden blev sat op.

Men det gik heldigvis godt.

Storke i Tønder Kommune

Storken kom tilbage til landsbyen Jejsing som ynglefugl i 2022. Storken er dog langtfra en ukendt fugl for hverken Jejsing eller Tønder Kommune, men man skal dog en del år tilbage i tiden for at finde vidnesbyrd om ynglende storke her.

Sidst, der var fastboende storke i nærområdet til Jejsing, var i 1984. Det var på Hostrup Kirke, hvor der dette år var et par uden unger. Værd at bemærke er, at der på Rørkærvej 17, altså lige ved siden af Jejsings nuværende storkerede, engang var en storkerede på en pæl. Sidst, et storkepar fik unger på vingerne i Tønder Kommune, var i 1996 i Rudbøl.

I 2006 mislykkedes et yngleforsøg i Rudbøl, da ungerne sultede ihjel. I 2011 udrugede et nyt storkepar et par unger på en rede i Hjemsted ved Skærbæk, men disse unger døde også af sult. Siden har der ikke været bofaste storkepar i Tønder Kommune.

Siden 2022 er det nemlig ikke kun drama, der har præget livet i reden. I alt har der været seks udfløjne unger i Jejsing.

- Det har givet sammenhold. Folk er meget interesserede og følger storkene tæt, siger Eva Schmidt Andresen og fortsætter:

- Reden og storkene er virkelig gode for byen. Vi er ikke bare kommet på Danmarkskortet, vi er kommet på verdenskortet.

Linda Brandt (tv) og Eva Schmidt Andresen er begge med i gruppen Storkens venner Jejsing.

Fundet i Tønder

Og så tilbage til Martina.

For efter Martina forlod Jejsing, blev storken spottet på festivalpladsen i Tønder.

Storkevennerne skyndte sig afsted og Eva Schmidt Andresen drog ud på pladsen til Martina med penicillinfyldt kylling.

Det er kun Eva Schmidt Andresen, der kan komme så tæt på, og det er en stor oplevelse.

- Når man sidder tæt på, så kan man se, at det er en stor fugl. Det er meget fascinerende at være så tæt på, siger hun.

På festivalpladsen i Tønder fodrer Eva Schmidt Andresen storken Martina.

Men den er gal igen. Martina er endnu engang væk, og storkevennerne leder løs. Men selvom det er en stor fugl, er den ikke let at få øje på, og eftersøgningen har ikke båret frugt. 

Ifølge Mogens Lange fra Storkene.dk kan storken have fået det bedre og søgt andre græsgange.

- Jeg tror, at den er blevet bedre på det her ben, som den gik og humpede på. Det begrunder jeg med, at den er blevet set mindst to gange sammen med en tysk hanstork, og måske er den nede i Tyskland et sted nu, siger han.

Den manglende stork får imidlertid hverken Eva Schmidt Andresen eller Linda Brandt til at give op.

- Vi gør vores. Det er ikke sidste gang, vi har været ude og køre, siger Eva Schmidt Andresen.

Lige nu er det Annika og Clyde, der bor i Jejsing, men mon ikke, der er mulighed for mere drama i reden i fremtiden? 

Tema

Storkene 2024

Medie: Kvinde dræbt af knivstik i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

Ifølge JydskeVestkysten skyldes politiafspærringen, som har været i Damgade i Sønderborg en stor del af lørdagen, at en kvinde er blevet dræbt af knivstik.

Først afspærrede politiet et område ved Damgade og sidenhed Kastanjealle. Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke ønsket at oplyse, hvad der ligger bag afspærringen, men ifølge JydskeVestkysten skulle en kvinde være blevet dræbt af knivstik.

Den formodede gerningsmand skulle være blevet anholdt kort efter hændelsen.

Til TV SYD fortæller Dorthe Knudsen, kommunikationsmedarbejder hos Syd- og Sønderjyllands Politi, at hun hverken kan be- eller afkræfte, at der er tale om et drab, ligesom de heller ikke kan fortælle, hvornår politiet har mere at berette om situationen i Sønderborg.

Knivstikkeriet menes at have fundet sted omkring Mølledammen.

Skadestue fik travlt: - Det sker altid, når det bliver glat

Arkivfoto.
M
Udgivet

Med de seneste dages lave temperaturer og dermed glatte underlag, har flere af skadestuerne i Syd- og Sønderjylland haft besøg af patienter, der er gledet.

Med temperaturer under frysepunktet og sne, har de seneste dage gjort veje og fortove glatte. Det kunne man særligt mærke på skadestuen på Sygehus Sønderjylland.

- I går morges og formiddags frem til middag, var der rigtig rigtig travlt. Det var som ventet og det sker altid, når det begynder at blive glat. Det var dog ikke mere end forventet, men der var rigtig travlt, fortæller Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

Det var særligt brækkede håndled, skuldre og hofter, som arbejdsdagen bød på på akutafdeling i Aabenraa. Derudover måtte flere bilister, der var gledet ind i andre biler, til kontrol.

Dog er meldingen, at faldskaderne er dæmpet af, hvilket det allerede gjorde fra fredag eftermiddag.

Også på skadestuen i Horsens har man haft sit at se til.

- Der har været flere faldskader. Det har ikke gjort, at vi er blevet lagt ned, men når der er flere skader, så har der været mere at se til, forklarer Louise Mikkelsen, sygeplejerske på Regionshospitalet Horsens.

Hos Esbjerg Sygehus havde akutafdelingen ikke ekstraordinært travlt grundet vejret, lyder meldingen fra presseafdelingen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com