Storkeunger skal ringmærkes - se med her
Klokken 11.00 lørdag formiddag vil Hans Skov fra Storkene.dk ringmærke de fire unger i tv-reden i Smedager.
Du kan se med direkte fra reden, når ungerne ringmærkes.
Ungerne vil spille døde, når Hans Skov og de andre fra Storkene.dk nærmer sig reden.
- Det er helt normalt, det gør de for at beskytte sig selv, forklarer storkeeksperten.
Samtidig med ringmærkningen vil Hans Skov tjekke deres helbred.
- Jeg forventer, efter den ene unge blev fjernet sidste lørdag og bragt til en plejestation i Tyskland, at de alle har det godt og trives. Men jeg tjekker dem selvfølgelig for skader og ser til, at deres vinger er udviklet rigtigt.
Der blive desuden taget en fjer fra hver af ungerne, så de kan kønsbestemmes.