Næppe et stort storkeår i vente - om få dage lukker 'ynglevindue'

Foto: Lone Gabelgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 10. maj er sidste udkald for storke, der vil yngle. I år er der tre storkepar i sønderjyske reder, som har gang i yngelplejen. Det er det samme antal som sidste år. Og det skal gå stærkt nu, hvis det ikke skal blive et skuffende storkeår.

Lige nu yngler der tre storkepar i Syd- og Sønderjylland.

Kendisstorkene Connie og Thorkild i tv-reden i Smedager er godt i gang med at få unger ud af de fem æg, der er lagt i reden. Den første unge er kommet ud af ægget tirsdag eftermiddag. Og yderligere to unger er siden kommet til.

I Jejsing ligger 15-årige Annika og ruger på æg med sin mage Clyde. Og i Rens er Peter og Petra også i fuld gang med at opfostre storkeunger.

Det er de samme tre par i de samme tre reder som sidste år, og hvor de alle også lykkedes med at få unger på vingerne.

10. maj lukker ynglevindue

  • Det er døgnets rytme og lys, som "fortæller" storkene, at de ikke kan nå at få unger sikkert på vingerne inden efteråret og vinteren, hvis de forsøger meget senere end den 10. maj.

  • Ifølge Storkene.dk ser de aldrig par, der begynder at yngle efter den dato.

Kilde: Storkene.dk

 - Jeg synes, at det alt i alt lover nogenlunde for storkesæsonen i Sønderjylland. Der er et par reder, hvor der er nogle enlige storke, som måske med lidt held lige kan nå at finde sig en mage, inden det bliver for sent, siger Mogens Lange, der er næstformand i storkeforeningen, Storkene.dk.

De kan lige nå det

Det er rederne i Kliplev, Saksborg, Sæd, Bjerndrup og Uge, som Mogens Lange håber, kan nå også at få sig et ynglende storkepar i 2024.

- I Kliplev sidder der et par, jeg har store forhåbninger til vil yngle i år. I Saksborg og Uge er storkene nok for unge til, at de når at komme i gang. Men hvis der lander en mage til de enlige storke på rederne i Bjerndrup og Sæd, så kan det måske også lade sig gøre dér.

Knapt så optimistisk er formand, Jess Frederiksen. Men det er heller ikke kun i Sønderjylland, der ikke er fremgang af ynglende storkepar.

På Djursland er der landet to hanstorke i de to reder, som sidste år havde to ynglende par. Og heller ikke i år er der nået en mage op til storken Kjeld i Bækmarksbro ved Lemvig.

Koldt og blæsende forår

- Jeg er en lille smule skuffet. Det er faktisk første gang siden 2019, at vi ikke oplever fremgang i rederne, siger Jess Frederiksen.

Ifølge både formand og næstformand er der gode forklaringer på de manglende storkebesøg i Danmark. Nemlig vejret.

Storke er 'svæveflyvere' - de skal ramme de varme luftlag - de termiske vinde - og så glider de afsted og kan flytte sig flere hundrede kilometer om dagen uden at bruge energi. Men dette forår har været koldt og med alt for meget vind fra de 'forkerte' retninger.

- Storke flyver helst ikke i stormvejr og modvind. Og når vinden ofte dette forår er kommet østfra eller fra nord, ja, så kommer storkene ikke til Danmark, som er det nordligste land, de yngler i, forklarer Jess Frederiksen.

Tema

Storkene 2024

Varsel om vindstød af orkanstyrke

Udgivet

TV 2 Vejret har udvidet varselet om uvejr lørdag og søndag. Der er i Vadehavet risiko for vindstød af orkanstyrke.

Varslet gælder fra lørdag klokken 17 til søndag klokken 1, skriver TV 2 Vejret.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer alle til at undersøge, hvad de har af løse genstande udenfor og eventuelt fastgøre dem.

Her er kønnet på de fire storkeunger - vær med til at give dem navne

Udgivet

DNA-test af fjerprøverne fra de fire storkeunger i Smedager viser, at der er én hun og tre hanner i reden. Du kan her give dit bud på, hvad de skal hedde.

Scroll længere ned for at give dine navnebud.

Jesper Legaard og Hans Skov sætter en GPS på en af stork den ene unge, som viser sig at være en af de tre hanunger. GPS'en blev sat på den 29. juni. Foto: TV SYD og Storkene.dk

Ringmærknings-id på storkeunger i Smedager

Han 3090 0979 + GPS 242838

Han 390 0978

Han 390 0977

Hun 390 3507

Den femte unge, som med en såret vinge i midten af juni blev bragt til vildtplejestation i Erfde i Tyskland, bliver ringmærket og kønsbestemt senere. Den indgår IKKE i navngivningskonkurrencen.

Du kan følge ungerne og forældrene i reden i Smedager døgnet rundt.

Nu skal ungerne have navne, og traditionen tro er det TV SYDs læsere og seere, som er med til at finde navnene.

Storkenavne i Smedager 2012 - 2024:

Navnene i parentes er forældrene til ungerne. Mellem 2011 og 2015 har ungerne ingen navne fået. Alle unger er ringmærkede.

  • 2024 ? (Connie og Thorkild)

  • 2023: Clara og Rune (Connie og Thorkild)

  • 2022: Cort & Vingegaard (Connie & Clyde)

  •  2021: Astra & Zeneca (Connie & Clyde)

  •  2020: Ronja (Bonnie og Clyde)

  •  2019: Anna & Lotte (Annika og Tommy)

  •  2018: Alma, Anton & Line (Annika og Tommy)

  •  2017: Alfred (Annika og Tommy)

  •  2016: Pippi (Annika og Tommy)

  •  2015: To unger (Annika og Tommy)

  •  2014: Tre unger (Annika og Tommy)

  •  2013: To unger, som ikke overlever et regnfuldt forår (Annika og Karlsson)

  •  2012: To unger (Annika og Karlsson)

Udfyld skema med dit bud på navne

Udfyld skemaet nedenfor senest den 10. juli klokken 12.00.

Du skal udfylde det hele, og vi vil meget gerne have din begrundelse for dine navneforslag.

Herefter vælger TV SYD de bedste og mest populære navnekombinationer. De vil efterfølgende blive sendt til SMS-afstemning, hvor alle kan stemme på deres favoritnavne.

Har du ikke et dansk otte-cifret telefonnummer eller et tysk ni-cifret telefonnummer, (du sætter landekode for Tyskland +49 foran nummeret), kan du ikke stemme via skemaet.

Send da i stedet en mail til peel@tvsyd.dk med navn, forslag, begrundelse og mobilnummer. Skriv 'storkenavn' i emnefeltet.

Sidste år hed ungerne Holger og Clara

Du skal give os dit bedste bud på fire navne, og vi vil meget gerne vide, hvorfor netop dé navne. Hvilke navne, du vælger, er helt op til dig.

Tidligere er unger flere gange opkaldt efter romanfigurer i Astrid Lindgrens børnebogsunivers. Sidste år fik Connie og Clydes to unger navne efter de to danske tennisstjerner - Holger Rune og Clara Tauson.

Og året før fik ungerne navne efter de danske Tour de France-helte Jonas Vingegaard og Magnus Cort.

Ungerne i 2021 under coronapandemien fik navnene Astra og Zeneca efter medicinalfirmaet, der lavede coronavacciner.

Tema

Storkene 2024

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com