Artiklen er mere end 30 dage gammel

I morges kom den anden storkeunge til verden

Onsdag morgen omkring klokken 02:45 klækkede et andet æg i storkereden i Smedager.

Det sker knap 12 timer efter det første æg klækkede.

Storkereden i Smedager har siden 2011 været yngleplads for en del storkepar. Det er andet år, at Connie og Thorkild danner par i reden. 

Sidste år lagde de også fem æg, hvoraf de fire klækkede. Det femte æg var højst sandsynlig ikke befrugtet.

Du kan følge med i storkene live her på TV SYD døgnet rundt.

Tema

Storkene 2024

Foto: Destination Sønderjylland
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere turister besøger Sønderjylland uden for højsæsonen

Antallet af tyske og hollandske overnatninger i fire sønderjyske kommuner slog rekord i 2023.

Det viser tal fra Destination Sønderjylland.

Det er især i månederne uden for højsæson, at antallet af hollandske og tyske overnatninger er steget i 2023 sammenlignet med 2019, der betragtes som det seneste 'normale' år, inden corona.

Overnatninger dækker i den her sammenhæng over gæster, der har sovet på feriecentre, hoteller, campingpladser, vandrehjem, lystbådehavne og sommerhuse. Men gælder ikke airbnb-overnatninger. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen

- Det danske brand er virkelig positivt i Tyskland lige nu. Tyskerne betragter danskerne som afslappede, venlige og åbne, og tyskerne har virkelig taget hygge-fænomenet til sig. Det er noget, de gerne vil opleve, forklarer Gitte Hoeg Andersen.

Foto: Jelling Musikfestival
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kendt rockband fejrer 40 års jubilæum på festival

Rockbandet D-A-D gæster i år Jelling Musikfestival for tiende gang og fejrer samtidig 40 års jubilæum.

Den 3. marts 2024 er det 40 år siden, D-A-D spillede deres første koncert.

Jubilæet markerer bandet med ny musik, en særudstilling på Nationalmuseet og en række koncerter, når de til sommer drager på festivalturné. Her lægger de blandt andet vejen forbi Jelling Musikfestival fredag den 24. maj.

I 1982 blev D-A-D dannet af brødrene Jesper og Jacob Binzer og Stig Pedersen under navnet Disneyland After Dark. Sidenhen er et fjerde medlem kommet til - Laust Sonne på trommer. 

Bandet er blandt andet kendt for numrene ’Sleeping My Day Away’, ’Bad Craziness’ og ’Everything'.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

18-årig dræbt i færdselsuheld

En 18-årig mand er omkommet i et solofærdselsuheld på Tarphagevej klokken kvart i fire i nat.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Manden mistede herredømmet over bilen, og en passager i bilen tilkaldte hjælp. 

De pårørende er underrettet.

Foto: Ole Møller TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgere risikerer påbud og bøder, hvis de ikke har styr på vandet

Haderslev Kommune er gået i gang med at lave tv-inspektion af spildevandsledningerne i landsbyen Bevtoft.

Foreløbige undersøgelser har vist, at der kommer masser af dræn- og regnvand ind i de kommunale spildevandsledninger.

Det betyder, at der kommer så meget vand i systemet, så kloakvandet løber ud i terrænet og skaber forurening.

Nu vil kommunen have styr på tilslutningerne. Derfor vil de tage kontakt til de grundejere, der for egen regning skal ordne utætte eller ulovlige tilslutninger.

Ellers kan det give påbud og i sidste ende dagbøder, oplyser Haderslev Kommune.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Trods undskyldning får tidligere elever ikke erstatning i kostskolesag

Tidligere elever på Gravenshoved Kostskole får ikke erstatning.

Det oplyser Kirsten Moesgaard, der er advokat for nogle af de tidligere elever på kostskolen, til TV2 Nord.

Ifølge mediet har Kammeradvokaten, der er Aalborg Kommunes advokat i sagen, ikke fundet hjemmel for at give erstatning til de tidligere elever, der har berettet om seksuelle krænkelser og vold på skolen.

Sidste år i januar lød der dog en undskyldning fra daværende borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen i en pressemeddelelse.

- Vi har hørt jer, og vi har set jer. Undskyld for de oplevelser, I har haft, lød det.

Undskyldningen kom ovenpå tredje og sidste del af en advokatundersøgelse, som kom frem på samme tidspunkt.

Kostskolen var fra 1964-1991 et kostskoletilbud, der blev drevet af Aalborg Kommune og det daværende Nordjyllands Amt.

Skolen lå i Christiansfeld og var hovedsagelig hjem for børn fra Aalborg.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En person er afgået ved døden efter bilulykke

En person er afgået ved døden efter at have været involveret i en trafikulykke nær Tofterup ved Grindsted.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ifølge politiet kørte to biler frontalt sammen. Mens en person har mistet livet, er en anden blevet fløjet med lægehelikopter til Odense Universitetshospital i kritisk tilstand.

Politiet modtog en anmeldelse om ulykken klokken 14.19.

En bilinspektør har færdiggjort sin undersøgelse af ulykkesstedet, oplyser politiet mandag ved 16.45-tiden.

Richard Borring, der er vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser mandag aften til TV SYD, at de pårørende til både den afdøde og den tilskadekomne er underrettet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com